De betroede talenter Eneboeren St Theophan (1815-1894) https://www.johnsanidopoulos.com/2021/02/the-parable-of-talents-st-theophan.html
Har I tænkt over, hvor mange ting I kan? Gå, stå, pege fingre, gribe om en bold (tag en bold og kast den ned i et hjørne af lokalet. Det er super, hvis der står en anden af de voksne og griber den) Der er også nogle ting vi kan, når vi har øvet os lidt på det.
Hvad for ting kan I? (brainstorm).
Er i klar over, at det er gaver fra Gud? Han gi’r os dem. Den slags gaver fra Gud er bedre end penge – ja, alverdens penge. For hvad skal man med alverdens penge, hvis ens ben ikke kan gå? Eller man ikke har arme eller hænder, der fungerer? Så vil jeg i hvert fald hellere have gode ben, arme og hænder end rigdom og penge– siger I ikke også det?
Alt det vi kan – det alt sammen på én gang – fortalte Jesus en gang en lignelse om - (det betyder en historie som ligner). - Han sagde: alle de ting I kan ligner, er ligesom penge. Pengene kaldte han talenter. Gud er ligesom en rig mand og alle mennesker er ligesom den rige mands tjenere og alt det, som tjenerne/menneskene kan, det er ligesom Talenter. Det er sjovt nok for her i år 2026 bruger vi også det ord, talenter, for noget vi kan: vi siger fx
”Ham der har talent for at spille håndbold” (Gissel fx han har kæmpe talent for at spille håndbold). Andre har talent for musik eller at lave springgymnastik eller svømme. Det betyder, at de er go’e til det.
Der går også talentspejdere omkring og spejder efter børn og unge, der har talent for et eller andet, boldspil som regel. Så kan de blive så go’e, at de kommer på landsholdet!
De talenter, som Gud har givet dig – og mig – og alle – er vidt, vidt forskellige. Èn er go’ til at synge – en anden synger frygtelig falsk. Èn er go’ til at løbe – en anden er meget bedre til at springe. Sådan har vi fået vidt forskellige talenter, og vi er også vidt forskellige. Du, Laura er helt forskellig fra Kristian og I er go’e til helt forskellige ting.
Gud har givet jer vidt forskellige talenter.
Men hov, hov.Pas godt på jeres talenter og brug dem, mens I har dem, for de er ikke for altid. Når man bliver voksen – eller gammel endda (gå et par skridt som en gammel, måske med stok), så er der mange af de ting, man ikke kan mere. F.eks løbe eller klatre hoppe omkring som en frø, eller stå på hænder så godt. Man er fx færdig! som fodboldspiller, allerede når man er 40 år.
Den lignelse Jesus fortalte om manden og hans tjenere og deres talenter lyder sådan her: Matt 25, vers 14-30ff
(vis billedet øverst på siden, der fortæller historien)
Han sagde: Lad mig fortælle en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han på sine tjenere gav dem alle sine penge låns , som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15 En fik fem talenter, en anden fik to talenter og en tredje fik ét talent - alt efter de kunne klare. Så tog han af sted på sin rejse.
16 Den mand, der havde fået de fem talenter, begyndte straks at handle, købe og sælge, og det tjente han fem talenter mere 17 På samme måde tjente manden med de to talenter to mere. 18 Men ham, der havde fået én talent. han gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der. Men dér kunne de jo ikke vokse og blive til flere, mens hans herre var væk.
19 Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne fortælle ham, hvordan de havde brugt de talenter, de havde fået til låns. 20 Først trådte den mand frem, som havde fået de talenter. Han havde jo tjent 5 talenter mere, så nu var der10. Han sagde: ‚Du betroede mig fem talenter. Jeg har tjent fem til.’ 21 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god tjener for mig. Du har gjort som jeg bad dig om og fået en masse ud af den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig endnu mere. Gå du bare ind til min store fest og glæd dig sammen med mig.’
22 Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to talenter: ”Du betroede mig to talenter. Jeg har tjent to til.’ 23 ‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du har været en god tjener for mig. Du har brugt den smule du fik godt, så det er blevet til det dobbelte! Flot! Derfor vil jeg nu give dig endnu mere. Gå du bare ind til min store fest og glæd dig sammen med mig.’
24 Til sidst trådte den mand frem, som havde fået ét talent, ”Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, du samler vores talenter ind for at bruge dem, som du vil. Derfor var jeg bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’ Et talent.
26 Herren blev vred. Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg bruger talenterne som jeg vil, 27 hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’
Og så fik han ikke lov til at gå ind til festen, hvor manden brugte alle talenterne til at lave en stor fest, hvor alle var glade og fik alt, hvad de kunne ønske sig.
Frit efter Bibelen på hverdagsdansk (BPH) 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission.
