Fortællingen om Saul 1 Sam. Kap.9-15 

For de yngste (4-10)

Vi skal høre en mærkelig historie i dag! Om en mand, der hed SAUL. Mærkeligt navn! Saul!

Og i den mærkelige historie, vi skal høre idag, bliver han faktisk til Kong Saul.

Vi skal høre om et land, som ville have en konge. Israels land, hvor Israels folk boede for meget længe siden.

Vi skal høre om en mand, der hed SAMUEL. Samuel og Saul,

Samuel var den øverste i Israel, og han var præst.

Tænk, at de havde en præst som den øverste.

Hvem har vi som den øverste i Danmark?  (dronning/statsminister)

Men Israels folk var ligesom os danskere. De gik også altid og brokkede sig. Og nu ville de ikke nøjes med en præst.

De ville have en konge -lissom alle de andre lande.

Men Gud sagde til dem: "Jamen I har jo en konge allerede. Det er jo mig. Jeg er den virkelige konge,  for jeg er jo Gud. Alle de andre konger er jo bare almindelige mennesker!"

Nåh ja, det er da også rigtigt!  Dronning Margrete er da et menneske, er hun ikke?

Gud er vores eneste rigtige konge.

Jamen hov! Gud er jo også vores far, vores Far i Himlen. Vi siger jo: Fader vor  (= Vor Far, du som er i Himlen.

Men hvis vores Far er konge -så må vi jo være hans børn, ikke? Hvad er den dreng og pige, der har kongen til far?  Ja! Rigtigt! De er jo kongebørn. Hvad hedder en dreng, der er kongebarn? Prins.og hvad hedder den pige, der er et kongebarn? Prinsesse.

Og tænk lige på, at vi er børn af en far, som ikke bare er en almindelig konge. Nej, han er kongen over alle konger, der nogensinde har levet! Konge over hele verden! Over hele universet! Og hans er  RIGET OG MAGTEN OG ÆREN ikke bare i 100 år, men I EVIGHED. ”For dit er riget, magten og æren i evighed”. Og han er vores far. En go’ far ovenikøbet.

                                 Derfor skal vi lave kongekroner bagefter i dag, så

                                 man kan se, at vi i virkeligheden er kongebørn.                 Dette afsnit kan også bruges i aktivitet til 'David som konge- KLIK' 

Men Israels folk ville jo ikke nøjes med at ha’ Gud som konge. De ville også ha´ en menneskekonge hernede på jorden.

Og de blev ved at plage og plage, så til sidst gav Gud efter og sagde til Samuel: "I morgen kl 4 sender jeg en bestemt mand hen til dig. Ham skal du krone som Israels folks konge”.

Var det ikke en mærkelig start på historien?!

Næste dag stod Samuel så bare dér og ventede. Han anede ikke, hvem han ventede på! Og klokken nærmede sig kl. 4!  Mon det nu også kom til at ske, tænkte Samuel. Og så! Lige præcis på slaget 4, dukkede der pludselig en mand op. Han ville besøge Samuel. Han var virkelig flot. Højere end alle andre mænd. Han så simpelthen ud som en konge allerede. Og den mand hed SAUL. Samuel var ikke et sekund i tvivl om, at det var ham, han havde ventet på. Ham, der skulle salves til konge.

Men hvordan var det da gået til?

Jo, Gud havde fået Saul til at gå lige hen til Samuel, uden at Saul selv vidste, at det ikke bare var ham selv, der havde haft bestemt det.  Saul vidste heller ikke, at han skulle være konge, eller at Samuel ventede ham. Næh han var bare ude for at lede efter nogle æsler, troede han. De var løbet væk, og han troede, det var hans helt egen ide at gå derhen og så besøge den berømte præst, Samuel, nu da han alligevel lige kom forbi.

Mærkeligt, mærkeligt! Ikke også?

