Senere begik Leyo sig ud i en slags koloniserings-fase.
Han grundlagde utallige byer, såsom; København, Hvidovre, Roskilde, Brøndby, Valby og Husum.
Rundt i disse byer specialiserede han en masse forskellige attraktioner.
København blev et sted for tilbede og velvilje,
Hvidovre projektet gik dog ikke lige så lykkeligt (ikke nok farve). Folk her ville ønske at de ikke var her.
Roskilde fik en masse bebyggelse og tjente fantastisk i en længere periode.
Brøndby blev et sted for atleter. Her blev holdt konkurrencer og turneringer. Og ja, Rødovre vandt da selvfølgelig dem allesammen.
Valby ville blive stedet både Leyo og Tae ville studere sammen.
Husum blev en arbejder-landsby, ikke meget sker her, men alligevel har folk det skønt.
Simon hyggede sig også med noget byggeri. Han kréerede da Taastrup, en stat af Valhal og nydelse.
Denne lokation fandt dog ikke sted på Jorden, men hellere et sted iblandt himlen.
Der var smukt! Simon havde en yndig have med 200 hektar røde roser. Og ligesådan ville alle troende, når de henfalder, i døden få.
En gang om måneden drøner Leyo rundt i disse byer og kærtegner sit folk.
Så en af de dage på måneden skulle Leyo gøre dette, men, da mødte han…
Gulerod Von LOL! denne skabning var ikke af Leyos viden.
Denne Gulerod var ikke blot ondskabsfuld men også rablende sindssyg og misforstået.
Den var i ledtog med selveste Maximilian!
Da Guleroden så Leyo komme forbi, sprang den frem.
“DIG! Min ærkerival! Endelig, en værdig modstander” Sagde Guleroden med et afvigende smil.
“Og du er?” spurgte Leyo.
“Din værste frygt!”
“Min største frygt er at dø før alle jojo parts bliver animeret!” svarede Leyo tilbage, med en hånd i lommen.
Der fremkom en aura omkring Leyo.
Leyos hår vrimlede rundt, og pludselig fandt det sted… som en hat.
Man kunne tydeligt mærke en åndelig tilstedeværelse,
Leyo pegede da sin anden hånd frem og pludselig sad der et afmærke af en hestesko i Gulerodens ansigt.
Leyo forlod da området, stadig, med sin hånd i lommen...