Brainstorm: Hvad er det Jesus fortæller os her om de talenter vi mennesker – og jer her i Kirkens børnetime har fået?
AFSLUT MED:
Når Jesus har sagt sådan til os, også til jer, så har jeg fundet på, at vi alle sammen kan bruge vores talenter lige nu, så Gud kan blive stolt af os, og få ære af de talenter han gav os. Ligesom ham med de 5 talenter og 2 talenter.
Jeg har fået en god ide til, hvordan vi kan gøre det: vi kan optræde ovre i kirken med vores talenter, det vi er go’e til. Det er jeres far og mor, der skal over kirken og se det – var det ikke en go’ ide?
Så øver vi os på vores talenter i dag, og til næste gang inviterer vi jeres far og mor over i kirken for at se jer optræde med jeres talenter.
Fx én, der kan løbe hurtigt, kan spurte ned gennem midtergangen i kirken og andre kan gøre noget andet. På den måde bruger vi vores talenter i stedet for bare at gemme dem væk, som ham den sidste tjener. Så kan vi allesammen komme med til Guds fest, hvor alle er glade, akkurat som Gud gerne vil ha' det. Til aktiviteterne til De betroede talenter
Hvert menneske har fået en stor bunke helt personlige gaver af Gud. Det er alle de ting, vi hver især er født med at kunne. Ja, nogen ting hører jo til vores krop, hoved, arme ben, og det er jo fantastisk, at vi kan gå, løbe, spise, bruge hovedet! Uden dem kan vi jo næsten ikke leve et liv her på jorden. Og oven i dem har vi jo hver især specielle talenter, hvor nogle har talent for matematik, nogle for musik - nogle for fodbold, nogle for sprog, nogle for videnskab og forskning, Alt muligt. Sådan nogle talenter bruger vi jo, når vi skal vælge uddannelse og job. Dyrepasser, hvis man er god til dyr, designer, hvis man er kreativ. Jeg er god til sprog, så mit job er at undervise i engelsk. Hvad kunne I tænke jer at blive, når I bli'r voksne?
Men én ting er sikkert med dine talenter: du har dem kun til låns. Du har dem en tid, og så har du dem ikke mere. Ligesom med fodbold/håndboldspillere. De er på toppen højst 15 år. Når de er 35-40 år, så er de færdige og kan ikke bruges mere. Og har du talent for at se godt ud fx, så er det også forbi, når du ikke er ung længere. Mange talenter ryger ud, når du bliver gammel. Min superintelligent far, der kunne tale 8 sprog flydende endte med ikke at kunne sige noget som helst. Kun ja og nej og tak på dansk var de sidste ord, han kunne bruge. Resten var væk. Selv evnen til at ville kan ryge en dag. Evnen til at tænke. Alt ryger en dag, om ikke før, så når vi dør. Vi kan også miste vores talenter her og nu, eller i morgen, lynhurtigt ved en ulykke. Vores talenter er til låns. Vi har dem et stykke tid. Så det er da bare med at bruge løs af dem. Bruge dem til at gøre noget godt, så de virkelig har været noget værd for Gud at gi' til dig.
Lad os nu høre, hvad Jesus fortalte os om vores talenter. En af børnene læser den op fra den pt. nyeste bibeloversættelse.'
Hvilke ting lærer I af denne historie - Guds historie til dig og dine talenter?
: at talenter er til låns, og det er ikke ligegyldigt, hvad du så får ud af de gaver, Gud har udstyret dig med?
Det er en fantastisk god ting at tage med sig hjem i tankerne fra Børnetimen i dag. At tænke over, at de ting vi kan, ikke er der altid. Men mens vi har dem, kan vi bruge dem til at gøre verden til et bedre sted at leve. Det er da super! Vær sød ved nogen - det har de fleste talent for. Bare at gøre et enkelt menneske glad en enkelt gang er bedre end ingenting at gøre. Vores rigdom, penge, er også et talent. Dem har vi sagtens råd til at dele med mange af dem, som ingenting har.
Snak om hvordan, rent praktisk . Måske har klubben et sponsorbarn, som man kan give til?
Nu skal I altså høre en sjov historie. Først er der den lignelse, som Jesus fortalte og nogle af jer nok kender. Jesu lignelser er bare super vigtige, gode, korte historier om det som er ret svært at forstå - om hvordan det så i virkeligheden er med os og så Gud og Himlen og alt det der. Og hvis vi vil ha' Gud til at redde os fra døden og gi' os et evigt liv, ja så er det ds bare med at få al den info, vi kan om det. Jesus fortæller parallelhistorier om Gud og os. De LIGNER noget her på jorden, som vi kender til, men er i virkeligheden et spejlbillede af det med Gud.
