Historien og snakken for de ældste
BIBLEN: Læs højt, en af jer
Den kostbare perle Mathæus 13,45
Jesus siger: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.
Vis PowerPoint med historien
Snak om det:
Gud er så STOR, at vi ikke fatter hvem han er. Vores lille hjerne kan slet ikke følge med. Det er rigtigt, at der er mennesker, der bliver meget, meget dygtige på noget, hvis de bruger hele deres liv på at blive eksperter i fx øjet, i samfund og politik. Din far er ekspert i de børn, der er syge af epilepsi, din mor er ekspert i de sygdomme i sindet, som børn kan få, og der er andre, der ved enormt meget om himmelrummet,
men derfra er der jo lang vej til at være ekspert i det hele på én gang, og derfra er der også lang vej til at have skabt det hele, øjne, kroppen, sindet, alt på jorden. Men det har Gud.
Hvis du nu lige tænker lidt over det – hvor ufattelig Gud er – hvor stor Gud er - prøv at få det ind i dit hoved – og i din sjæl.
SÅ vil du begynde at forstå, HVOR fantastisk det er, at Gud har skabt dig. Den store Gud!
Så vil du fatte, hvor ufatteligt DET er.
Nu er du på vej til at forvandle dig fra barn til voksen, og i den overgang bliver man tit usikker på så mange ting. Helt forståeligt, for der er godt nok meget, der hører til at være voksen. Bliv ikke bange, for ikke mere end, at alle klarer det. De fleste har fundet ud af det meste, inden de er 20. De færreste kender SIG SELV inden de er 40! Det er et livslangt projekt – og skide spændende.
I sidste uge, da jeg var i kirke, gav Gud mig en tanke. Den vil jeg dele med dig i dag.
Den var så stor, at den kun kan være kommet fra Gud. Jeg havde da hørt det før og troede, jeg godt forstod det, men først dér i kirken – lige da et barn blev døbt - gik det for alvor op for mig, at det barn, og mig, og dig, er villet af Gud. Lige præcis DIG vil han.
Han har sat dig, mig, her på jorden – fordi han har tillid til dig og mig. Tillid til, at det liv, som han givet os, det skal vi nok klare. Han tror på dig, at du vil klare livet på en måde, så han kan få dig op til sig i hans vidunderlige Himmel. Han har skabt dig netop som du er, og netop som du er, kan du klare det.
Nu bér jeg jo for jer alle sammen hver dag. Jeg nævner jeres navn for Gud, og takker for jer og be´´r Gud for jer – og nu be´r jeg jo også for den lille pige, der er ved at udvikle sig i Christines mave til at blive netop den hun skal være. Helt speciel og ikke som nogen andre.
Og så kommer tanken til mig, at Gud vil hende. Han vil ha, at hun er netop, som Gud er i gang med at skabe hende. Og det betyder, at han tror på hende, tror på, at hun kan klare livet på sådan en måde, at hun kan komme op til ham til sidst. Det er det, han ønsker. Det er jo klart, når han elsker os. Det kan vi godt forstå, selv om Gud er ufattelig.
Det betyder ikke, at vi ikke gør og tænker noget forkert. For det kan vi ikke undgå. Hele tiden og igen. Men det har Gud jo fixet, da han sendte Jesus herned for at slette alt det, vi har gjort forkert. Så må vi rejse os op og prøve at gøre det bedre.
Og fordi du tror på Ham, får du det at vide allerede nu, og det vil gi’ dig så meget glæde, at det kan vare hele resten af dit liv, som det har gjort for mig. Lige meget hvor meget du klumrer i det, så er du god nok, som du er! Det er EN PERLE. Den største perle i hele vores liv.
Snak med de ældste. PowerPointen nedenunder inddrages i snakken Klik
For de yngste fortælles historien uden snakken, som her er sat i parentes Klik
Perlen
[ Få børnene til at blive bevidste om, at de har meget og er rige.
· Har I et sted at bo? Er det et dejligt sted? Hvad er det dejlige ved det?
· Får I god mad at spise hver dag? Hvad er jeres yndlingsmad? Hvad er den værste mad/hvad kan I ikke li’? Hvad gør I så når det er det, der står på bordet? Har I lagt mærke til, at når man er rigtig, rigtig sulten, så er man ikke så kræsen? Hvis man nu var fattig, så ville man sikkert spise alt muligt. Fx finde noget mad i en skraldespand, som folk havde smidt ud – ligemeget hvad, og også selvom det var lidt smadret eller ikke friskt, fordi I bare var SÅ sultne og bare skulle have et eller andet mad i maven, der fyldt lidt, så sulten forsvandt. Sult kan godt gøre ondt i maven.
· Det har I aldrig prøvet? Så er I heldige, for masser af små børn i verden prøver det hver dag. Tænk bare på vores ’barn’, som I giver penge til – husk en 5’er næste gang. Hun har ingen far og mor til at sørge for et sted at bo og mad at spise. Men hun hører til de få heldige, der blev optaget på børnehjemmet. Vi er så rige at vi har råd til at give penge, til dem, der ikke er så heldige som os.
· Tager I på ferie? Hvorhen? Tænk at I er så rige, at I ikke behøver at bo hver dag bare i ét hus, men kan bo et andet sted i ferien. I har faktisk dobbelt-hus. Meget mere end det I behøver for at overleve her oppe i det vinterkolde Danmark.
· Vi lever et heldigt sted i verden. Vi er rige, vi har det hele – og endda meget mere end vi behøver
Senere i livet får I jeres eget hus og tjener penge til at betale huset og maden og ferierne selv – og masser af ting til jer selv.