Men det var det jo ikke såmærkeligt! Gud havde jo  ført ham derhen lige på slaget kl.4. Lige dér. Hvor Samuel havde fået besked på, at han skulle vente. Sådan kan Gud føre os, uden at vi selv ved, hvordan det er gået til.

Meget mærkeligt!

Samuel salvede Saul til konge, og folk var superglade for den høje, flotte konge, Gud havde givet dem. Saul var konge i mange år. Til at begynde med var han en virkelig god konge, og det gik ham og landet godt, for Saul rettede sig efter det Gud sagde til ham gennem præsten Samuel. Det var nemlig ham, som fortalte Saul, hvad Gud sagde.

Gud var med ham, og alle de nabolande, der angreb Israels land, dem tævede han hjem til deres egne lande.

Men så begyndte Kong Saul at tvivle på Gud og det, Samuel sagde til ham fra Gud, for nu ville han selv til at bestemme. Den dag kom,hvor han begyndte at rette sig efter det som folk ville have ham til, mere end det Gud ville have ham til,

Og hvordan gik det så?

Det gik galt for Saul!

Den dag kom gamle Samuel hen til ham med en frygtelig besked fra Gud:

Guds besked til Saul lød sådan her:

           "Dum, dum dum er du Saul! Hvis du nu altid havde gjort det, jeg sagde,du skulle gøre, så ville jeg have ladet din kongemagt vare til EVIG TID.

           Men nu skal din kongemagt forsvinde, og jeg har udvalgt mig en anden mand til at være konge i stedet for dig, og på hans kongemagt vil jeg bygge mit kongerige her på jorden, og RIGET, MAGTEN og ÆREN skal vare til EVIG TID."

Det var historien for i dag. Og sådan kom det præcis til at gå, og hvordan det skete, det er en meget spændende historie, som vi skal høre næste gang. En frygtelig død, kom han også til at dø, men det hører vi også først om næste gang.

Men det kom til at ske alt sammen, som Gud ville det. Efter kong Saul kom der en anden, sådan som Gud havde sagt.  Prøv at gætte, hvad han hed.

For hvem var det nu, der blev født i Kong Davids familie tusind år senere?

GÆT. I har hørt hans navn, for hver jul, når vi hører om, at Jesus blev født, så hører vi hans navn igen og igen:

           "Og fordi Josef og Maria var af Davids slægt, drog

           de til Davids by, der hedder Betlehem." 

                 og der fødte Maria et lille barn –hvem mon det var?

MÆRKELIGT!

JESUS, Guds søn, hele verdens virkelige konge, - han blev født i Kong DAVIDS slægt, for hans kongemagt blev overtaget af Jesus, Guds søn, der er hele verdens virkelige konge.

Ikke kong Sauls kongemagt! Kong Saul er død og borte, og ham hører vi ikke om juleaften. Men Davids navn høres over hele jorden – i Afrika, Amerika, i Kina og Japan, i Spanien og Danmark, alle steder, hvor de holder jul for Jesus’ fødsel i Betlehem.

Kong Saul         Fortællingen for de ældste (10 - 13) 1 Sam. Kap. 9 - 15

Start på en ny sæson

I Ældstegruppen hører vi ikke bare en historie. Vi snakker om historierne, og om os selv, og hvad historierne kan fortælle om en selv og om Gud.  

 I dag skal vi høre om den første konge, der kom efter at israelitterne var kommet tilbage fra Farao og Ægypten  eg efter deres lange vandeing gennem ørkenen tilbage til det land, de havde boet på før de tog til Ægypten.

Men først vil jeg gerne spørge jer, om der er nogen af jer, der be´r til Gud – eller nogen, der aldrig har prøvet det?  (snak)

Jeg kan til gengæld fortælle jer, at Gud er den bedste at snakke med overhovedet!

Man snakker med Gud ved at be’ til ham.

