En snak med de ældste. Den kan også bruges til de halvårlige hyggeaftner med de ældste.
Se under fortællingen om David og Goliat: snakken med de ældste i David og Goliat-teksten, nederst på siden.
Hvis vi vil vide noget om, hvad bøn er, så skal vi bare læse, hvad Jesus har sagt.
Han beskriver det godt her, hvor han taler i billedsprog, med ham selv som en hyrde og os som fårene. Johs. Evangeliet kap. 10.
'Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine får, og mine får kender mig,.'
Men hvordan kan de genkende hinanden? Dvs. hvordan genkender vi Jesus og ved, at det er ham og han er levende- og hvordan kender Gud os?
Det er på stemmen (røsten), vi genkender hinanden, Jesus og os:
'Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger
mig. Og jeg giver dem evigt liv, og de skal i al evighed ikke
fortabes, og ingen skal rive dem ud af min hånd.'
Ja, der står endda, at hyrden kalder os ved vores navn. Altså han kender vores navn!
Hvordan kan Gud da kende min røst/stemme? Hvordan har han lært den at kende?
Kun ved at I har snakket sammen. Det er hvad bøn er. En snak mellem Gud og mig!.
Når jeg be'r til Gud lærer han mig og min stemme at kende - ligesom I kan genkende hinanden og alle i jeres familie på deres stemmer, fordi der er daglig kontakt mellem jer.
Bønnen.
Altså, lille mig kan få kontakt med den store Gud, og han kender mig!
Det er jo fuldstændig, vanvittigt fantastisk.
”Fårene hører hans røst, og (4) han kalder sine får ved navn.
Han går foran dem, fordi de følger hans røst”
' Når han har fået alle sine får ud, går han foran dem, og de
følger ham, fordi de kender hans røst.
hører, siger Jesus, er det samme som at kende sine venners/familiemedlemmers stemme. Man kan genkende deres stemme, og det kan man også komme til med Guds stemme.
Og når man først har fået den der kontakt til Gud, så åbner han dine øjne på en helt ny måde. Pludselig ser du, at Guds fodspor er der alle vegne: - i alt det skabte, naturen, dyrene, fuglene - så fantastiske hver for sig. I den skabte krop og alt, hvad den kan, sport, arbejde, musikken, kirketårnene og kirkeklokkerne, i tidsregningen som kører efter Jesu fødsel i år 0 osv. (nævn selv nogle ting?) I det, jeg oplever hver eneste dag.
Alt det kan jeg se, hvor mange af dem jeg kender fra arbejde og ellers slet ingenting kan se. De er blinde.jeg vil sige det på en anden måde: folk i DK i dag ser og ser, og er alligevel blinde
For mig er det sådan at jeg kan se Guds spor alle vegne.
Jeg kan se noget, de ikke kan! Kirkerne over det hele, kirkeklokkens lyd, alle de kristne søstre og brødre i hele verden. Skulle de tage fejl?
Det personlige forhold vi har til Gud er ligeværdigt. Ikke underkastelse. Dvs. at jeg godt må diskutere med Gud. Gøre ham opmærksom på fx hvordan jeg har det, og hvad jeg tænker. Jeg må være sur på Gud.
Det er jo også helt frivilligt, at jeg melder mig ind i Guds 'forening’ og vil kæmpe på hans side og ved hans side!
BØNNEN
”hører hans røst” : Han kender vores røst – kender vi også hans? Ja, det bliver lettere og lettere, jo mere man har hørt og læst om Jesus i Bibelen. Så bliver man god til at høre, om det kommer fra den samme. om det er 'jesus'k'
At be' til Gud behøver ikke at være en lang snak morgen eller aften. For mit vedkommende har der været mange perioder og år, hvor det tit bare blev til en superkort bøn på vej til arbejde, hvor jeg sagde: "Lad denne dag være i dine hænder, Herre." Andre gange havde jeg virkelig brug for kontakten, og så blev det til mere. Men den kontakt, jeg altid har holdt fast i, er at gå i kirke. Hver søndag. Den kontakt er blevet min kontrakt med Gud, og det, der har holdt fast i mig, så jeg aldrig kom bort fra Gud og mistede min tro, som jeg frygtede.
Hvordan holder I kontakt med jeres venner? Selvfølgelig ved at snakke med dem tit og ofte.
Da jeg snakkede med min bror for første gang i 35 år, kunne jeg ikke genkende hans stemme. Vi var fremmede for hinanden, og der blev ikke skabt kontakt. Sådan skulle det nødig gå med Gud og mig. For hvem skal så ta' mig med op i Guds Himmel, det øjeblik jeg dør?
Bønnen er mobil-linjen mellem dig og Gud /Jesus.
At holde op med den daglige kontakt, lang eller kort, er det samme som at miste sin tro. Der er jo masser af ting til at trække jer væk fra Gud: I har ikke tid, for der er fede fester, vennerne der skal passes, folk siger, man ikke kan tro på videnskaben og Gud samtidig, og mange folk, som I kender og ser op til og respekterer, tror ikke tror på Gud.
Men fede fester og videnskaben – dem kan I nu sagtens være med til og tro på Gud samtidig. Det har jeg gjort.
Alligevel er der mange, der synes, det er SVÆRT at holde fast i en tro på en usynlig Gud i år 2024!
Det er i hvert fald umuligt uden bøn! Uden den daglige kontakt, kort eller lang, med vores far, der skabte os.
Hvordan kan man kende forskel på Guds stemme til mig, og så bare ens egne tanker, for det er jo gennem ens tanker, at man har kontakt med Gud:
Tjek op på tankerne, om de nu også passer med det, som der står i Biblen om Jesus. Det han gjorde og det han sagde, (du skal elske din næste som dig selv), de fortællinger han fortalte som gode råd til os (Den barmhjertige samaritaner).
Gå i kirke. I prædikenen taler Gud til vores hjerner og fornuft. Dér lærer du ham at kende.
Gud får mig til at se store og små ting i kirken:
Gå til alters. For det har han rådet os til at gøre. Der kan man få mange gode tanker fra Gud. Man kan føle, at man står direkte over for Jesus, som han var den aften, hvor han indstiftede nadveren: brødet og vinen gjorde han til mere end bare almindeligt brød og vin. De bliver til en fysisk kontakt med det brød, den drik, det liv, som vi skal ta del i i Himmelen. Det er fællessakb med de andre, der knæler og det er fællesskab med de mennekser, der er øde, og som vi stadig elsker. Frem mod Det KÆMPE gilde i Himlen, når vi alle samles. Sikken et festbord!
Det er en god idé at lede efter de steder, hvor der er andre kristne unge. Kristne venner er bare det bedste at ha' . Og så kan du oven i købet diskutere kristendom med dem. Det er skønt, for der er hele tiden ting, man ikke forstår og gerne vil snakke igennem med nogen. (hvorfor skulle min bedste ven dø i et trafikuheld?)Måske kan I endda bede sammen med dem.
Når I beder, skal I også give plads og tid til at lytte efter Guds tanke til jer.
Jeres gode fornuft skal du også bruge til at finde ud af, hvad Gud nu siger til dig lige her og nu.