Butleren fulgte Gruppen hen af den mørke gang… Faklerne tændte hvor han var, og slukkede hvor ikke han var.
De stod nu foran en ny dør…
”Undskyld!” Udbrød Leyo.
”Har du et bad jeg kan benytte?”
“Selvfølgelig, det er lige gennem denne dør”
Butleren knipsede med fingrene og frem kom en dør.
Leyo gik ind.
Hun stod i døren som stadig stod på klem.
Hun bed sig i læben og bad Tae komme med ind.
Et kvarters tid senere kom Leyo og Tae dampende ud. De så yderst fornøjede og forpustede ud.
Butleren førte Gruppen to skridt længere hen ad gangen.
“Nu ak, de er fremme” Butleren fasede ud af eksistens lige for øjnene af Gruppen.
Nu var der kun lys foran den nye dør.
Resten af gangen var kulsort…
“Nå…” Simon rømmede sig. “Lad os fortsætte”
Simon sno sig hen foran døren.
…
Simon signalerede Tae til at åbne døren.
Tae fnes af Simons mangel på fingre og åbnede døren.
Simon syntes ikke det var særligt sjovt, når han får genoprettet den gamle verden vil han sørge for at ingen slange kom ud for samme situation.
Døren førte udenfor, der var et højt tårn omringet af en dal.
En bro forbandt døren med højen i midten af dalen som tårnet stod på.
Torden kunne både ses og høres, men ingen regn var til stede.
Simon sno sig op af Leyo og lagde sig om hendes skuldre.
“Derovre finder vi en mægtig troldmand og hans underordnede merc. De kunne være hvem og hvadsomhelst, så vi skal være forsigtige”
Gruppen krydsede stille men sikkert over broen.
Lynene bragede omkring dem.
Simon sno sig ned fra Leyos varme behagelige skuldre.
Tårnet virkede hundrede gange højere da de stod så tæt på.
De åbnede døren ind til tårnet. Der var mørkt.
Et svagt lyn lyste rummet op.
Der lå en dreng og sov på en enorm bunke guldmønter.
Mørket faldt ind igen…
“Hvordan får vi lyst op herinde, her er jo ikke til at finde rundt i mørket” Hviskede Leyo.
“Jeg har en idé! Jeg benytter min slangekrops evne til at se i mørket” Fortalte Simon storslået!
En klinken kunne høres ovre fra mønt bunken…
Simon kiggede rundt, heldigvis dannede det termiske syn et godt overblik over rummet og alt i det.
“Hmm… Lå der ikke en dreng på mønt bunken?” Spurgte Simon halv panisk.
Et udmattet støn kunne høres bag dem…
Gruppen vendte sig langsomt om…
Endnu et lyn lyste rummet op!
Der stod drengen! Men det var skam ikke nogen normal dreng, han havde en drage-lignende skikkelse, med vinger og hale.
Og han var meget større end en normal dreng, sådan en modbydelig truende positur.
Gruppen kunne ikke lade være med at skrige, bare af tanken om at sådan en skabning fandtes.
Drage drengen spyd ild rundt som oplyste rummet. Mønterne der reflekterede lyset rundt gav rummet et voldsomt guddommeligt lys.
Gruppen løb rundt som hovedløse høns.
Alle lige bortset for Simon…
Han havde intens øjenkontakt med drengen. Simon kunne se Leeyows øjne gemme sig bag den drage facade.
Simon nærmede sig Leeyow og tøvede ikke.
Simon sprang op så hans læber mødte Leeyows…
De havde et intimt øjeblik, men inden det var ovre stod Simon der… i form af en smuk kvinde med knælangt blond bølget hår, så bølget som havet ved Kattegat eller Skagen.
Leeyow omfavnede Simons nye form…
Da så Simon åbnede øjnene og indså at han nu havde kroppen af en kvinde havde han aldrig være mere tilpas. Det føltes bare rigtigt for ham.
Simon var dybt forelsket i Leeyow. “Tusinde tak, jeg skal nok sørge for at belønne dig kraftigere på et senere tidspunkt” Sagde Simon.
Lyset fra flammerne dulmede stille hen og formørkede rummet.
Resten af Gruppen faldt til ro…
“Lige nu må vi fokusere på at komme videre, selvom jeg ville elske at elske med dig lige nu og her”
Nu med Leeyow tilbage i Gruppen kunne deres færd faciliteres.
Leeyow tog en kæp fra gulvet og antændte den, for den kunne Gruppen bruge som lyskilde på den næste etage.
Så snart de altså havde fundet en vej derop…