Det kan man ikke starte for tidligt med. Start bare op i dag, og få en snak med Gud i aften, inden du sover – eller om morgenen inden du står op. Dér gør jeg det. Fortæl ham om det, der sker for dig lige nu: alle de ting, du er glad for hver dag: hus og godt vejr, far og mor - og betro ham det, du er ked af: en dum lærer – en ven/veninde eller klassekammerat, der ikke er så rar. Eller bed for én der er i knibe. Kender I én, der er det?  Du kan simpelthen snakke med Gud om alting og ha’ ham med  både i det sjove og også i det, der er trist, og dér hvor du gerne vil ha hjælp.

Og Gud svarer skam. Ikke sådan som vi med stemmen snakker sammen, men han har sin egen måde.

For mig sker det gennem mine tanker – for det meste – men det kan også ske gennem noget, der sker, hvor jeg pludselig kan se: Arv mand! Det var jo lige det, jeg snakkede med Gud om, og nu har han vist mig det. Han fortæller mig nogle gange noget, jeg skal gøre– eller ikke gøre. Det kan også ske, at andre mennesker siger noget, hvor jeg pludselig kan forstå, at det er noget, Gud også gerne vil sige til mig. Jeg hører næsten altid, hvad Gud vil sige mig, når jeg går i kirke om søndagen.  Hvorfor skulle man ellers gå i kirke? I en salme vi synger - i det der bliver læst op - i præstens prædiken. I hvert fald når man er voksen og bedre kan forstå prædikenen.

 Ja, sådan er det altså for mig, men Gud har nok sin forskellige måde med hver enkelt menneske. Nu kan du jo prøve at se, hvordan det er for dig. Det kan vi snakke sammen om næste gang.

Når man be’r, er det fint at slutte af med Fadervor. Det gør jeg i hvert fald.

Historien i dag handler om en mand, der først havde fin kontakt med Gud, men han kunne ikke holde fast ved Gud. Han faldt fra, ville ikke høre på Gud, og så gik det skidt.

Nu skal I høre, hvordan det skete.

Saul, hed han. For det var altså et navn, man kunne ha’ dengang!

Han gik en dag rask afsted. Han var ude for sin far efter nogle æsler, der var forsvundet. Men selv om han ledte langt omkring og væk hjemmefra, kunne han ikke finde dem. Nu kom han tilfældigvis tæt forbi det sted, hvor der boede en berømt mand, en præst, Samuel, som var i tæt kontakt med Gud og  derfor var han højt respekteret af alle. 

Det ku’ da være sjovt at besøge ham, tænkte Saul, når han nu alligevel var kommet så tæt på. Men da Saul nærmede sig stedet, kom selveste Samuel ud  ...  og gik hen imod ham og sagde:  ’Velkommen’! 

Det var da noget mærkeligt noget, syntes Saul. Han var jo bare ude og lede efter sin fars æsler, men Samuel opførte sig, som om han havde ventet, at hun skulle komme. Mærkeligere blev det, da Samuel tog ham med hen til en stor kirkefest og satte Saul allerøverst sammen med de alle fornemste.

Jamen han var jo bare ude og lede efter nogle æsler!

Men allermærkeligst blev det dagen efter, da Samuel ville følge ham et stykke på vej hjemad, for da de var kommet lidt væk, standsede Samuel pludselig og sagde højtideligt Gud har bestemt, at du skal være konge over hele Israels folk. Og så salvede Samuel ham til konge med olie – sådan gjorde man nemlig dengang – og Samuel sagde:

Gud vil gi’ dig et tegn på, at det her ikke bare er noget pjat. Når du går hjemad, vil du møde 2 mænd på det og det præcise sted. De er gået dig i møde for at sige dig, at de har fundet æslerne, men din far er urolig for, hvor du bliver af.

Det var Saul glad for, for det her det var da så mærkeligt, at han ærlig talt godt ville vide, om Samuel bare var skør i bolden..

