"De ønsker intet andet end magt og værdi.
Der skal holdes styr på disse væsner.
De skal have et forbillede. Et Individ med ordentlige hensyn og respekt for andre. Kreation 53-55"
Jeg lukker Gruplen og begynder at dele onsdagssnegle ud.
Mit navn er Gucci.
Jeg er præst i Simons kirke. Siden jeg blev født har jeg læst gruplen og ønsket at blive anderkendt af Simon.
Dog har jeg siden barndom haft en sygdom der har fået mig mobbet. De andre børn kaldte mig sprinkleren da jeg gjorde alt omkring mig vådt. Rettere sagt, jeg dryppede. Jeg havede aldrig nogen venner da mit tøj dryppede for meget til de kunne lide mig. Derfor kan jeg bedre lide at sidde alene og læse Gruplen.
Da jeg startede kirken havede jeg glædet mig til at lære hele Rødovre om skaberen af alting Simon også kaldt Gud.
Men da jeg åbnede kirken kom der ingen. Jeg gik rundt i hele Rødovre for at finde ud af hvad der var galt. Svaret var: folk gad ikke i kirke, de synes det er kedeligt.
2 år senere holder jeg med nød og næppe kirken i live. Hver onsdag kommer et gammelt ægtepar til gudstjeneste og spiser onsdagssnegle.
Da mig og det gamle ægtepar har spist onsdagssnegle stiller jeg mig over til klaveret.
"Vi afslutter med salmen 69.42,0"
Jeg begynder at spille.
"Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte
Efterlod mit barn lige bag mig,
Nu lider jeg forbandelsen, og nu er jeg blind"
min sang bliver afbrudt af væggen som smadres. Jeg kigger op fra klaveret. Den venstre væg er væltet og stolestaderne er blevet smadret. Det gamle ægtepar er ingen steder at se. Over for den ødelagte væg sidder en mand med briller op af væggen. Han bløder voldsomt og hans tøj er revnet.
Fra den ødelagte væg kommer en meget muskuløs mand ind. Han går meget langsomt over til fyren med briller. Da den muskuløse mand kommer over til fyren med briller bliver der råbt "Stjerne Platin" og en lilla hest sparker den muskuløse mand. Men da hesten rammer manden bliver hans hud sort.
"Nanomaskiner sønnike, troede du virkelig du kunne skade mig, Leyo?"
Leyo begynder bare at smile.
"Haha hvad smiler du af Leyo, du er allerede død."
Der begynder at kunne høres en lyd fra den anden side af væggen.
"Hvad er det fo-"
Før den muskuløse mand når at færdiggøre sin sætning, smadres væggen som Leyo sidder op af, og Leyo forsvinder.
"Damptromle" "Stjerne Platin Verden"
En damptromle smadrer gennem væggen og rammer lige ind i den muskuløse mand. Da den muskuløse mand bliver ramt af damptromlen falder taget sammen.
Jeg gemmer mig under klaveret…
Da støvet har lagt sig kan jeg se i ruinerne af min kirke en skinnende gul damptromle ligge oven på resterne af væggen og taget. Under damptromlen kan man se den muskuløse mands hoved og en masse blod omkring hele damptromlen.
På toppen af damptromlen står Leyo og Engi med auraer omkring sig.
"Troede du virkelig dine nanomaskiner kan modstå en damptrome? INTET KAN MODSTÅ EN DAMPTROMLE!!!"
Den muskuløse mand begynder at hviske men jeg er for langt væk til at kunne høre det. Jeg lægger mærke til at Gruplen ligger uskadt foran klaveret.
Jeg sniger mig ud og tager Gruplen. Jeg sidder foran klaveret med Gruplen i hånden. Foran mig er hele kirken destrueret. Jeg kigger op mod himlen og laver min bøn.
"O Simonn, du giver dine kreationer umenneskelige evner men mig som er den eneste der tilbeder dig får intet. Hvorfor vil du ikke lytte til mig, O store Simon!"