FORTÆL HISTORIEN
Påskefortællingen
Se aktiviteterne til påskefortællingen her
Se også aktiviteter til påskens dage: Skærtorsdag og Peters fornægtelse. - (Palmesøndag, Langfredag og Påskedag er ikke klar endnu).
Embedded Files
1. Påskefortællingen for alle, både yngste og ældste Se nærmere
Læs påskeberetningen op/ /Genfortæl:
For flere tusind år siden blev det skrev i Biblen, at jøderne, Guds folk, skulle vente på en konge, som Gud ville sende dem. Det stod der lang tid før det skete, for at vi kan vide, at det med Jesus er sandt. Og jøderne håbede og ventede virkelig. I flere tusind år ventede de, men der skete ingenting. Jo en gang imellem var der en eller anden, som påstod han var den konge, de ventede på, men det kom aldrig til at passe. Der stod også, at kongen skulle komme ridende ind i Jerusalem, hovedstaden. Men der var en sær beskrivelse af det indtog i Jerusalem, for kongen skulle ikke komme stolt ridende på en hest. Næh, han skulle komme stille og ydmygt (=/=stolt) ridende på et bette æsel. Et æsel var et trækdyr til at trække små vogne og læs. Ikke en flot hest. Heste er ellers for konger, så det var jo lidt sært. Det var jo slet ikke som andre konger.
Jesus vidste godt, at han skulle dø snart – og at det skulle ske i Jerusalem, og det skulle ske, når der blev fejret påske. Han kulle gøre det rigtigt, sådan som det var blevet forudsagt og spået i Bibelen.
Derfor lånte han et æsel af en mand, satte sig op på det og red hen til Jerusalem. Men så skete det – også mærkelige - at folk strømmede til og råbte HURRA! HURRA! Her kommer vores konge til os, ligesom der står i Biblen. Ja det blev helt vilde af glæde og lagde deres frakker foran æslet, så det blev en slags tæppe og ikke den hårde jord, som Jesus kunne ride ind på. De brækkede også grene af træerne og viftede med dem som flag, og så råbte de:
Jesus! Jesus, vores konge! vores konge!
Ham ville de godt nok gerne ha’ til konge. Han kunne jo alting og hjælpe dem på alle måder: trylle mad og drikke på bordet, det havde han vist, han ku’, han kunne gøre syge mennesker raske, det havde han også vist, han ku’ , ja endda gøre døde mennesker levende ku’ han! Sikken en konge at ha’. Med ham som konge ville der komme mad nok til alle, ingen sygdom, ingen død.
Så kan vi jo godt forstå, at de gerne ville ha’ ham som deres konge, ikke?
DEN DAG KALDES PALMESØNDAG. Det var i søndags. For grenene de viftede med var palmegrene.
Men dem, der allerede var konge og regerede i landet, de rystede i bukserne. ”Vi må ha’ ham væk, inden han ta’r magten fra os”, sagde de til hinanden. Vi bliver nødt til at slå ham ihjel” ,og så begyndte de at lægge planer for at få ham slået ihjel.
Det lykkedes for dem om torsdagen. Torsdag aften holdt Jesus påskemiddag med sine venner, og han sagde noget mærkeligt til dem: ”Tag det her brød og spis det. Det er min krop, som gi’s til jer. Gør senere ligesådan til minde om mig. Han tog også kanden med vin og øste op til dem, og så sagde han: ”Drik det. Det er mit blod, som je gi’r for at I ikke skal straffes for det onde, I gør. Drik det til mínde om mig.
DEN DAG KALDES SKÆRTORSDAG
Mens de spiste, var der en af vennerne, der gik. Han havde en aftale med kongen og regeringen om at hjælpe dem til at fange Jesus og sætte ham i fængsel. Det gav de ham en masse penge for. Judaspenge kalder man dem, for han hed Judas.
Om aftenen efter maden gik Jesus med vennerne ud i parken, og dér skete det så, at soldaterne kom og tog Jesus til fange. Judas viste dem, hvem pegede Jesus ud ved at gå hen og gi’ ham et kys. ’Svigter du mig med et kys, Judas?’ sagde Jesus, for han vidste godt, hvad der skulle ske.