Til sidst vendte Samuel sig om for at gå hjem til sig selv, og så sagde han:

Om 7 dage kommer jeg hjem til jeres gård og henter dig igen.

Så gik Saul videre hjemad, og det skete nøjagtig som Samuel havde sagt. De to mænd kom - på det og det sted- og sagde præcis det, som Samuel havde sagt forud! Saul blev så forbavset over, at Gud på den måde havde talt til ham, at han blev et helt andet menneske, står der i Biblen, og  fra da af begyndte han at lytte til, hvad Gud sagde. Han havde jo Samuel til at fortællle ham det.

7 Dage senere kom Samuel og tog ham med til et stormøde med alle israelitterne.

De begyndte straks at plage Samuel: ”Samuel, Samuel! Har du nu fået snakket med Gud om, at vi vil ha’ en konge ligesom alle andre lande heromkring? Hvad siger han?  Siger han igen nej?

Samuel svarede dem:

Gud siger til jer, at det er Ham, der er jeres konge. Han har skabt jer og hele jorden og kan hjælpe jer meget bedre, end en almindelig jordisk konge kan. Det har jeg sagt til jer flere gange.

Men I vil stadig have en menneskekonge, så nu gi’r jeg jer da lov til det. Men mennesker kan lave fejl, så nu er I advaret!

Da Samuel havde sagt det, lavede han en kæmpestor lodtrækning om, hvem af dem, der nu skulle være konge : først i hvilken del af landet – så i hvilken by – så i hvilken familie, og til sidst faldt det afgørende lod på Saul. Han havde ellers ikke været kendt eller noget, men alle folk var glade for den nye konge. Flot var han! Et hoved højere end alle andre! Jo det var sandelig en konge!

Og Gud var med Saul, hans kongeliv gik godt i lang tid, så længe han fulgte Guds råd om, hvad han skulle gøre, for han gik altid hen til Samuel for at høre, hvad Gud ville.

Men som tiden gik, begyndte han at stole mere på, hvad han selv mente, end han gad vente på at høre Samuel ad, hvad Gud ville, og så gik det galt. Han mistede fornemmelsen af, hvad der var godt og skidt, og mange blev dræbt i hans krige, som han i øvrigt også tabte. Til sidst tog Samuel hen til Saul med en frygtelig besked fra Gud:

           "Dum, dum dum er du Saul! Hvis du nu altid havde gjort det, jeg sagde, du skulle gøre, så 

                        ville jeg have ladet din kongemagt vare til EVIG TID.

                 Men nu skal din kongemagt forsvinde, og jeg har udvalgt mig en anden mand til at være

                       konge i stedet for dig, og på hans kongemagt vil jeg bygge mit kongerige her på jorden, og

                       RIGET, MAGTEN og ÆREN skal vare til EVIG TID."

Uha, det bliver en værre historie, og den skal vi først høre næste gang.

Det vigtige for os her i børnetimen, er at vi nu forstår lidt bedre, hvor vigtigt det er at ha’ en god kontakt til Gud.

Det andet, vi kan lære, er, at det er Gud, der er er vores konge. Han har skabt os og hele jorden og kan hjælpe os meget bedre, end nogen anden kan. Det er det samme både dengang og nu i det højt udviklede land vi nu lever i. 

Det er jo fuldstændig vildt, at den store Gud vil være vores konge - og vores far. "Vor Far, du som er Himlen" - ved I nok? For en far kan man snakke med, og en far vil beskytte én så godt som det overhovedet er muligt.

Men hør, sig mig. Hvis vores far, Gud, er vores konge, hvem er vi så – (hvad hedder en konges børn?) Ja, vi er alle kongebørn!  Det er vi! Det er da lidt fantastisk!

 Derfor skal vi lave en kongekrone til os selv i dag.

      Til aktiviteten                                                    Til oversigten over aktiviteterne                  Til alfabetisk liste over alle aktiviteterne