VERSION 1 . Den lette

     Historien læses op - gerne som den står i Biblen - og børnene agerer og opfører frit deres drama for yngregruppen ved dagens afslutning.  

     Lederen og de ældste børn læser sammen historien op og tager en snak om, hvordan der skal ageres, og hvem der skal gøre hvad.  Der er 3 roller, Kajn Abel og Gud, som skal være skjult fx bag en dør og kun være en stemme. 

     Hvis flere vil have roller er der Adam og Eva, der kan sidde i baggrunden ved en opstilling af et bål på sten. Flere kan sættes på ad libitum som de andre mennesker, som Kajn udvises til. 

       Rekvisitter er alt efter fantasi og forhåndenværende remedier. Et fåreskind kan tages med som får, og en håndfuld  korn(-aks eller græsser eller hvad man har på årstiden). Bål kan være 3 sten  med sammenkrøllet, rødt papir på som ild. 

      Dette drama kan som sagt opføres ved afslutningen eller optages på mobilvideo og vises på skærm ved afslutningen. 

VERSION  1

1)    Voksne læser op- børnene agerer

2)    Voksne er fortæller, far og mor og Guds stemme bag døren –  børnene er Arnold, Lillesøster Adam, Eva, Kain, Abel med replikker, som de selv finder på og formulerer ud fra handlingen  - eller som man vil

AKT I En 'Arnold-historie'

Fortæller: I vores historie skal I først møde Arnold på 10 år

                   Arnold vises frem og bukker

                   Og hans lillesøster vises frem og bukker

                      Hans far og mor vises frem og bukker

                   En aften sidder de og leger.

Arnold       bygger et tårn med klodser

Lillesøster kommer hen til Arnold med klods, som hun vil sætte på

Arnold      Hvorfor han du ikke lege for dig selv. Gå nu!

Lillesøster Øv, jeg vil hellere lege med dig.

Mor           Du er ikke sød ved lillesøster, Arnold

Far            Prøv nu at få hende med i legen

Lillesøster kommer til at vælte hans tårn med sin klods

Arnold      Se nu! Dumme tøs. Gå nu med dig!

Lillesøster Far og mor sagde, du skulle lege med mig. Jeg gjorde det jo ikke med vilje, vel!

Arnold      De holder altid med dig! Det er uretfærdigt. Du ødelægger altid det hele!

skubber og slår hende væk, så hun tuder

Mor           Arnold! Hvor er du slem og ond!

Far            Nu får du ikke lov til at være oppe mere. Du skal i seng nu – ligesom lillesøster

Lillesøster går ud

Arnold      Lægger sig ned

Mor           kommer hen og sætter sig ved ham

                   Lad nu være med at være sur, Arnold. Lad os være gode venner igen

Arnold      I holder altid med hende. Det er bare ikke rimeligt! I kan bare bedst li hende. Hun  lov til alting, men jeg, 

                         jeg SKAL bare alting. Jeg ville ønske hun slet ikke var her!

Mor           Nej det passer da ikke, Arnold! Vi elsker dig akkurat lige så meget som hende, men du er bare den største, 

                         og så skal du selvfølgelig mere end hende. Når hun bliver din alder skal hun det samme, som du nu skal. 

                         Men nu er hun lille, et lille fæhoved, og så skal vi alle sammen passe godt på hende. Der er ingen grund til 

                         at du bliver sur og misundeligt på hende.

Far            Ved du hvad, Arnold! kommer hen og sætter sig ved ham. Gud fortalte en gang en historie om dig, faktisk, for

                          han ved godt, at vi mennesker kan blive sure og misundelige på hinanden. Derfor fortalte han en historie, 

                          som kunne vise os, hvor galt det kan gå, når vi sure og misundelige.

AKT II

Far/Fortæller  Der var engang en far, der hed Adam og en mor, der hed Eva – kan du huske dem dér fra Paradiset? 

                                                                                           Adam og Eva kommer frem

        Da de var smidt ud af Paradisets have, begyndte æblets forbandelse at vise sig. Èn af forbandelserne var, at

        mennesker nu kunne blive sure og misundelige. Og da de fik 2 børn, Kain og Abel kommer det frem, for de 

        blev tit uvenner og skændtes

Kain og Abel: dumme,  dumme !!!

Eva           Kain, la nu vær’ med det pjat!

Kain          Det var ham, der begyndte! 

Adam        Ja, men det er dig, der er den største, og du burde være den klogeste!

Kain          I holder altid med Abel! Det er bare uretfærdigt. Han  lov til alting, men jeg, jeg SKAL bare alting. I kan bedst 

                         li’ ham. Jeg ville ønske, han slet ikke var her!

Eva           Sådan noget sludder, Kain! Eva og Adam går ud

Kain          DU tror altid, du er noget! Åh så go’! Åh, så sej! Jeg er SÅ træt af dig!

                   Den anden dag, da vi skulle ofre til Gud, så gik din røg op, men min røg ville ikke gå op. Gud kan sikkert også

                          bedst li’ dig!

                          Men jeg hader dig!

Abel          Sådan noget må du ikke sige! Du er altså heller ikke til at holde ud at være sammen med altid! Dumme Kain! 

                                            Abel skubber til Kain og en kamp udvikler sig. Kain får øje på en kæp lignende og slår hårdt til Abel 

                                           (lad kæppen ramme bagved Abel, væk fra publikum). Abel falder.

Fortæller     Kain bliver frygtelig forskrækket. Han går væk fra sin døde bror ( hen i det ene hjørne.)

Guds stemme (en voksen taler gennem døren) Kain, Kain, hvor er din bror?

Kain            Hvor skulle jeg vide det fra?

Guds stemme    Kain, hvad er det, du har gjort!

Kain            Jamen det var ham, der begyndte! Jeg gjorde det ikke med vilje! Jeg vil ikke leve mere! 

                            Alle vil være efter mig nu og hade mig!

Guds stemme   Men jeg vil hjælpe dig. Jeg vil sætte  et tegn i din pande, som vil holde andre fra at slå dig ihjel som straf. 

                            Det er korsets tegn, og det vil redde dig fra den straf, som du  eller har fortjent.  

                              Kain går langsomt ud

 REKVISITTER: klodser, dyne/tæppe, lommetærklæde, kæp el. lign.