HISTORIEN FORTALT FOR DE YNGSTE HOLDES HELT ENKEL MED FLG. PUNKTER

1.     Da Adam og Eva spiste af æblet fik de jo prøvet ikke at adlyde Gud. Og bagefter kunne de slet ikke stoppe med at gøre de ting, Gud sagde de ikke skulle gøre.

Sådan er det med os, mennesker. Når vi først har gjort noget forkert én gang, så kan vi lettere gøre det igen.

Hvis jeres mor eller far har sagt, at I ikke må tage mere end 1 stykke slik af posen, og I så alligevel tager 2 stykker uden at de opdager det, så kan I slet ikke lade være med at tage 2 stykker næste gang, I får slik.  Er det ikke rigtigt? Det kan jeg jo også se, når jeg deler noget slik ud. Nogen vil altid prøve, om de kan få flere stykker.

2.     Sådan gik det også efter at Adam og Eva havde spist af æblet – så gjorde de bare igen ting, de ikke måtte, og deres børn lærte også lynhurtigt at gøre ting, de ikke måtte. Og så gik der ikke lang tid, før de blev helt vant til at gøre det onde. Og kan I huske hvordan det endte for deres børn Kain og Abel?         Selv om Gud havde sagt til dem, at de ikke måtte slå ihjel, for Kain syntes bare Abel havde det bedre end ham og så gad han ikke ha’ Abel mere og slog ham ihjel

3.     Sådan gik det for alle andre også, og til sidst var der så meget ondt og voldeligt her på jorden, at Gud blev træt af at han havde skabt mennesker. Det var jo slet ikke sådan en jord, han ville ha, hvor mennesker ikke var lykkelige og glade, fordi andre  gjorde det forfærdeligt at lev her. De løj og og var onde ved hinanden og slog og myrdede hinanden.

Han ville i stedet starte forfra for at se, om det ikke kunne gå bedre anden gang.

4.     Der var kun én familie, der var gode. Det var Noah og hans kone og hans børn, Sem, Kam og Jafet. Dem ville Gud redde. Så kunne de starte en ny god menneskehed forfra igen.

5.     ”Byg et stort skib, sagde Gud til ham. Et med et hus på, hvor du kan bo med din familie og alle de dyr, du skal bruge.

     En han og en hun af hver, så de kan føde små nye dyr.”

6.     I kan tro, de onde folk grinede ad Noah, da han byggede et stort skib med hus på midt inde på marken, hvor der ingen vand var. De klaskede sig på lårene og grinede og gjorde nar. Men Noah gjorde alligevel som Gud sagde, og det var godt, for Noah og hans familie og hans dyr var de eneste, der overlevede den oversvømmelse, som dræbte alle de onde mennesker.

7.     For Noah var i sikkerhed i skibet. Vandet bar det væk til et nyt sted, og Noah forstod nu, at Gud havde reddet ham, selv om han ikke dengang kunne forstår, hvorfor han skulle bygge et skib mit på en mark. Men han havde adlydt Gud alligevel. Og se, det var det fine ved ham!

8.      Da regnen stoppede, sendte han en due ud, men den kom straks tilbage, for der var ikke et sted, den kunne sætte sig ude i alt det vand. Næste gang han sendte den ud, kom den tilbage med en frisk kvist med blade på, og så vidste Noah, at vandet var sunket, så man igen kunne se træer med kviste og blade.

9.  Men Gud bestemte, at han aldrig mere ville slå alle mennesker ihjel, lige meget hvor onde de var. Og derfor opfandt han regnbuen, som skulle være hans besked til os om, at han aldrig ville gøre det mere.

10.  Men hvad skulle han så gøre med alle mennesker, der jo tit gjorde det, han sagde, de ikke måtte gøre?

11.  Jo han bestemte, at det eneste der var at gøre, det var at redde dem alle sammen. Onde og gode. Alle sammen. Og så sendte han sin søn, Jesus, herned, for at han kunne tage straffen for alt det onde, som mennesker havde fået gjort, så de blev helt fri for at skulle betale prisen for at komme tilbage til Paradiset, Guds rige, igen.

Snak med de ældste

Hvad er Guds besked / SMS’er til os i den historie?

Får vi noget at vide om Gud? Får vi noget at vide om os mennesker?

1.     Gud er led og ked og træt af alt det onde, vi finder på at gøre. Ingen af os har jo ret meget imod at gøre andre kede af det, når vi selv får fordel af det, og det er surt, at vi er sådan,  både for os selv og for Gud at se på. Det var ikke det, der var meningen med, at han skabte os. Ikke bare surt, men grusomt, som da vi endda udsatte ham for alt det onde, da vi pinte ham og slog ham ihjel på den mest smertefulde og lange måde, man kan finde på.

2.     At Gud selv har valgt at hade det onde. Han kunne jo godt have valgt at være en ond Gud, der straffede os og nød at se os vride os af smerte. Ligesom nogle børn nyder at se små dyr lide, når de er onde ved dem.

3.     At han ikke vil overlade os til det onde, men vil redde os fra jorden og det onde, der sker her  - han vil sejle os afsted ligesom han sejlede Noah afsted i arken lige op i hans rige, hvor det er ham, der har magten og der ikke findes ondskab.  Det er sandelig godt at vi kan bede: ” dit er riget, magten og æren”. 

Tænk at han vil det. Godt for os, at han vil det! Vi har godt nok ikke fortjent det!

4.     At der er mennesker, som han synes er ok, og som adlyder ham ok, og som får sig et godt liv af en grund.

       Det giver i hvert fald mig lyst til at være sød og god. Det er jo fantastisk at få sådan et mål at leve på til: at adlyde Gud og være god mod andre mennesker. 

5.  At det er til gavn for os selv at adlyde Gud. Selvom vi bliver til grin for andre. 

     At vi trygt kan adlyde Gud selv om vi slet ikke kan forstå det, som Noah, der heller ikke kunne begribe, at Gud ville have  ham til at bygge et stort skib midt ude på den bar mark. Se på Gustav Dorés billede, hvor stille og trygt arken sejler væk fra rædslerne. Tænk bare på krigens rædsler.