Lignelsen om de betroede talenter. Talenter var deres penge dengang.1 talent svarer til ca 2 millioner nu. Så det var mange penge! Men talent betyder jo også noget andet
Da Jesus fortalte lignelsen om De betroede talenter, havde han lige fortalt en lignelse om 10 brudepiger, der ventede og ventede på, at brylluppet gik i gang, men da det så endelig skulle til at begynde, var det kun de 5 brudepiger, der kom med ind til brylluppet. De 5 andre kom ikke ind.
Uha, uha. I kan godt høre, at det her det er alvor. Og lige efter fortalte Jesus lignelsen om De betroede talenter, hvor der også er en, der ikke kommer ind til Guds glæde.
BIBELTEKSTEN:
"Det er som med en mand - sagde Jesus - der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue."
Hvem er hvem her, tror I?
Hvad betyder mon det med, at han rejser til udlandet og overlader alle hans ting til menneskerne?
"én gav han fem talenter, en anden to, og en tredje én, enhver efter hans evne;
så rejste han.
Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.
Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!
Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand (... ) og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, jeg var hård. (...) Så burde du have betroet mine penge til banken, så jeg i det mindste havde fået renter på dem! "
Og så kom han ikke ind til sin herres glæde!
Uha, uha! Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger de talenter, som vi har fået. Slet, slet ikke ligegyldigt. Talenter, det er både penge og det, vi har talent for, det vi er go'e til. Penge har vi nok af her i Danmark. Også til at hjælpe i hvert fald én fattig i verden. Og vi har også alle sammen indtil flere ting, vi er go'e til, som vi sagtens kunne bruge til at skabe glæde til et andet menneske. Og vi ved, at Gud elsker alle mennesker! Alle! - tænk lige lidt over det. - Alle er også dem, du ikke så godt kan li'! Gud vil gerne ha' at alle mennesker lever deres liv som glade mennesker, så hver gang du glæder et andet menneske bare med et smil eller en sød bemærkning, så har du både glædet det menneske OG selveste Gud i Himlen! Så har du brugt dit talent godt!
Men en lidt sjov historie kan vi også få ud af lignelsen, hvis vi ser nærmere på ham, der kun får en talent. Se billede af ham nedenfor - Dog er det altså mere end 1 million, han får, skal vi lige huske på. Læs i næste rubrik (Johannes Møllehave AF: "De betroede talenter")
Diskutér bagefter om I kan genkende noget typisk menneskeligt i Møllehaves version af historien. Har I også mærket en misundelse snige sig ind på jer? Hvad vil Gud fortælle os med den her historie - hvad er Guds SMS til os?
Tillæg til ovenstående snak om tjeneren med 1 talent
(Johannes Møllehave AF: "De betroede talenter")
"Den sidste fik kun én talent
2 millioner, så’n omtrent
så det var mange penge. (…)
Han tænkte, den er go’,
den ene gav han fem, den anden to.
Jeg fik kun én og ikke mer’,
så jeg skal være Sorte Per,
mens de fik meget givet.
Jeg hævner mig på livet!"
(…)
Så ham, der kun fik én talent
Blev mavesur og indadvendt
og gravede talenten ned,
fordi han gik og blev så vred.
”Den rige mand er dum og led,
Jeg graver nu hans penge ned.
Kun én talent! Her ligger den,
Den kan jo graves op igen –
For dem er livet godt og nyt,
Men jeg er gal, for jeg blev snydt.
Det går mig gennem marv og ben
At de fik 7, og jeg fik én!
Det skulle ikke ærgre mig,
hvis alle kun fik én som jeg,
Så sku’ jeg nok ha’ købt lidt jord
og gøre min forretning stor.
Træk pungen frem og investér,
Jeg kunne sagtens tjene mer’
men det skal, sørme være lyv,
Når jeg fik én, og de fik 7.
Jeg kunne slide med min krop
og snart få doblet dummen op,
for én talent er dog en sum,
og jeg har aldrig været dum.
Det liv jeg fik, ku’ jeg ha nydt,
hvis ikke jeg var blevet snydt.
Det er min torn og mistelten,
At de fik 7, mens jeg fik én. ...
Tillæg til ovenstående snak om tjeneren med 1 talent
Nu graver jeg talenten ned
for al den uretfærdighed.
Jeg kaster den i dette hul.
før var der én, nu er der nul.
(…)For jeg kan intet nyde helt,
Fordi jeg blev så forfordelt. (…)
Jeg sidder bitter i min stol
og kigger på den dumme sol,
og tænker, hvad er livet værd,
for selvom man er millionær,
er det da ikke noen gevinst,
når man var den, der dog fik mindst.
Nej føj, for uretfærdighed,
nu graver jeg talenten ned,
det gi’r mig dog en form for fred…""
De betroede talenter.
