Noget tid senere ankommer de til Carls Jr i Rødovrecenteret. Gruppen bestiller burgere over appen og sætter sig ved et bord. Lukas har fået et nyt sæt rustning og våben af Simon og sidder med det hele på.
Mens de sidder og venter, åbner Tae sin jakke og trækker en flaske vodka ud af inderlommen. "Nu kan vi..." Engi stoppede med at tale da Tae trækker en vodka ud af den anden inderlomme. "Endnu bed..." Engi bliver afbrudt igen da Tae trækker en vodka ud af sin sko. Før Engi når at sige noget, trækker Tae en vodka ud af sin baglomme.
20 minutter senere kommer personalet med gruppens burgere. Tae er stadig i gang med at tage vodka ud af sit tøj og har indtil videre stablet flaskerne på bordet så de når loftet.
Gruppen sidder i stilhed og observerer Tae trække vodka ud af sit tøj mens personalet forvirret prøver at finde ud af hvordan de giver gruppen deres mad. Personalet ender med at give gruppen deres mad i hånden og forlade dem til at spise.
Gruppen sidder i stilhed med deres mad i hånden og observerer Tae tage vodka ud af sit tøj i yderligere 10 minutter. Han har nu taget 3 kubikmeter vodka ud af sit tøj og fyldt hele bordet og området rundt om dem. "Nu kan vi begynde," siger Tae og tager den første bid.
Resten af gruppen begynder at spise deres mad i stilhed, men stilheden bliver hurtigt ophævet da de begynder at drikke og tale om deres eventyr.
Gruppen sidder i flere timer og drikker og fester og fejrer at Simon er tilbage. Mængden af flasker falder, mens gruppens promille stiger. Festen er ved at nå sit højdepunkt, og alle er fulde. Der er meget larm ved bordet. Indimellem kan man høre Tae og Leyo kaste op, da de har fået for meget at drikke. "Når det så bliver ens tur, kan man tage en action, bonus action og move men man kan også..." Lukas er blevet meget fuld og er begyndt at opremse DnD reglerne.
Uden for Carls Jr, er der en bænk, som står ensomt i det kolde og tomme Rødovrecentrum. Stilheden bliver engang imellem afbrudt af en dyb rumlen udefra. På den ensomme bænk sidder der en person.
Personen har siddet på bænken i flere timer. Inde i Carls er der en festlig og hyggelig atmosfære, og udenfor ved bænken er der ensomt og koldt. Over bænken kan man se regndråber i store mængder lande på Rødovrecenterets glastag, og indimellem kan man observere lysglimt udenfor. Gruppen indenfor bemærker slet ikke personen udenfor. De har det alt for sjovt og hyggeligt derinde. Personen sidder med hånden i lommen, hvor de kan mærke en kold sprøjte med en deprimerende aura. Personen rejser sig fra bænken og mærker en dråbe vand komme gennem glasset og ramme dem i ansigtet. Personen efterlader en åben bog i skraldespanden og går mod indgangen til Carls. En dråbe rammer den åbne bog. Hvis man kigger på den åbne bog, vil man læse teksten:
"Leyo havde givet af sig i alle disse år, uden at få nogetsomhelst tilbage.
Givet mad, penge, land og alt hvad han havde.
Folk var glade for denne form for altruisme.
Leyo var selvfølgelig ligeglad, men som årene passerede blev han mere og mere bevidst om sig selv.
Han kunne ikke komme af med denne følelse.
Han nød at se andre glade for hans gerninger.
Men deres glæde havde ingen effekt på ham længere.
Men han kunne ikke mere. Nu havde han fået nok!
Nu skulle folket betale." (altruist 3-12)
Gruppen er fortsat i gang med at hygge sig inde i Carlen. Tae og Leyo deler en stol og læner sig op ad hinanden og har det ikke så godt. Engi, Simon og Lukas taler om DnD. De bemærker slet ikke personen som kommer ind i Carlen. Han tager sprøjten ud af lommen og går langsomt mod gruppen. Han sniger sig over til gruppen og gemmer sig bag Simons stol. Han sidder bag stolen og prøver at tage dybe indåndinger for at berolige sig selv. Pludselig rejser han sig og stikker sprøjten ind i halsen på Simon. Sprøjten er gennemsigtig og inde i den kan man se en gul og blå tåge der nærmest ser levende ud. Han trækker i sprøjten og suger en pink væske ud af Simon, og ind i den blå og gule sprøjte. "GUCCI!!!" råber Engi og rejser sig op. Gucci trækker sprøjten ud af Simon og begynder at løbe væk med Simons taske på ryggen. Engi rejser sig op og begynder at løbe efter Gucci. Simon rejser sig og vakler efter Engi. Lukas bliver siddende og råber fuldt; "Det kan i ikke, vi har ikke slået om initiative!"
Engi løber efter Gucci og begynder at nærme sig, men da Gucci drejer om et hjørne, overser Engi en glasvæg, og løber direkte ind i den. Engi er for fuld til at aktivere sin stand, så han rammer ind i væggen og falder ned på gulvet uden at smadre gennem glasset. Simon vakler forbi Engi og kommer ud til indgangen på taget.
Da han kommer gennem glasdøren, ser han kun en tom, våd parkeringsplads hvor hans taske ligger åben og smidt nede i en vandpyt. Simon vakler over til hans taske og leder den gennem. Han indser at der mangler noget. Hans astolfotøj. Simon kigger op mens han bliver ramt af vanddråber. Der er kraftig regn og hans hår er vådt og klæber til hans krop og ansigt. Over ham er en mørk, grå himmel uden tegn på lys der skinner igennem. Simon sidder i en vandpyt på den våde asfalt og råber: "GUCCI!!!" og i det fjerne rammer et lyn ned i jorden og laver et brag.
Slutningen af del 1: Opvågning