I fængslet den nat, pinte soldaterne Jesus og piskede ham så meget, at hans ryg hang i laser i blod, og Judas blev så ked af det, han havde gjort, at han kastede pengene i hovedet på kongen og de andre, og så gik han hen og slog sig selv ihjel. Han kunne ikke holde det ud.
Da det blev morgen, trak de Jesus ud på en bakke og hængte ham op på et kors med søm gennem hænderne sammen med 2 forbrydere, der også blev korsfæstet lige som ham. Den ene på den ene side, og den anden på den anden side. Den ene mobbede ham, den anden kom til tro på ham.
Der hang Jesus i mange timer, mens solen stegte ned på ham, og sidste på dagen døde han endelig. Hans familie tog hans døde krop ned og lagde ham ind i en gravhule – for det var sådan man begravede folk dengang i Israel.
DEN DAG KALDES LANGFREDAG. Hvorfor det?
Der gik 2 dage. Så gik 2 af han venner, 2 piger, for at smøre hans døde kro ind i duftende salve.
”Men hvordan i alverden skal vi få fjernet stenen, der er bliver stillet for indgangen!” spurgte de.
Men da de så kom ud på kirkegården, så var stenen allerede væltet væk. ”Åh nej”, sagde de, for de kunne regne ud, at der måtte have været onde mennesker forbi, som havde væltet stenen væk for at mishandle Jesus’ døde krop.
Det var bare ikke det, der var sket. Da de kiggede ind i gravhulen, så de en ung mand sidde på stenen, lige så fredeligt. En engel, måtte det være, for hans tøj skinnede som lyset selv. ”I skal ikke være bange” sagde han. ”Jesus er ikke her. Han er stået op fra de døde. Sig til hans andre venner, at de skal ta’ hen til Galilæa by. Der vil han møde dem.
Og det var lige det, de gjorde, og det var lige det, der skete. Og derfor ved vi, at en død faktisk kan blive levende. OG Jesus fortalte sine venner – og de har fortalt det videre – at vi også skal blive levende, efter at vores krop er død her. Jesus fortalte det. Jesus viste os, at det er sådan det går til. Vi kommer op til Gud, og vi skal være sammen igen med alle vores venner og vores far og mor og ALLE! Og det bliver bare én stor fest at bo i Guds Himmel.
DEN DAG KALDES PÅSKEDAG – og det er den bedste dag nogensinde i hele verden!
2. Påskefortællingen. Snak med de ældste: Fokus på Magt og konger klik
Efter Palmesøndag skete der slet ikke noget i Jerusalem, for Jesus gik ikke frem, og han prøvede ikke på at blive konge. Folk var skuffede. Tænkte, at de havde taget fejl af Jesus.
Hvorfor søren sørgede han dog ikke for at blive konge? SÅ ville endnu flere da tro på ham.
Det fattede vi mennesker først meget, meget senere.
Det var fordi, Jesus slet ikke SKULLE være konge. Han skulle meget, meget mere!
En konge på jorden lever kun kort tid, ikke engang hundrede år og så dør han.
Men Jesus skulle redde alle mennesker altid, til evig tid – redde dem fra sygdom og død for evigt!
Det var det, Gud sendte Jesus herned for at fortælle os. Han er en konge i Himlen for alle mennesker, altid. Det ville Gud vise os.
Jesus skulle vise, at Gud ikke er en magt, som konger og præsidenter her på jorden, for vores magt er voldelig og brutal og tvinger mennesker. Guds magt er ikke voldelig og den tvinger ikke nogen. Vi må frit vælge, om vi vil ha’ ham som vores konge, som skal redde alle død, sygdom, vold og tvang.
Hvordan kunne han vise det? Ikke uden at tvinge nogen. Ikke uden selv at bruge vold. Ellers får man ikke magt.
