Alexander Cabanell 1883
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Alexandre_Cabanel_-_Rebecca_et_Eli%C3%A9zer_-_1883.jpg
Lav en bryllupsfest efter brylluppet. Se en masse ideer her
Konkurrence i Vandbæring.
Der laves (mindst) to hold og til hvert holde bruges 2 spande, en i hver ende af banen, og en marmeladeplastikspand til at bære vandet i på hovedet. Om nødvendigt kan man lave en stofring, lavet af fx håndklæde, viskestykke eller klæde.
Hvert hold står på række og skiftes til at løbe med marmeladespanden på hovedet. I den ene ende står en spand fyldt med vand, som de øser af, og i den står en tom spand.
De dyster om, hvilket hold der hurtigst 1)får fyldt den tomme spand med vandet fra den anden uden at spilde eller 2) fylder marmeladebøtten med vand eller 2) får hældt mest vand over i den tomme spand på fx 3 minutter
Gå efter lyden - Lyt til Gud og adlyd Gud
Gud leder os på rette vej, når vi lytter til ham og adlyder hans ord.
1) Alle får bind for øjnene, går lidt (forsigtigt) rundt mellem hinanden, mens en af de voksne trækker hen i et (tilgængeligt) hjørne) og så giver et kort pust i en fløjte. Find nu fløjten. Præmie til den første. = Det er en vigtig konklusion
2) Alle får bind for øjnene og placeres rundt langs rummets væge. I midten af rummet placeres et tikkende vækkeur - evt. i form af en mobil med en lydfil af et tikkende vækkeur. Alle bedes lægge sig på maven og på et startsignal mave sig frem til det tikkende ur/mobil. Den første præmieres med en vingummibamse.
Bål-lege.
Hvis denne tekst er første tekst efter sommerferien - eller bare start på et forløb med Jakob - kan der festes med bål og snobrød, hvor vi fejrer Isaks og Rebekkas bryllup ved bålet. Se nærmere
Bål-lege målrettet til Isaks giftermål
Konkurrence med Isak og Rebekkas bryllupsdessert (en skumfidus)ved bålet.
Når de har bagt deres snobrød, kan de gå i gang med desserten, en skumfidus, sat på en (evt. tyndere) pind. Hvem kan nu skrælle skumfidusen flest gange? Dvs. skrælle den for det yderste, gylden-bagte lag og så stikke den i ilden igen – og igen: bag - skræl - bag - skræl. Det fremmer fornøjelsen, hvis de opildnes gennem processen. Hos os vandt en af de ældre med 30 gange, og de yngste kom op på 5-6 gange. Præmien var en lille vingummibamse til alle deltagere og 2 til vinderen.
Konkurrence for par, som kaldes en Isak og en Rebekka.
Isak får den store bryllupsskjorte på
Isak og Rebekka skal holde hinanden i hånden.
Skjorten skal nu skifte ejer fra Isak til Rebekka, og de må ikke slippe hinandens hænder.
Skjorten skal tilbage på Isak
Det par, der først er færdige, har vundet.
Hvis man kun har én stor skjorte, kan skjortebytningen tidmåles pr. mobilens stopursfunktion. Hvert par, sin tid.
Man kan skifte par og gentage konkurrencelegen
Bryllupsunderholdning: papir-pose stafet-løb.
Børnene deles i 2 hold, der skal løbe stafet - fra START, hvor der står en voksen og så deruda' ad en udpeget rute: op ad trapper eller en bakke på bålpladsområdet/ eller en gang rundt om huset eller bålpladsområdet (eller lignende egnede områder). De skal ende ved START-stedet, hvor den voksne giver dem en papirpose, som de skal puste op og knalde med hånden, inden den næste i rækken må løbe, så knaldet er den næstes startskud
Gennem forlovelsesringen (en hula-hop-ring)
En af deltagerne starter med at have ringen på over skulderen. Alle stiller sig i rundkreds og holder hinandens hænder, og så skal de sørge for, at alle kommer igennem ringen. Hvis nogen slipper sidemandens hænder må vedkommende udgå. Konkurrence kan laves med 2 hold på tid.
Mime-leg/konkurrence over dagens historie.
Der skal være 2 hold med mindst 2 på hvert hold. Holdene får først tid til at planlægge deres mimer over dagens historie. Hvis de ikke selv kan finde på scener at mime, har jeg disse forslag: Hold 1: Mim Rebekka, der gåt ud til brønden og møder Isaks tjener (se billede) Hold 2: Mim Rebekka, der pakker sine ting sammen til flytningen. Hold 1: Mim Rebekkas sidste møde/afsked med forældrene. Hold 2: Mim hendes lange rejse med dagen på kamelryg/gå-ben og nat med teltrejsning og sovning, Hold 1: Mim Rebekkas første møde med Isak. Hold 2: Mim et bryllup.