Leyo var blevet korrupteret, til punktet af afgenkendelse.
Ikke længere var han munter og optimistisk.
Nej, han var blevet mørk og dyster. Både i hans udseende men også hans nye personlighed. Han var blevet kold...
Intet stod til at kunne slå ham
Og det gjorde intet.
Byer blev ruineret på ingen tid, folket indespærret i murbrokker og resterne fra deres møbler.
Denne sadistiske væremåde lignede bare ikke Leyo…
Pludselig, dukker et lys op fra himlen lige ned på Leyo.
“Leyo! Du har været en slem slem dreng!”
Sagde Simon fra Taastrup af.
“Sig det til mit ansigt, kujon!” Svarede Leyo hurtigt tilbage.
Da kom Simon ned med hans gyldne løvemanke.
“Jo da. Hvad Så gamle dreng? Du er vist lidt nedtrykt. Kom, tilslut dig i Det har været så længe karaoke ceremonien i Taastrup” Sagde Simon med et bredt smil.
Leyo styrtede til jorden og greb fast i en lastbil.
Han kylede den direkte mod Simon.
“Er det en… Lastbil?!?”
Simon kiggede stift på lastbilen der fløj med terminal hastighed lige mod ham. Han var faldet hen i en trance.
Smask!
Den ramte Simon lige i ansigtet.
Han faldt til jorden med et brag.
Leyo begyndte at grine manisk.
“Aldrig havde jeg troede det havde været lettere!”
“Det kommer til at tage mere end det for at få mig ned med nakken” Fortæller Simon udmattet.
Leyo greb endnu en lastbil og smadrede den lige i ansigtet på Simon.
Nu, var Simon død
Han fortsætter sin onde latter.
Han drog ned til Simons lig. Kiggede blot på det et øjeblik og overførte da Simons evner til hans egen form.
“Muhahahahaaa, Nu! er min Stjerne Platin Verdenen blevet til en Stjerne Platin Over Himlen!”
Hans venstre øje begyndte at brænde blåt.
Han fik et bredt smil på læben og mistede al form for kulør og pigment.
Hans tøj gik fra afslappet til hyper-afslappet, med et par lyserøde sutsko på, var han farligere end nogensinde.