Hvorfor ville han ikke det? Så var han jo selv blevet ligesom de onde her på jorden. Han gjorde jo bare det samme som dem.
Derfor bøjede han sig under magten: han lod sig frivilligt tage til fange, frivilligt torturere, frivilligt slå ihjel.
Han tabte! Gud tabte mod denne jords magt og ondskab.
Men når man så tænker efter, så vandt Gud jo alligevel! Han snød dem jo alle sammen. Han fik sin vilje!
Netop fordi Gud gav magten fra sig og ikke ville tage del i ræset om at have og tage magen, ikke ville tvinge nogen –netop derfor vandt han! Han vandt jo det allerstørste slag om mennesket. Han vandt det for mennesket – imod mennesket. Han kom til at regere! Ikke i 100 år, som vores konger her, men til alle tider, i al fremtid. Ikke konge for de 5 (?) millioner, der levede dengang i Israel, men konge for 2,2 milliarder mennesker - og ikke over et enkelt land, men over hele jordkloden! Den største befolkning nuomdage er Kinas 1,4 milliarder - over for Guds 2,2. Og jeg kan garantere jer, at kineserne er tvunget. til at acceptere deres hersker, Chi Jinping. Ellers får de hans vold at føle.
Konger i verden kommer og går.
Glemt er alle kongerne fra dengang, Pontius Pilatus, Herodes, Augustus – men glemt er ikke Jesus. Søn af en almindelig tømrer, dømt til døden som en forbryder. Og Gud tvinger stadig ikke en eneste.
Det er en kæmpemæssig sejr.
Hvad mere bevis kan I kræve end at selv når Gud taber – så vinder han. På sin måde – han accepterer ikke vores brutale magtmåde. Jesus ville ikke ha’ noget med den at gøre.
Konger og herskere kan slå folk ihjel. Ja selv i Danmark kan regeringen sende unge danske mænd i døden i en krig.
Men Jesus han gi’r os liv. Evigt liv endda.
Og han sendte Jesus her til jorden for at trøste os, for nu ved vi, at når døden skiller os fra vores allerkæreste – ja til sidst tager døden jo vores liv fra os. Det er så sørgeligt, at kun Guds trøst dur: Hver den, der tror på Jesus skal aldrig se døden, men have det evige liv. Alle skal vi mødes igen – til den evige fest i Guds ’land’
3. Påskefortællingen. Snak med de ældste: Fokus på Guds tab og sejr Klik
DE ÆLDSTE
Efter Palmesøndag skete der slet ikke noget i Jerusalem, for Jesus gik ikke frem, og han prøvede ikke på at blive konge. Folk var skuffede. Tænkte, at de havde taget fejl af Jesus.
Hvorfor søren sørgede han dog ikke for at blive konge? SÅ ville endnu flere da tro på ham.
Det fattede vi mennesker først meget, meget senere.
Det var fordi, Jesus slet ikke SKULLE være konge. Han skulle meget, meget mere!
En konge på jorden lever kun kort tid, ikke engang hundrede år og så dør han.
Men Jesus skulle redde alle mennesker altid, til evig tid – redde dem fra sygdom og død for evigt!
Det var det, Gud sendte Jesus herned for at fortælle os. Han er en konge i Himlen for alle mennesker, altid. Det ville Gud vise os.
Jesus skulle vise, at Gud ikke er en magt, som konger og præsidenter her på jorden, for vores magt er voldelig og brutal og tvinger mennesker. Guds magt er ikke voldelig og den tvinger ikke nogen. Vi må frit vælge, om vi vil ha’ ham som vores konge, som skal redde alle død, sygdom, vold og tvang.
Hvordan kunne han vise det? Ikke uden at tvinge nogen. Ikke uden selv at bruge vold. Ellers får man ikke magt.
Hvorfor ville han ikke det? Så var han jo selv blevet ligesom de onde her på jorden. Han gjorde jo bare det samme som dem.
Derfor bøjede han sig under magten: han lod sig frivilligt tage til fange, frivilligt torturere, frivilligt slå ihjel.
Han tabte! Gud tabte mod denne jords magt og ondskab.
