Da passerede et stykke tid.
Så kom en rød, beskidt ork.
“Where think thou, thee are?!?”
“Thee are located within my domain! I, the mighty Maximilian, will personally thrive you beasts out of here!” Lød det fra uhyret.
“De behøver ej at hidse dem selv op i den facon, her er plads til at vi alle kan leve i harmoni” Forhandlede Leyo.
Monsteret stod ikke for forhandlinger, den var for tykhovedet. Det eneste den forstod var at fremmede ikke lige var dens kop te.
LukasKaboom trådte frem “if it is fish you vort com back hven you ar a bit risher”
“Hvis ej det er os du vil leve iblandt, vil jeg med glæde føre dig videre til et øvrigt sted”
Det dumme uhyrer fulgte ganske vist efter den karismatiske Leyo.
Da endte den i det sønder-Indien.
Leyo drog straks tilbage efter at have overbevist uhyret til det bedre for hans eget folk…
Hans gruppe.
Der levede den i fred og ro, lige indtil den begik en massiv fejl; den lagde sig ud med den forkerte helgen, Leyo…
Den havde simpelthen forsøgt at smigre sig ind på Leyos folk.
Orken kom vandrende med sin brutale kølle, dens udtryk forklarede alle dens intentioner.
Leyo evakuerede straks sit folk.
Leyo stod da, ansigt til ansigt med den hæslige ork.
Maximilian den store ork stod der, med et ubehaget udtryk i ansigtet.
Leyo afhylstrede da sin klinge. Trak det, og løb afsted mod Maximilian.
Maximilian tog sin kølle over hovedet, men, det var forsent for Maximilian.
Puf.
Leyo havde allerede fjernet ham fra eksistens. Sådan styrke virker ufattelig.
Og sikken en kontrol!
Leyo hylstrede sin klinge igen, og hædret lagde et monument på stedet Maximilian stod, og hvor han døde.
Folket af Rødovre kom da og samlede sig om dette nye monument.
De jublede og frydede dem selv i det nye monuments tilstedeværelse.
Rundt om dette fine nye monument byggede folket Rødovre-Centrum, et mærkværdigt sted med mange muligheder for føde og påklædning.
En købmands bedste marked.