Historien om da Kristendommen kom til DK

I dag skal vi høre om, hvordan det gik til, at troen på Jesus kom herop til os i Danmark. Vi siger TILLYKKE Danmark, TILLYKKE os her, at vi har fået mulighed for at få det bedste i verden: det er AT TRO PÅ GUD OG JESUS.  Så mangler man aldrig kærlighed - nogen at snakke med - nogen at sige tak til - én der kan give evigt liv - én der giver mening med at leve her på jorden.

Der er lavet/købt en KIRKEKAGE og sat 10 (1 for hver 100 år) fødselsdagslys i, som nu tændes.

I 1000 år har vi haft mulighed for at vælge at tro på Gud. 

Men der er stadig mennesker ude i verden, der ikke har hørt om Jesus. Men hver dag bliver der flere og flere der hører om ham. Her fra Danmark sender vi også danskere ud til alverdens fjerne egne for at fortælle dem om Jesus. Missionærer kaldes de. Der har været missionærer i Afrika igennem hundrede år, og for øjeblikket er det i Kina, det sker, at mange mennesker hører om Jesus og kommer til tro på ham.

Og sådan har troen på Gud bredt sig helt fantastisk ud i hele verden fra dengang, hvor der kun var nogle få stykker, det var disciplene og så kom der lidt flere, vel ca 100 - og tænk ved I hvad? For 2000 år siden forudsagde Jesus netop, at det ville ske, at hele jorden til sidst ville få at høre om ham, så alle mennesker ville få chancen for at blive reddet og få det evige liv hjemme hos Gud. Og det er snart ved at ske NU.

Og Jesus forudsagde, at når det var nået ud over hele jorden, så vil han komme tilbage til jorden for at tage os med hjem til hans Himmel, Guds rige, hvor ingen mere vil være kede af det, og ingen mere vil lide ondt. 

Det kan være, det tager hundreder af år – det kan også være det er snart - hvem ved, måske bliver det os, der kommer til at opleve det. Det ville da være fantastisk. Lige som at være både hjemme hos mor og far og samtidig være i Legoland, hvor alt var gratis (el.lign).

 FORTSÆTTELSEN FOR DE ÆLDSTE :  KRISTENDOMMENS INDFØRELSE I DK.

Hvordan mon nyheden kom til Danmark, om at Gud havde sendt en besked til alle folk på jorden? At han havde sendt beskeden herned med Jesus, en mand og Guds egen søn? At denne Jesus var opstået fra de døde!  At han havde lovet os fra Gud, at Han elsker os.  Trods alt det onde i verden,  Ja at Han elsker os så meget,  at han vil redde os fra døden, så vi kan komme op til Ham i Hans Himmel og leve til evig tid ?

800 år efter, at Jesus var død, kom beskeden omsider også op til Danmark. Men der var ikke ret mange der blev kristne i første omgang. De troede jo på de gamle nordiske guder, Thor og Odin og dem.

Det næste par hundrede år blev der ikke mange flere. Mange troede både på de gamle guder og Jesus. Så gjorde de da ingen guder mugne over, at de ikke blev troet på. De gjorde dem alle tilfreds og kunne være helt sikre selv, lige meget hvem der nu var den rigtige Gud, syntes de.

Der findes sådan en herlig historie om, hvordan de første danskere kom til tro på Jesus. De her barske vikinger, der tilbad den barske gud Thor, der lavede tordenen på himlen. Den historie skal I høre, for selv om den ikke er så sand som det, vi hører om Jesus, så er den meget sjov og viser lidt om den barske verden, som kristendommen ankom til med Ansgar. Ansgar var den første missionær i Danmark, men vikingerne kunne nu ikke rigtig tro på, at der skulle være en anden Gud end deres gamle guder. Dem var de jo vant til. Sådan var det, da Harald blev konge i Danmark.

Men så en dag var Harald til gilde og dér sad han med vikingerne og drak og snakkede, og de kom til at snakke om religion. De diskuterede, hvilken gud der var den stærkeste. De fleste mente nu nok at de nordiske guder, Thor og Freja var større guder end den kristne Gud.

Da rejste Poppo sig. Han var kristen og præst, og han var også  med til Kong Haralds gilde.

"Der er ikke forskellige guder. Der er kun én sand Gud og far, og Hans søn er Jesus."

Sådan var det bare.