Men når man så tænker efter, så vandt Gud jo alligevel! Han snød dem jo alle sammen. Han fik sin vilje!
Netop fordi Gud gav magten fra sig og ikke ville tage del i ræset om at have og tage magen, ikke ville tvinge nogen –netop derfor vandt han! Han vandt jo det allerstørste slag om mennesket. Han vandt det for mennesket – imod mennesket. Han kom til at regere! Ikke i 100 år, som vores konger her, men til alle tider, i al fremtid. Ikke konge for de 5 (?) millioner, der levede dengang i Israel, men konge for 2,2 milliarder mennesker - og ikke over et enkelt land, men over hele jordkloden! Den største befolkning nuomdage er Kinas 1,4 milliarder - over for Guds 2,2. Og jeg kan garantere jer, at kineserne er tvunget. til at acceptere deres hersker, Chi Jinping. Ellers får de hans vold at føle.
Konger i verden kommer og går.
Glemt er alle kongerne fra dengang, Pontius Pilatus, Herodes, Augustus – men glemt er ikke Jesus. Søn af en almindelig tømrer, dømt til døden som en forbryder. Og Gud tvinger stadig ikke en eneste.
Det er en kæmpemæssig sejr.
Hvad mere bevis kan I kræve end at selv når Gud taber – så vinder han. På sin måde – han accepterer ikke vores brutale magtmåde. Jesus ville ikke ha’ noget med den at gøre.
Konger og herskere kan slå folk ihjel. Ja selv i Danmark kan regeringen sende unge danske mænd i døden i en krig.
Men Jesus han gi’r os liv. Evigt liv endda.
Og han sendte Jesus her til jorden for at trøste os, for nu ved vi, at når døden skiller os fra vores allerkæreste – ja til sidst tager døden jo vores liv fra os. Det er så sørgeligt, at kun Guds trøst dur: Hver den, der tror på Jesus skal aldrig se døden, men have det evige liv. Alle skal vi mødes igen – til den evige fest i Guds ’land’
4. Påskefortællingen. Snak med de ældste: Fokus på opstandelsen Klik
Har I været med til en begravelse – hvordan er en begravelse normalt?
Kisten, blomsterne, musikken (sørgelig), sortklædte mennesker., der er kede af det. SORT jord:
Af jord er du kommet – til jord skal du blive – lyder det ved en begravelse.
Sort hul
Nøgne blev vi født ind i verden – nøgne går vi ud – intet kan vi tage med os, om vi så knuger det nok så stramt i hånden.
Det er sådan set alt, hvad vi ved om vores menneskeliv. Det er lidt trist. Lidt mørkt.
Men midt i begravelsens mørke kommer der et lys, et håb.
For lige pludselig læser præsten det, der står i
Bibelen: Lukas 24.1-9
Hvordan kan sådan en lille historie kaste lys ind i vores menneskelivs mørke og dødsskygge?
SNAK om det.
De så ham mange gange i de næste måneder, og de er vores vidner på, at det er rigtigt.
Der er også noget mærkeligt ved det der LYS. For det er jo ikke rigtig et elektrisk lys eller sådan noget. Ikke et synligt lys, men lys betyder: noget der giver glæde i et menneskeliv.
MEN der er mange mennesker, der har set med deres ydre øjne at rigtig almindeligt lys som man kan se har noget med Gud at gøre.
Én oplevede et kraftigt, hvidt lys, da hans bror døde. En engel? Gud selv? I hvert fald lige det modsatte af mørke og død. Folk, der har været døende, kan fortælle om det hvide lys, der møder dem på den anden side af vores liv her. Lyset er et tegn på liv – at livet fortsætter – at Gud er der.
Men der er jo mange mennesker, der ikke tror på Gud, og de siger, at de ikke har noget imod at skulle ende i graven uden Gud og evigt liv. Det er helt fint for dem!
Er det ikke sådan jeres klassekammerater siger henne på skolen – at I er godt åndssvage at I tror på Gud?
