Lige så snart Mowgli havde reddet sin tildelte by, strøg han afsted til Biancas anviste by. Hun kunne ikke klare den alene, men sammen med Mowgli ville det ikke være noget problem.
Da Mowgli ankom var Bianca i store problemer, hun var blevet hamret ind i en kontorbygning.
Godt at Mowgli kom for at hjælpe.
Mowgli fandt en vanddunk i kontorbygningen. Han hældte da naturligvis vandet ud over sig selv.
Mowglis fart havde endnu engang forbipasseret tid og rum.
Så snart denne evne var aktiveret var det som om intet kunne slå den.
Men da Mowgli skulle til at maltraktere den store enhed, dukkede en mindre model op.
“Din evne er ligegyldig hvis den er parallelt med en anden. Og som du ser, er dette sagen” Sagde den lille enhed.
“Den store destruktive enhed, Tolvtal, er ikke andet end lokkemad. Nu hvor vi har dig her, går alt efter planen” Den lille enhed havde nogle tegn i panden, de stavede Pilop.
Mowgli gik imod Pilop.
“Åh, du nærmer dig mig. Selv efter at jeg, den kraftige Pilop, har vist min sande styrke tør du nærme dig mig”
Mowgli fortsatte uforstyrret af Pilop.
Pilop virkede næsten bange, men det var ikke tydeligt.
Mowgli traskede nærmere og nærmere…
Han stod ansigt til ansigt med den lille enhed.
“Din lille undermåler, hvorfor skulle jeg frygte sådan et lille skvat som dig” Knurrede Mowgli til Pilop.
Pilop sprang bagud. “At nærme dig mig var den værste beslutning du nogensinde har taget”
Pilop havde ikke blot evnen til at bevæge sig lige så hurtigt som Mowgli, men også at tørre ham.
“Mit stands anden-evne, Føntørrer!”
En føntørrer kom i hænderne på Pilop. Den sad forbundet til en strømforsyning.
“Døøø!” Pilop pegede på Mowgli.
Mowgli løb rundt om enheden.
Det var ikke fordi at enheden ikke kunne følge med. Men i at få den til at snurre rundt, tvinger Mowgli strømkablet rundt om halsen på Pilop.
Pilop kunne ikke få vejret.
Lyset forsvandt fra Pilops øjne…
Pilop faldt til jorden død.
“Det var da ingen stor opgave” Mowgli stod lidt og kiggede, undrende.
Tiden var startet igen! Mowgli var blevet tør!
Tolvtals fod faldt direkte ned på Mowgli.
Han blev most…
Men i og med at han blev most, aktiverede han også hans anden-evne. Når han ligger fladt ned bliver han urørlig. Alt hvad han nu skulle tage af skade vil fase direkte igennem ham som var han der ikke. Fladjord!
Men skaden han nåede at modtage inden han blev flad nok forblev.
Han havde mistet begge ører og en bid af hans kranie.
Men nu var han flad. Han var inde i foden på Tolvtal.
Han kravlede fladt frem og ud af foden.
Han kom ud og rejste sig op, fandt en vandpyt, og gik agurk på Tolvtal.
Tolvtal sprang i luften af den mængde slag og genstande som den fik kastet på sig.
Mowgli gik hen til Bianca som lige var blevet færdig med at helbrede sig selv med sin Gylden Oplevelse.
Mowgli bad hende helbrede hans skavanker.
Mowgli var så god som ny, det samme gjaldt selvfølgelig også Bianca som havde holdt enhederne i skak.
Hugos ørepiercende hyl kunne høres fjernt…
Bianca og Mowgli fór afsted mod ham.
Der stod Hugo, ikke meget kunne han gøre mod de store kæmper. Men ham og hans stand Fjolset gjorde da et forsøg.
Et kæmpe ben fløj mod Hugo.
Da Mowgli og Bianca kom trak Hugo sig tilbage.
“Det var godt i kom, der var jeg lige ved at blive sparket i mine ribben”
Mowgli løb ind i noget vand som kom spydene fra et ødelagt vandrør.
Mowgli havde fuld kontrol over tid og rum igen.
Den store enhed i Hugos tildelte by, ja, den døde også.
Uden deres samarbejde kunne de aldrig have nået det punkt hvor de nu var.