Det var en mørk og stormfuld nat. Gruplen havde samlet sig ved bredden af Øresund, klar til deres måske mest ambitiøse mission endnu: Generobringen af Skåne.
Nikolaj’s robåd, opkaldt “Carl’s Jr. Flåden”, var fyldt med udstyr, snacks, og selvfølgelig, selveste Gruplen.
Leyo stod ved spidsen af båden og råbte ud efter lysene fra Sveriges kyst; “VI TAGER SKÅNE TILBAGEEEE!!! INGEN SVENSKERE SKAL TRÆDE PÅ VORT JORD”
“Ja, og heller ingen franskmænd” Påpejede Simon, mens han satte den sidste skrue i hans makeshift GPS bygget af en gammel og ødelagt chromebook.
Niko stod ved roret, iklædt hans “Burning Flames Team Captain” kaptajn hat, og skuede ud mod det fjerne land. “Vi ankommer til bredden om cirka 2 timer guys”, sagde han med et spændingsfuldt glimt i øjnene.
Tae, som sad med Alex og roede båden, havde en Amper i hånden, klar til at bunde sammen med en lækker omgang Subway sandwiches.
Han sang med latter i hans stemme: “SAANDVICH AND ME ARE GOING TO BEEAATT YOUURR ASSSS”
Alex havde stoppet med at ro i et sekund for at sætte en Tyler, The Creator plade i hans grammofonpladeafspiller.
Da de nærmede sig Skånes kyst, begyndte spændingen at stige. Det eneste de ikke havde regnet med, var at deres gode ven Hilmer stod dem i møde ved bredden.
Hilmer stod og ventede på stranden da båden sejlede i land, og man kunne høre stilheden suse imellem Gruplens ører. Det stoppede dog brat da Hilmer sagde disse ord:
“Hvad er ophund?”
Så råbte og skreg hele gruplen.
“YESSS HILMER ER HER” Udbrød Engi
“HILMER, VI HAR SAVNET DIG!” Vrælede Leyo
“HILMER, JAG LÄRDE JAG SVENSKA FÖR DIG.” Brølede Simon
“Hilmer!! Du skal hjælpe os med at generobre skåne!” Lød det fra Tae.
Stilheden var pludselig tilbage.
Ingen i gruppen vidste hvordan de skulle reagere. De var alle fyldt af skyld over at have haft lyst til at overtage noget af Hilmer’s hellige land.
Og for at det ikke skulle være akavet nok havde Hilmer endda medbragt frisklavede Subway Sandwiches til dem alle.
“Hvad kigger I sådan på mig for?” Spurgte Tae.
“Jamen, vi kan da ikke være så uhøflige gæster at vi vælger at erklære krig mod vores gode vens land?” Svarede Leyo.
Hele Gruplen nikkede i takt.
Tae’s hoved faldt hurtigt ned, men inden hans øjne kunne nå at låse sig på hans tæer Editors note:
Det skal lige nævnes at Leyo selvfølgelig OGSÅ begyndte at kigge ned på tæer, men det var… af andre grunde… havde Hilmer allerede brudt ind;
“Tja killar! Det spelar ingen roll alls. Vi kan då bara ta över Skåne tillsammans och göra det till ett helt nytt land. En mark som ägs av Gruplen, och ingen annan.”
Hele Gruplen stirrede på Hilmer i forvirring over hans sjove ord.
Men så brød Simon i latter, og forklarede gruppen hvad Hilmer sagde.
“Han siger vi skal lave skåne til et nyt land! Et land for Gruplen!”
“DÉT lyder da som en god idé” Svarede Leyo, og efter en kort diskussion blev det besluttet.
Første mission på dagsplanen var at de skulle holde en pause og spise Subway sandwiches med Hilmer, så det gjorde de. Det var en himmelsk smag. Kun næsten ligeså godt som Carl’s Jr.
Derefter skulle de lave nogle nye regler. For et land har brug for struktur og orden for at kunne fungere.
“Regel 3: Lilli og Frankrig er cringe,” Sagde Hilmer med et grin.
“Du godeste,” Sagde Leyo med et suk, og fandt på regel nummer 2; “Keep Calm and Watch Leyo”
Simon tilføjede: “NY REGEL: Hvis man deafener, så wanker man.”
Med maverne fulde, og sindene rolige, havde gruppen endelig sejret i erobringen af Skåne.
I hvertfald i deres egne øjne. Så nu kunne de alle vende tilbage til Danmark, trætte, men tilfredse.
Tae løftede sin Amper i en skål. “TIL DET NÆSTE EVENTYR! CARL’S JR. BANDEN!!”
“Jeg vil da ikke drikke det pis” -Leyo