Tænk, det var da bare mærkeligt, for så har I det jo ligesom den mand, Jesus fortæller om i lignelsen om Perlen. Det er bare en historie. Den mand levede ikke i virkeligheden, men Jesus fortalte alligevel historien om ham, fordi han er ligesom os mennesker dengang, men også os, dig og mig, som lever 2000 år senere! For Jesus lever også nu. Det er ham vi be'r til jo. Og nu fortæller han altså historien igen. Til os denne gang idag.
Han siger til os: 'det her det er dig, og nu skal du høre noget vigtigt om dig, Lukas, Shilas, Sasha, Jonas…' ]
Højsa, højsa! Tænk, Jesus siger noget til dig og mig, selvom han er død for 2000 år siden! Mærkeligt!!!!
Men det er fordi, Han lever, og det er også derfor, han kan fortælle os en historie. Og den skal vi nu høre. Lyt godt efter, for nu snakker Jesus til os. Det er os, der er den rige mand i historien.
Vis billede på PowerPoint Slide 2-6 inkl. Eller fortæl historien om skatten og perlen direkte fra Matthæus 13.44...
Men høre nu hvordan det gik ham: Slide 7
Den rige mand så en dag noget, han blev helt vild med. Mere vild med end noget af alt det andet, han havde. Hvad i alverden mon det kunne være? Tag ikke svar ind her. Vi har jo så meget vi er sindsygt glade for!
Slide 8: Han gik ind i butikken for at købe den. MEN,MEN, MEN – den var bare SÅ dyr. Selv om han havde mange penge, så var det flere end ham sådan lige kunne hoste op af pengepungen. Åh nej! Han kunne slet ikke holde det ud. Han måtte simpelthen have den perle. Ingen ting af alt hvad han havde var så godt som den.
Og nu skal I høre, hvad han gjorde!
Slide 9: jo, han gik hjem og så begyndte han at sælge ud af alt det han havde!
Men perlen vare bare så dyr, så dyr, at han måtte sælge mere og mere. Helt ned til de mange små ting, helt ned til det lille akvarium med den lille fisk. ALT blev solgt!
Slide 10: til sidste havde han kun det tøj han blev nødt til at beholde for ikke skulle gå helt uden tøj på.
Var han ked af at han ikke havde noget som helst tilbage? Prøv at se på ham?
Slide 11 nej han var superglad! Og han skyndte sig at samle alle pengene sammen, som han havde fået for hus og alt i huset for ting og sager og tøj og det hele. Se bare , han har en hel trillebør fuld bare med penge. Store penge, masser af penge. Alt hvad den rige mand ejede! Og rig var han jo. Ligesom os.
Slide 12: Lige hen til perlekøbmanden.. Der hældte han alle pengene op på disken, og SÅ kunne han købe perlen. Og så måtte han oven i købet af med det allersidste han havde af flotte ting for at kunne betale den dyre pris. Hvad var det allersidste flotte, han havde? Kig godt på tegningen. (Det var hans hat). Nåda, hvor perlekøbmanden blev flot – og stolt var han af den fine hat (se nu næste slide
Slide 13: Se perlekøbmanden med hatten Og se den rige mand.SÅ lykkelig var han, at han dansede ud af butikken med sin perle og helt ligeglad med, at han ingenting andet havde mere, for perlen var det hele værd. Alt sammen. Rub og stub. Selv hans hat.
Det var jo en sjov historie Jesus der fortalte. og så er den endda om os. For i al den tid, der har levet mnnesker her på jorden har ingen været så rige som os. Selv ikke konger og dronninger i gamle dage var så rige som os. Kan I nævne nogle ting, som I gør, som man ikke kunne gøre i gamle dage: rejse jorden rundt, spise kød og lækker mad hver dag, have så meget legetøj som I har nu, få undervisning, så selv den fattigste kan ende med at blive professor eller borgmester.
Hvad mon det kan være, der er mere værd for os end alt det som I fortalte, at I var rigtig, rigtig glade for?
Ja, det er rigtigt – det er Jesus selv, der er den store perle i vores liv. For hvad er de,t han har givet os mennesker? Det evige liv.
For hvad sker der med alle vores yndlingsting? De går i stykker, bliver slidt op , selv far og mor dør til sidst. Vi mister alle ting i løbet af livet og alting på en gang, når vi selv dør.
Når vi dør bliver vi lige så fattige, som de allerfattigste.
Men der er noget, der kan redde os! Der er en perle (se sidste slide) , som vi kan danse af med, selvom vi er døde fra alle de ting og mennesker, vi havde?
Ja, det er rigtigt: Jesus selv er perlen, der har givet os det evige liv.Det evige liv er perlen, der er mere værd end alle ting i hele verden.
Når vi danser ind i Himlen lige som manden, så får vi alting tilbage oppe i Himlen: far og mor, bedstefar/mor, farfar/mor, morfar/mor og mange flere ting, end vi har haft her på jorden.
Tro på Jesus. Han er mere værd end alle ting i hele verden. Uden perlen mister vi alt.. Med perlen få vi det hele.
Perlen – perlen er det hele værd. Alt hvad vi ejer og har, hus og have - og ting - små ting og store ting.
Perlen er det bedste. Det er det Gud giver os, som er mere værd end alt andet, vi får, mens vi lever her. For alt hvad vi har her, det dør vi fra, når vi dør. Men Guds perlegave til os er det evige liv, hvor vi får alt det, vi har her og meget, meget mere ovenikøbet.
I Himlen er der aldrig noget at være ked af.
”Hver eneste, som tror på mig, siger Jesus, skal ikke dø, men ha’ evigt liv.” Sikken en perle at få forærende!
Tryk på billedet til venstre
Tryk på figuren til venstre
Fra bogen af Nick Butterrworth og Mick Inkpen
Til aktiviteten Til oversigten over bibelfortællingerne i Det Nye testamente