Tae havde brugt ufattelig længe på denne tidsmaskine drevet af kraften som ligger i plastflasker.
“ENDELIG! Min kreation er fuldendt!”
Tae sprang utålmodigt ind i maskinen uden at køre en test først.
Dette kunne ende meget galt!
Og ende galt gjorde det.
Da han kom frem i fremtiden, var han… et spædbarn!?!
De 15 år han var sprunget frem havde han mistet på sig selv. Så nu var han kun 2 år.
Alle hans evner og alt hans visdom bestod.
Men da stod han, det samme sted, 15 år senere.
Meget havde forandret sig. Overalt omkring gik folk rundt med briller og snakkede til dem selv.
“Nårh, er du da ikke en sød lille en. Hvor er dine forældre. Og da! Hvor er dine briller!” sagde en forbipasserende person.
Person gav Tae brillerne på. De strammede ind om hans hoved og tilpassede sig hans øjne.
“Sådan lille ven. Meget bedre. Jeg har alligevel et ekstra par med mig”
Tae kiggede forundrende rundt.
Er det virkelig sådan fremtiden skulle se ud.
Hvor end han kiggede hen var der fyldt med reklamer der var baseret på de tanker han havde lige nu. Hovedpinepiller, Cs skins, rejse billetter.
Tae gik forundrede rundt og kiggede på alle de nye bygninger.
“Lagkagehytten… Netton… JoJo and the juice, mmm, maaad”
Tae gik ind i forretningen.
Forretningen var fyldt med displays overalt. Tae bestilte en Dio-Sandwich med mayonnaise.
Tae gispede ud af foragt da displayet lige pludselig spyttede sandwichen ud i hænderne på ham.
Tae fandt en bænk ude foran forretningen, der ville han sidde og nyde hans sandwich.
Han tog den første bid. Aldrig havde han smagt noget så godt.
Det var som om sandwichen smeltede i hans mund men smagen forblev.
Da så han en person drikke Amper…