Warden tvang Leyo til at gå hen foran lemmen. De andre kiggede på ham nedefra.
Warden pegede stadig sin pistol på Leyo, dog fra en distance.
“Så? Var der noget deroppe? Eller havde vi bare været dårlige til at stable kasser” Sagde Tae og grinte let.
Leyo havde ingen reaktion, ingen følelse…
De kiggede undrende op på ham.
Han var helt bleg.
“Er du okay?”
Leyo kiggede fra side til side som for at signalere at det var han ikke.
De andre forstod straks at han var i en skrøbelig situation.
Warden bemærkede intet han sørgede bare for at Leyo havde et sigtekorn i nakken.
Tae nedenunder brugte hans Lillae Eremit til at kunne se hvad det var det foregik deroppe.
Han så Warden sidde bag kassen.
Tae vidste lige hvordan han skulle tackle problemet.
Han stilte sig lige under loftet hvor Warden stod.
Så fyrede han ellers også bare en ordentlig omgang Hamon solenergi lige igennem loftet.
Warden blev kastet op ad det skrånede tag.
Det kylede ham hen i den anden ende af lokalet.
Så løb Engi, Johny_one_tap og Tae sammen op for at få afsluttet det.
Leyo stod helt stift da de kom op.
“Hvor blev han af?” Tae kiggede rundt omkring.
Warden var forsvundet.
De alle ledte efter ham.
Leyo stod stadig, stiv som et bræt.
Engi tog sig om ham.
“Det burde være sikkert nu” Engi klappede ham på hovedet og omfavnede ham. Leyo kom til sig selv igen.
Men det var ikke sikkert. Warden sprang frem og pløkkede Johny_one_tap 9 gange i hjertet.
De skreg alle sammen, selv Warden.
Engi stoppede tiden sammen med Leyo.
“Lad os så få smadret det fjols!” Engi og Leyo tæskede løs på ham.
“2…1”
Tiden genoptog og Warden blev med lynets hast til en blodig kødmasse.
Engi og Leyo high-fivede og grinede.
Men…
Johny_one_tap…
Lå død.
“… Johny_one_tap… havde det ikke været for hende… så var en af os døde” Engi sprang ned til hende.
Sikke en skam.
Engi tog stille masken af hende.
Hun var bedårende… men død…
Simon stod klar til at tage imod Johny_one_tap i den Karmiske domstol.
Her ville det blive bestemt om en person var parat til at passere videre til efterlivet i enten Jylland eller Taastrup. I tilfælde af at en person havde en stærk skæbne ville de kunne leve videre som dødelig.
“Navn?” Spurgte Simon.
“Ej, jeg driller. Jeg ved lige hvem du er. Alt det du havde gjort for din bror må jeg nok sige er yderst heroiske gerninger, det kan vi lide. Du har til gengæld en aggressiv imødekommet med Engi. Lad mig lige føre ham herind, så kan vi lige se hvordan han så på situationen” Simon knipsede, og der sad Engi ved et bord ved siden af Johny_one_tap.
“Hvad siger du, Engi?”
Engi kiggede lidt rundt, her havde han ikke lige været forbi før.
Simon knipsede lidt igen. “Engi! Fokus! Hvordan var Johny_one_tap?”
“Jaerhm… hun var fin. Altså, havde det ikke været for hende så var en fra Gruppen død i stedet. At ofre sit liv for nogen andre er en kæmpe karmisk bedrift”
Simon klappede i hænderne og Engi puffede tilbage til virkeligheden.
Han kiggede rundt.
Da så han Johny_one_tap i perfekt stand.
Johny_one_tap løb ind i favnen på Engi.
“mtjak” Mumlede hun med ansigtet presset dybt ind mod Engis brystkasse.
Hun var tydeligvis meget berørt at hele hændelsen.
Engi nussede hende beroligende på ryggen.
Hvilken dag det havde været.
Så bød Engi dem alle ned for et slag brætspil.
Og de hyggede til natten var omme.
Sikke en smuk solopgang.
Der stod Engi og Johny_one_tap og stirrede på den billedskønne sol…
Engi tog armen om Johny_one_tap og trak hende tættere på ham selv.
Så kiggede de hinanden i øjnene… og kyssede…