En aften da Lilli ledte efter frøer blev månen 100 gange større end den plejede. Lilli kiggede op og kollapser da med det samme. Det gjorde alle verden over.
De faldt alle i søvn. Alle bortset for Leyo. Leyo stod rankt, klar til at løse problemet på hvilken som helst måde nødvendig, parat på hvadsomhelst.
Pinden var i søgen på ham, den vidste at han ville være en stor trussel for planen.
Leyo lokaliserede Pinden i dens søgen.
“HVORDAN ER DU?!?” spørger Pinden med en kæmpe angst i øjnene.
Leyo svarer ikke… han holder hovedet nede.
Pinden nærmer sig Leyo.
“Dumt valg” siger Leyo og fyrer utallige hestesko mod Pinden.
Pinden fortsætter ubemærket. Leyo rejser hovedet op med et kækt smil på læben.
“Troede aldrig jeg ville møde en belastende modstander”
Pinden var fuldstændig upåvirket af Leyos Hesteskos-Slåned
Leyo retter på brillerne og fløj da lige mod Pinden.
Greb den i hænderne.
Og knækkede den midt over.
“Godt forsøgt!” sagde Pinden selvglad.
Leyo fik Stjerne Platin Verdenen til at sætte ild til Pinden med sine lynhurtige hove.
Dette, fungerede dog heller ikke.
Pinden smilede og vendte sig om…
Det var Guleroden der er bag dette! Det kunne enhver da have gættet.
“Så mødes vi igen, Leyo!” Siger guleroden ondskabsfuldt.
Leyo skar øjne af den lumske gulerod.
“Det gør vi vel...”
Leyo nærmede sig den nye form af ondskab.
Han kender til dens svaghed.
Guleroden blev en smule skræmt af Leyos imødekommen men viste det ikke.
Leyo stilte sig op og pegede på Gulerods-Pinden.
“Du sidder blot fast på den pind, du er stadig ufattelig svag, skvat”
Leyo tilkaldte sit stand og tvang den sparke Guleroden i ansigtet.
“NEEEJ!” Guleroden råbte i frustration.
Guleroden hidkaldte også sit stand; Dræber Dronning.
Standet stod dog ingen chance for Stjerne Platin Verdenens slåned.
Guleroden faldt sammen. Pinden stak af og månen skrumpede tilbage til normal størrelse igen.
Da vågnede alt liv igen.
Dagen var reddet.