Kong Harald tænkte sig lidt om, og så sagde han til Poppo:

                        "Det er jo meget nemt at sige, men vil du gå ind på at bevise det,

                          så er det noget andet."

Poppo sagde straks, at det var han med på, og så gik de ellers i gang med at gøre klar til beviset: Poppo skulle vise, at Gud kunne gøre ham stærk nok til at bære glødende jern i sine bare næver!

Så gik de ellers i gang med at sætte et stort, tungt stykke jern over bålet og varme det op, til det var rødglødende.

Da det var klar, var Poppo straks parat til at tage jernet. Han troede fuldt og fast på, at Gud nok skulle hjælpe ham.

Gad vist, om vi også ville være lige så stærke i troen på Jesus, at vi ville stå frem til sådan en forestilling. Glødende jern! Hænder uden beskyttelse, de bare næver?

Men Boppo var ikke bange. Han var stærk i troen. Sikker på at Gud ville stå ham bi.

Han greb med sine store hænder om det glødende metal og bar det fremad skridt for skridt, mens de måbende vikinger og Kong Harald så til. Uden at vakle bar han det lige hen til kongen. Kong Harald sagde:

"Stands der! Lad os nu se dine hænder - om den kristne Gud virkelig er stærk nok til at beskytte den, der tror på Ham."

Poppo kastede det glødende jern fra sig og gik hen og viste Kong Harald sine hænder. De var helt uskadt og slet ikke ødelagt af det hede jern.

Da var Kong Harald overbevist. Nu troede han også på Gud, og han befalede alle i Danmark at holde op med at tro på de gamle guder, for de kunne da slet ikke hamle op imod den kristne Gud.

Alle de gamle årsfester lavede han om til kristne fester: vinter-festen blev til den kristne julefest, forårsfesten blev til påskefest og så videre. I løbet af kort tid var hele Danmark blevet kristent - og har været det lige siden.

 EVT. hvis tid snak om: tegn. Det er ikke så tit, vi får tegn i vores moderne tid. Jo, små tegn, der taler til ét mennesker, som pludselig kan se, at det, der skete dér, det var fra Gud.

Jesus siger, at vi mennesker har fået tegn nok: Jesus stod op fra de døde. Tro det og lev evigt- eller lad være. Gud vil ikke nøjes med mindre end, at vi tror, og det er der så nogle, der gerne vil, andre der ikke vil. Det er nok sådan, Gud vil have, det skal være. Hvert eneste menneske skal kunne vælge frit uden at være nødt til det. Derfor giver Han os ingen synlige beviser, for så ville alle jo være tvunget til at tro på Ham.

De små tegn, vi kan opleve, vil andre kunne bortforklare, lige som de prøver at bortforklare at Jesus stod op fra de døde. Jojo,  jeg har hørt mange bortforklaringer på det!  Men jeg tror det lige meget hvor mange bortforklaringer, folk kan stille mig overfor – for det har de været vilde med at gøre for mig igennem mit liv. De må vel synes, det kunne være sjovt, hvos de kunne pille troen på Jesus ud af mig.

Beviset får vi ikke. Men jeg kan fortælle jer om lidt, der er næsten et bevis-

Jesus ligklæde.

Tegn= ikke beviser, men ting der peger på, at der eksisterer en Guds verden, en Himmel,der er noget andet end vores: en verden hvor der gælder nogle andre regler end her: ingen død, ingen sorg, ingen sult.

En verden vi ikke helt kan forestille os, fordi vi kun kan fore­stille os noget, der ligner den verden, vi kender.

 Historien om frøens forsøg på at fortælle haletudsen om, hvordan livet er oppe på landjorden, men haletudsen har jo aldrig set landjorden, så den kan kun forstå, at landjorden kun byder på mangler, en masse ting, der IKKE er der: ingen vand? fisk? tang? bølger? Krebs? Tanglopper? Skøjteløbere? Åkanderandemad i vandoverfladen? Ingenting er der altså! Hvordan bevæger man sig? Kun med besvær. Den stakkels haletudse kan slet ikke forestille sig, hvad der så skulle være, som der var noget ved.. På samme måde kan vi slet ikke forestille os Himlen. Der er så anderledes end her. Jesus siger bare, der er fest og glade dage. Han sammenligner Himlen med en bryllupsfest. Der er ikke sorg, ikke krig, ingen savn.