EN STEN, skjult under et klæde på 'katederet', afsløres.
Hvad er det? Hvad kan den bruges til? Gud har skabt sten til alle mulige gode ting: huse, fliser, kantsten, kunst:skulpturer, skifertag, badeværelser flint: ild
Også til at slå et menneske ihjel!
Sådan en sten – og mange flere sten blev brugt til at slå Stefanus ihjel. De kastede sten på ham, indtil han døde. Han nåede ikke at blive særlig gammel.
Det var ikke lang tid efter, at Jesus var død på korset. Mange havde set, at han var levende igen, så og flere og flere troede nu på, at han virkelig var Guds søn.
Men endnu flere mente, at de kunne være helt sikre på, at Jesus ikke var Guds søn. det var fx dem, der havde fået ham slået ihjel. Præsterne og de skriftkloge. De troede jo, de vidste alt om Gud!
Stefanus troede på Jesus. Han havde set ham. Han var ikke bange. Han gik rundt i byen og fortalte om Gud og Jesus.Men en dag blev det præsterne for meget, så de de tog de fat i ham og arresterede ham.
Men lige meget hvad de sagde, kunne de ikke få ham til at sige, at det med Jesus var løgn.
Til sidst sagde han direkte til dem, at de havde slået selveste Guds søn ihjel! SÅ blev de helt hysteriske. Skreg højt og råbte, at Stefanus skulle dø! De trak ham ud udenfor for at stene ham.
Saulus var en af dem, der var med til at stene Stefanus, selvom han også selv var en ung mand ligesom ham. Ja, han syntes endda, det var godt, at Stefanus blev stenet. Han stod og så på og passede på folks tøj, mens de kastede sten.
Det sidste Stefanus sagde inden han døde var: Herre Jesus, tag imod mig i din Himmel!
Saulus var glad da han døde, og han ville gerne have alle dem, der troede på Jesus slået ihjel. Han troede jo, at han gjorde Guds vilje, når han udryddede de kristne.
Han ville slå endnu flere ihjel. De ødelagde jo ’kirken’ og fik folk til at tro på noget andet end det præsterne sagde. Det var jo bare så fuldstændig hamrende forkert, var Paulus sikker på. Hvad ville Gud i Himlen da ikke sige til sådan noget forfærdeligt noget? Nej, han ville hjælpe Gud med at fp dem alle sammen slået ihjel.
Efter Stefanus’ stening gik han op til præsterne og spurgte om lov til at tage til byen Damaskus for at arrestere de kristne, han havde hørt, skulle være der. Det fik han lov til, og så drog han afsted på sin hest sammen med nogle soldater, der skulle hjælpe ham med at fange de kristne.
MEN midt på vejen, som han sidder der på sin hest, så kommer der et stærkt, stærkt lys, 1000 gange stærkere end nogen menneskeskabt projektør og det rammer lige ned på Saulus, som et hvidt lyn! Så stærkt er det, at han falder af hesten og tager sig til øjnene. Fuldstændig blændet! Hans øjne kan ingenting se.
Men han kan høre. Og han hører en stemme, der taler til ham og siger:
Saulus, Saulus, hvorfor forfølger du mig!
Saulus holder sig for sine smertende øjne og siger:
Hvem er du Herre? Han kan jo ingenting se.
Jeg er Jesus, som du forfølger!
Men rejs dig op, gå ind i Damaskus, så skal det blive sagt til dig, hvad du skal gøre!
Saulus rejste sig så godt han kunne, blind og helt fortumlet., og soldaterne og de andre kunne ikke fortælle ham noget, for de havde ikke set nogen, kun lyset og hørt lyden.
Han havde fået sig et kæmpe chok! Alt hvad han havde troet på før, havde været løgn. Han havde været med til at slå Guds folk ihjel. Han havde talt med Jesus, som VAR Guds søn alligevel.
De måtte føre ham ved hånden ind i Damaskus, og i 3 dage hverken spiste eller drak han.
Men i Damaskus boede der jo mange kristne og en af dem var Ananias. Han fik også Jesus’ stemme at høre, og stemmen sagde:
-Gå hen til det hus, hvor Saulus bor. Han sidder og beder. Gå hen og læg hænderne på hans blinde øjne, så vil jeg give ham hans syn igen. Jeg har fortalt ham at du kommer.
- Jamen, kære Jesus, det er jo ham, der er kommet til Damaskus for at få os slået ihjel, alle os der tror på dig.
-Gå! For denne mand har jeg udvalgt til at bære historien om mig ud til andre lande. Og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld!
Så gik Ananias derhen, lagde hænderne på ham og sagde:
-Bror Saulus! Jeg er sendt herhen af Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du kan få dit syn igen og blive fyldt med troen på Ham.
Og Saulus øjne åbnede sig, så han kunne se, og han fik noget at spise og drikke, blev døbt - ligesom I er blevet det, og så gik han ellers straks ud i Damaskus og fortalte alle mennesker,hvad han havde oplevet, og at Jesus virkelig var Guds søn.
- Er det ikke ham, der kom hertil for at få de kristen slået ihjel? Jo jo, sagde Saulus, men jeg havde bare taget noget så grusomt fejl. Guds søn har faktisk været her på jorden. Hans navn er Jesus. De slog ham ihjel, men han lever alligevel. Det er ham, Gud har givet os som vores frelser og redningsmand.
Og sådan fortsatte Paulus resten af sit liv. Han røg i fængsel for Jesus navns skyld igen og igen og mange, mange år senere blev han selv henrettet for at tro på Gud. Men da havde han også nået at lave kristne menigheder i de vigtigste lande i Sydeuropa, ja selv det mægtige Rom.