Da drog Gruppen ud af laboratorie rummet og længere op i tårnet.
Trappen var en snæver en af slagsen, ikke nogen at være uopmærksom på.
Så kom Gruppen op og stod foran en hoveddør.
Der blev banket på…
Gruppen kiggede forvirret på hinanden.
Simon gik hen og åbnede døren…
Der stod et ungt pizzabud iført en sløset pizzabude uniform.
Pizzabudet stod udenfor i solskinsvejr trods den storm, der ellers lige havde været. Og trods den etage de var på. Det virkede som en lomme i tid og rum.
“Ayo, pizzaen er her. Kan jeg hjælpe dig?” Spurgte Simon.
“Du kunne betale og tage pizzaen som du har bestilt” Sagde buddet.
Simon kiggede forvirret bagud på Gruppen, og så tilbage på buddet.
Budet havde åbnet pizzabakken, chilisovset den til perfektion og spist alt pizzaen på det korte øjeblik Simon kiggede væk.
“Det så du ikke” Sagde buddet uden at have tygget af munden.
Simon løftede sit ene øjenbryn.
“Kan du hjælpe os? Vi vil gerne genetablere den gamle verden, men for at gøre dette skal vi dræbe den nuværende gud” Tilspurgte Simon det unge pizzabud.
Pizzabudet trak på skuldrene og sagde “Tjo, hvorfor ik’?”
“Fedt mand, hvad er dit navn ungkarl?”
“Mit navn er Janoth Gingeric LeGamer The Third, men du kan bare kalde mig Jano” Sagde manden og henrakte den nu tomme pizzabakke.
Jano som var 1 meter og 54 centimeter høj, gik fra person til person og sagde goddag.
“Vi må fortsætte længere op, det må være næste etage” Sagde Tae.
Og rigtig nok, på næste etage fortsatte tårnet ikke videre.
En aula med en mystisk aroma, gulvtæpper af polstret drageskæl og vinduespartier i dystre kuløre.
Der var i midten et langt langbord, hvor der for enden var en trone vendt ud mod stormen.
Ved siden af tronen stod en yndig formet feminin figur.
Figuren vendte sig om. Det viste sig at være johny_one_tap…
Hun stod i en klæde dannet af cinnober Rødovrium.
“Hvad ønsker I af den store og almægtige EngiScott…” Sagde hun og gestikulerede tydeligt evnen til at kunne lave besværgelser med sine hænder.
Simon trådte frem… “johny_one_tap…”. johny fik et undrende udtryk i ansigtet.
“Og hvem er du så, om jeg må spørge?”
Simon greb ved sin hofte og drog en krumsabel fra sin hud og sprang op i luften.
Simon krydsede armene og lagde sine ben over kors. Denne positur brang mage til ulig kraft.
Simons hår, øjne og krumsabel begyndte at gløde, som om han kanaliserede en ånd af et univers fra en anden tid.
“Giv op, kvaj” Simon svævede over jorden.
“Det er muligt at mit navn er johny_one_tap, men jeg har altså aldrig været istand til at one tap”.
johny lagde en fjernstyret drone på jorden og kørte den hen til Simon.
Simon kiggede ned på dronen.
“Heh, nuttet”
Dronen pegede et mindre strømgevær på Simon og affyrede.
Simon blev lammet og faldt til jorden…
“Epokegørende promemoria!” Råbte Jano og poserede overrasket sine hænder på sine kinder.
“Vi må gøre noget!” Tae greb en flaske vodka i sin inderlomme…
“Hov, ikke den” Tae lagde vodkaen tilbage og greb sin anden lomme og rev en Amber frem.
Tae løb frem med Amberen i sin barm og rystede den.
Da han stod ansigt til ansigt med johny, åbnede han dåsen og sprøjtede den kraftigt syrlige væske i ansigtet på hende.
“M-M-Money shot” Sagde Alex og tog et billede af øjeblikket med sit digitalkamera.
johny var i tydelig ubehag. Ikke nok med at hun nu stank af urin fra en vaskebjørn, så var hendes klæde svundet ind grundet væskens kraftige evne til at ætse.
Hendes krop blindede Tae, så han faldt bevidstløs til jorden.
“Du skal få betalt for at friste min Tae!” Råbte Leyo og sprang på johny.
Leyo tæskede løs på hendes hovede.
Det var som om at hovedet blev mindre og mindre.
Leyo kompakterede hendes hoved om til en lille hoppebold og kyllede den ud af et vinduesparti.
Stolen for enden af langbordet vendte sig om!
“Nej! Min elskede!” EngiScott den almægtige og store fløj hen mod Gruppen.
“I er så færdige!!!”