Lukas kneb øjnene sammen og fulgte Engis blik ud af vinduet.
Så nikkede han langsomt.
"Ja… det er vidst flyvende grise."
Resten af gruppen kiggede måbende ud.
Der var ingen tvivl.
Der, midt over Рёдовре Centrum, svævede en flok husum-protestsvin elegant gennem himlen, som kun lige var blevet oplyst af den flotteste, orange solopgang.
Det var ikke bare almindelige grise. Disse svin var specielt avlet med et tydeligt, naturligt mønster af Dannebrog på deres mave. Røde og hvide striber dannede et perfekt flag, som om Gud selv havde skabt dem til at forsvare Danmark i dens mørkeste time.
Vi-russerne i rummet begyndte at mumle uroligt.
Leyo, der stadig stirrede ud af vinduet, mærkede pludselig noget i sin hånd. Han kiggede ned.
Tae rakte ham en krøllet 100-kroneseddel uden at sige et ord.
Leyo smilede og sagde: “Flyvende grise! Jeg sagde det jo!”
Putin var også gået hen til vinduet. Hans ansigt, som indtil nu havde været iskoldt og uforandret, ændrede sig for første gang. En antydning af frygt gled over hans blik.
"Hvad i alverde- øhhh- сука блять!" mumlede han.
Pilkster helvede
En af grisene begyndte langsomt at dykke nedad.
Med en mærkelig, næsten majestætisk elegance, faldt den direkte ned i haven til hovedkvarteret.
Gruppen reagerede instinktivt.
"SNUP DEN!" skreg Moe, og alle stormede ud efter grisen.
De slæbte hurtigt grisen indenfor, væk fra russernes blikke, og kiggede nærmere på den.
Lukas rørte forsigtigt ved dens mave. "Den er ikke malet… det her er dens rigtige pels."
Simon nikkede. "Jeg tror vi har fat i noget stort her."
Leyo satte en hånd på undersiden af hans hage. "Det giver mening… Det må være en protest. Nogen i en nærliggende by må have avlet dem her specifikt for at sende en besked til russerne."
Tae var stadig lidt væk i sine egne tanker, men hilste grisen velkommen med et venligt klap på ryggen.
Nikolaj derimod… Nikolaj var tørstig.
Uden at tænke sig om rakte han ud efter sin sodavand, men i sin forvirring tog han ved en fejl det forkerte glas.
Pilkster.
(Pepsi + Mælk + Guinness + Monster.)
Han tog en slurk.
En alt for stor slurk.
Hans ansigt forvred sig øjeblikkeligt. "AGH! Hvad fanden drikker jeg?!"
Men det var for sent.
En brændende varme spredte sig i hans krop. Hans hænder begyndte at ryste.
Hans ånde blev tung.
Hans syn blev sløret.
Han faldt på knæ, mens hans hjerne eksploderede i ren smerte.
Og så…
"HVORFOR SKAL MIN STAND VÆRE PILKSTER-BASERET?!?!"
BRRRUUURRRRPPPPP
niko brækkede sig på gulvet
Et grotesk, forvrænget væsen dukkede op i søen af bræk, som han havde efterladt.
Det var en smeltende skikkelse af ren rædsel, flydende, men samtidig fast. Som en klump af ren levende bræk og indvolde.
Dets hud var en blanding af olie, slim og rådne væsker, der boblede op fra dens overflade.
Dets øjne var asymmetriske og dryppede konstant en ukendt, klæbrig substans.
Dets krop vred sig som en døende ål.
"HVAD ER DET DER?!?!" skreg Moe, mens de lænede sig væk i ren væmmelse.
Før nogen kunne nå at reagere, rakte standet sin klamme hånd ud…
…og forvandlede den dannebrog-bærende gris om til et flag.
Men det var ikke et smukt flag.
Nej.
Det var en afskyelig, bloddryppende rædsel:
Svinefedt dryppede som voks fra kanterne.
Blod sivede langsomt ud og samlede sig i små søer på gulvet.
Indvolde var vævet ind i stoffet, som om flaget var blevet strikket af en slagter fra Randers.
Grisehår stak ud i tilfældige klumper, hvilket fik hele flaget til at se levende ud.
Et øjeblik var der stilhed.
Så begyndte folk at kaste op.
Simon: "AAARGH! HVORFOR SER DET SÅDAN UD?!"
Moe: "DET LUGTER AF DØD OG AMPER!"
Leyo: "JEG TROR JEG DØR!"
Selv russerne så pludselig blege ud.
Putin tog et skridt tilbage. Så endnu et.
Så vendte han sig mod sine mænd.
"Снятие!"(tilbagetrækning) beordrede han på russisk.
Russerne så lettede ud, som om de endelig havde fået en undskyldning for at forlade stedet. De vendte sig om og stormede ud af hovedkvarteret.
Putin gav Niko et sidste blik.
"…Det her er ikke slutningen! Dit misfoster!."
Så forsvandt han ud af døren.
Gruppen sad i stilhed i deres delvist russificerede hovedkvarter.
Møblerne var stadig sovjetiske.
Gulvtæpperne på væggene forblev.
Men russerne var væk.
Tae sukkede og kiggede ud over Рёдовре – som stadig var besat af russiske soldater.
Hilmer stirrede på sin tomme Glocken Gold-karton og sagde stille:
"…Så… hvad gør vi nu?"