Vidste I, at Gud har givet os alt det, vi kan. En krop med hoved, fingre (grib om et eller andet som illustration), hænder, arme, ben ( illustrér det der på stedet). Rejs jer op og vis, hvad I kan bruge kroppen til, brug arme og ben. (Sæt derefter musikken her på https://www.youtube.com/watch?v=B9-YJUU34mo og syng alle med på sangen: Kære Gud, jeg takker dig / for hvad du har givet mig:/ hoved, hænder, ben og tæer / god musik og dejligt vejr). Kun første vers er interessant i talent-sammenhængen, så hvis én kan spille instrument, til er det super at synge første vers igen og igen, mens alle går rundt i lokalet og bruger arme og ben til højre og venstre
Alt det, vi kan, det kalder vi for vores talenter. Giv dem hver en vingummi-penge som talent. Den her talent kan I sidde og sutte på, mens jeg fortæller den lignelse, som Jesus fortalte om vores talenter. Alt det vi kan. Han sagde:
Gud er ligesom en mand, som skal rejse væk i nogle år og så skal have nogen til at passe på alt det, han ejer, mens han er væk. Det er lissom os, der skal passe Guds jordklode, indtil han kommer tilbage.
Det var enormt mange penge, tænk jer, lissom hele jordkloden! Alle de penge kaldte han for talenter - så tænk jer, at jeres vingummitalent er mindst 100 millioner værd!
Nå! Manden i historien kalder så på sine 3 ansatte folk og giver dem det hele, alle de penge som han ejer, altså det som hele jordkloden er værd i talenter.
Da de 3 stod foran ham gav han den ene en pose med 5 talenter i. Det var enormt mange penge. Den næste gav han 2 talenter og den sidste 1 talent. Det var stadig ufatteligt mange penge.
Og så rejste manden.
Den første brugte årene på at købe varer for sine 5 talenter og sælge dem igen til dobbelt så høj pris, så han tjente 5 mere. Det blev 10! Jamen, det var jo det dobbelte af, hvad han havde fået af sin chef. Og det var oven i købet super sjovt og spændende at handle.
Sådan gjorde den anden også, så han tjente 2 mere og havde nu fået 4 talenter ud af de 2, som hans chef, manden, havde givet ham. Også han syntes, det var super sjovt og spændende.
De havde virkelig fået noget ud af deres store chance til at bruge
Men den sidste gjorde ikke en pind. Han gravede sin talent ned i et hul i jorden. Så kunne det ligge der og blive muggent og grimt. Og det var da hverken spændende eller sjovt!
Men SÅ en dag kom chefen - ham manden - tilbage! Og han kaldte igen på sine 3 ansatte.
For nu skulle han jo se, hvordan de havde brugt deres talenter til at gøre jordkloden til et bedre sted for alle mennesker. Hvad havde de fået ud af de mange talenter, han havde givet dem at bruge af, mens han var væk?
Den første lagde 10 talenter på bordet til manden. Flot! sagde manden. Du har gjort dobbelt så meget godt på jorden, som jeg havde givet dig talenter til. Du skal fra nu af bo her og være glad for evigt.
Det gik akkurat ligesådan for den næste, som også kunne gi' manden dobbelt så meget tilbage, som han havde fået af ham.
Men den sidste, hvad med ham? Han lagde jo talenten, han havde fået. Han havde ikke brugt den til noget som helst. Så kunne han jo lige så godt slet ikke ha' fået den, ikke? Så blev manden, hans chef, virkelig sur og vred. "Hold da op!"' sagde han. "Kommer du her efter al den tid og har ikke på noget tidspunkt prøvet at bruge det talent, jeg havde givet dig til noget som helst? Ved du hvad! Dig kan jeg ikke bruge til noget i verden, og jeg vil ikke ha' dig ind og bo her, hvor alt er glæde og vi alle sammen er glade.
Det var godt nok en historie, hvor Gud direkte fortæller os, at vi skal bruge vores talenter, det vi kan, til noget godt, så vores jordklode bliver et godt sted at bo for alle mennesker. Det er jo lige præcis det, Gud gerne vil ha' , at hans jordklode er med glade mennesker, og det er jo derfor, han har givet os alle de talenter, vi har.
Nu kan det jo være I spørger mig: hvad har du så brugt dine talenter til? Joh, Gud har givet mig et talent for at fortælle historier, og det har jeg brugt lige nu til at fortælle jer en god historie om Gud :-) Hvor svært kan det være? I kan også sagtens komme til at bruge jeres talenter, og I har et helt langt liv til at finde ud af det.
Til aktiviteten Til oversigt over alle bibelhistorierne Til den alfabetiske liste over alle aktiviteterne