Forleden dag var jeg også til begravelse – af sådan en, der hele sit liv havde vist helt tydeligt, at han ikke troede på alt det der med Gud. Han var rektor på et stort gymnasium.
I kan tro alle blev overrasket ved hans begravelse, for rektoren havde bedt præsten om at fortælle alle, at han var vendt om i sidste øjeblik. Jo, sandelig troede han på Gud – han var bare bange for, at Gud ikke rigtig troede på ham! Om Gud ville kendes ved ham, når han ikke havde villet kendes ved Gud hele sit liv.
Han skulle helt, helt tæt på dødens mur før han fandt ud af, hvem han var, og hvad han i virkeligheden troede på.
- så skete forvandlingen. Pludselig var han ikke mere for klog til at tro på en Gud.
( Kan springes over: Pludselig spurgte han ikke mere, om det nu ikke lige så godt kunne være en anden gud end den kristne Gud. Pludselig havde han ikke tid til at diskutere om Adam og Eva nu også har eksisteret, om nu verden virkelig blev skabt på 7 dage – der var ikke tid, for han stod helt henne foran den bare mur.
Og han fandt ud af, at alle de pjattede ting med at være så klog og kræve en forklaring på alting, det er totalt ligegyldigt, når det kommer til stykket. For nu skulle han dø! Og så var der ikke tid til pjattede diskussioner.)
Jeg ville nødig leve et uden Gud. Det er jo et liv på en løgn. Alt hvad den rektor har sagt og gjort har på den måde været falsk, usandt, hykleri. Spillet stor på den og bildt sig selv og andre ind, at Gud ikke eksisterer. Tænk først at finde ud af hvem man er lige før man dør.
At man er Guds barn.
Det er jeg glad for, at jeg ved, og at I ved. Det gør mit liv til lys, til evig glæde. For jeg ved at Jesus’ grav var tom, fordi han stod op fra de døde – som den første, for at vise os at det er muligt, at HAN KAN, så det bare er med at holde fast ved ham, for at han kan holde fast ved mig, den dag det er min tur til at skulle forlade livet her på jorden.
5. Fortælling for alle, som Godly Play
Påskens historie om, hvad der skete fra palmesøndag - skærtorsdagsaften - langfredag - påskemorgen, kan fortælles med figurer, som i Godly Play.
På billedet ses en voksen fortælle med figurer på fire rektangulære stykker filt i påskedagenes farver.
På det grønne fortælles palmesøndag - på det røde fortælles om skærtorsdag, - sort er til langfredag og gul til påskemorgen
Historien fortælles frit efter hukommelse, støttet af de ting, der stilles op på filt-stykkerne. Det gør ikke så meget, om man glemmer lidt her og der.
Enkelhed skal præge valget af historier. Ikke alt skal med. Langsomhed skal præge fortælleprocessen
Se nærmere hvordan her nedenfor.
6. Påskefortællingen som Godly Play Se fotos nedenfor og sanvisning ved at klikke her. Tilbage til Josef sælges
Materialer
Filtstof i firkanter som scenens bund - se foto ovenfor. En grøn filtbund for palmesøndag, en rød for skærtorsdag, sort langfredag, gul påskedag .
Det er vigtigt, at børnene inddrages. Det kan ske, når man spørger dem, hvad filtstykkerne nu er. Man skal acceptere alle bud: "Ja,det kunne det jo godt være", mens den rette betydning automatisk vil stå klart, når historien fortælles.
Figurerne kan være figurer fra Godly Play eller Lego-figurer, eller træfigurer, man selv udskærer. Figurerne kan jo genbruges fra den ene fortælling til den næste.
Et æsel /legohest/ et i plastik er fint at have til palmesøndag -
Har man ikke så mange figurer, kan man genbruge nogle af dem fra de påskedage, man har fortalt om.
Figurerne lægges parat i hver sin bunke/pose/æske til hver af de 4 dage, så man ikkw skal stå og lede efter dem midt i fortællingen.
De stilles op på filtstykket efterhånden som historien skrider frem, i ro og mag, uden hastværk, for det langsomme tempo er med til at fange børnenes fascination af scenariet. Figurerne skal bevæge sig i 'skridt' fra det ene sted til det næste, fx. Jesus der bevæger sig på æslet ind i Jerusalem på palmesøndag.
Man starter hver dag med at folde filtstykket ud og lægge det ned.
PALMESØNDAG på det grønne stykke filt kan bruge en jesusfigur og nogle disciple og/eller nogle folk fra skaren. Et æsel er uomgængeligt, men svært at få jesusfiguren op at ride på. En legohest og legofigur, der kan sidde på den, er mest velegnet. Lidt taks eller tuja-kviste eller lignende stedsegrønt kan bruges som palmer og små stykker rest-filt kan anbringes som kapper, der lægges foran æslet. Jerusalems port kan springes over eller laves i duplo eller træklodser, højt nok til at æselfiguren kan komme igennem.
SKÆRTORSDAG på den røde filt kan bruge et dukkehusbord eller et aflangt stykke træklods som bord og en jesusfigur og nogle disciple omkring bordet.Bordet kan godt stå tomt, men fint er det, hvis man kan skaffe en - dukkekrukke/glas, tallerkner/andet udstyr fra et dukkehus og et ministykke brød, men der skal ikke være for meget, der skal stilles an. Hvis man fortæller om fodvasken kan en mini-skål og klud bruges. Getsemane have, hvor Judas og soldaterne anholder Jesu, kan etableres med et par legotræer
Der kan være gode grunde til at overspringe tortur-natten.
LANGFREDAG på den sorte filt kan man nøjes med at bruge et kors af en slags, evt. sat fast i en flad lerklump. En jesusfigur kan stilles i lerklumpen foran korset. Jesus-ordene skal vælges med omtanke. En Maria-figur, en Johannesfigur og en Maria Magdalene er tilstrækkeligt. Man kan også stille de 2 røveres kors op uden figur på
PÅSKEDAG. På den gule filt kan sættes en stendysse/træklodser der bygges på filten med hulrum til jesusfiguren, der bæres derhen og puttes i hulrummet. En engel kan være en helt hvid figur eller en træfigur med vinger. 2 kvinder kan udgøre resten af figurerne, men de kan suppleres efter behov, alt efter ens fortælling.
Fortællingen kan følges op af en PÅSKEKALENDER-aktivitet
Jesusfiguren er her nået hen på den gule påskemorgen, foran den tomme grav, i samtale med Maria Magdalene.
Byporten er af almindelige træklodser
Fra et påskeæg, skål eller papkasse skal børnene hver vælge en supplerende ting, som de vil sætte ind på en af scenerne.
Fx. legofigurer af dem, der ikke har været nævnt: disciple, kapper og mennesker i indtoget i Jerusalem, palmegrene af tujaskud, stump knækbrød, et æsel i plastikdyr, grønne træer (lego eller stedsegrønne skud sat i en lille lerklump) til Getsemane have, kors til røverne, en pose penge - judaspenge fra haven - engle- en æselmoder til føllet, som Jesus red på. Legovåben: sværd, spyd, skjold, bue, pil etc.
På den gule bund sætter et barn her en engel hen til at vælte gravstenen. En anden har lagt en væltet soldat. På den sorte filt ligger et legosværd og et kors er opstillet til en af røverne. På den røde bund ved siden af den sorte vund er sat en soldat. På den grønne er stillet et legetøjsæsel - som ikke kan ses her.
Børnenes egen placering af figurer er meget engagerende. De tager dybt alvorligt del i det.
Skærtorsdagsmåltidet. Se foto tv.
Både det jødiske og det kristne kan fortælles med et simpelt totalteater, hvor alle børnene agerer med på enkleste måde, så fortælling og aktivitet smelter sammen.
Klik her for at se det nærmere
Til Påskens aktivitet Til Påskens skærtorsdags fortælling Til aktiviteten til Peters fornægtelse Til aktiviteten med påskekalendere -
Page updated
Google Sites
Report abuse