AKTIVITET Den rige mand og Lazarus.                                                                 Til historien

Multi-leg er flere lege i én.

INDDELING I  2 HOLD

Del i 2 holde ved hjælp af tilfældig lodtrækning, og forklar, at livet er en tilfældig lodtrækning. En dreng bliver født til fattigdom i Indien, en anden til luksus i Danmark. Det kan ingen af dem gøre for.

1) Det ene hold er den rige mand - 2) Det andet er Lazarusser

Hold 1) sætter sig på stribe op på kanten af et bord, der er dækket med fint stof, fx nervøst fløjl.

Hold 2) sætter sig  ligeledes på stribe på gulvet

Hold 1) får hver et stk. mini-slik: (Haribo har en Click mix og en lakridskonfektpose med mini slikstykker).

Første leg i legen : 'Frugtsalat'

Tænd for denne fantastiske musik og lad dem gå hen danse til den i den anden ende af lokalet i individuel dans, kædedans eller i rundkreds, og de må også gerne klappe takten, hvis de kan:

"Rock a my Soul in the Bosom of Abraham" https://www.youtube.com/watch?v=GVJyyOqZ40s med det enorme Tabernacle Choir.

Pludselig slukkes der for musikken, og de skal lægge sig ned på gulvet. Mens de ligger der, får de at vide at på tallet 3 (i 1-2-3) skal de rejse sig og løbe tilbage og kapre den plads, de helst vil have og ellers bare sætte sig på en eller anden plads, der er ledig.

Anden leg i legen: sangleg

Men nu er rollerne byttet om, så de, der sidder på bordet er de Lazarus i Himlen. De får nu to stykker slik. 

Men de rige, der nu sidder på gulvet, skal have en chance for at komme op og blive vugget i Abrahams skød. En voksen fortæller dem, at selv om de nu er havnet i Helvede, så er der sket det, at der er en, der er opstået fra de døde. Han hedder Jesus og kan redde alle mennesker, også dem, der sidder i Helvede. Derfor skal de lære sangen, de hørte før:

"Rock a my Soul in the Bosom of Abraham", men vi synger den på dansk og gentager linjen tre gange:

Vug mig til ro Gud på skødet af Abraham

Vug mig til ro Gud på skødet af Abraham

Vug mig til ro Gud på skødet af Abraham

ÅÅHH, vug mig til ro. 

Forklar dem, at vi bliver ved med at synge, indtil de kan den. Og når de kan den, skal de række hånden i vejret, for så kommer den voksne hen og peger på dem til at komme 'i himlen'. 

Når de er udpeget skal han/hun fortsætte syngende (vigtigt!) den linje, man er i gang med for på den måde at vise, at han/hun kan den og er klar til at komme op i Himlen (: et andet bord, der er dækket med fløjlsdug), hvor man straks modtages med et stk. mini-slik. 

Bliv ved til alle er kommet i Himlen og har fået et stk. slik

Børnene samles om en snak om døden som en overgang fra livet på jorden til et anderledes fantastisk liv i Guds rige, hvor vi også skal samles med alle dem, vi elsker, far, mor bedstefar, bedstemor og andre relevante personer. Vis dem et billede af dine døde, som du glæder dig til at se igen. 

Det eneste vi kan efterlade os her på jorden er vores døde krop, og den er der jo ikke meget sjov ved. Især ikke his man bliver rigtig gammel og kroppen ingenting kan mere. Så kan man godt glæde sig til at får en ny krop oppe i Guds rige. En krop, der kan det hele: løbe, slå kolbøtter, stå på hænder, spille på guitar eller sådan noget, man godt kunne tænke sig.

Vis dem også, hvordan vi skifter  krop mange gange i løbet af et menneskeliv og der er ingen, der har lyst til at beholde den samme krop hele livet igennem:  fx. babykroppen (vis et billede af en baby/dig selv) - kroppen som 5-årig, (vis billede af dig selv/ én femårig )og så videre: en konfirmand, ung, og så nu. 

Snak med dem om, at det ikke er sørgeligt at vi skal efterlade vores jord-krop her, for vi får en splinterny, perfekt krop oppe hos Gud. Den døde krop skal man bare se at komme af med, så den begraver vi nede i jorden. På kirkegården som regel.  Nogle af børnene har måske været med til at begrave en, de kunne lide. Så græder man selvfølgelig, men ikke for kroppens skyld. Den duede jo ikke mere. Nej man græder for det menneske, man bliver skildt fra, og som man vil komme til at savne. Men det er jo ikke for evigt. Det menneske, vi har kendt, skal vi jo se igen oppe i Guds rige, og så skal der ordentlig krammes og knuses. Det ender godt alt sammen. Så det er bare lige som, når vi vinker farvel til dem, når man har været sammen. "Vi ses!" siger vi. Og ses, det gør vi - bare er det en lidt længere rejse, bedstemor/far er afsted på, så der går lidt tid, inden vvi ses igen. Derfor græder vi.

Men kroppen, der bliver gravet ned i jorden, den er ikke rigtig noget mere. Den rådner op og bliver til jord. Helt væk når der er gået nogle år. Og det er som det skal være. Og virkelig godt bliver det bare, når vi skal kramme den nye krop, som bedstefar/mor har fået. Så fin bedstemor er blevet.  Og så fin du selv er blevet. Det bliver bare helt utrolig fantastisk at mødes igen og fortælle hinanden alt, hvad der er sket.

Det er for det meste kirkegården, vi begraver den døde krop på. Og de fleste  gravsteder - det hedder det sted, man begraver en død i - sætter vi en sten op på. På stenen står navnet på den, der ligger der. Og det er fakti spændende at se, hvem der ligger der: det kan være, der ligger en af jeres gamle lærere? Eller mig? Eller præsten? Eller nogle, man ikke har kendt, men kan gætte, hvad de mon har været for nogen? Elektrikeren? tømreren? Landmanden?

En der har fået et skriftsted fra Bibelen på stenen - en der har en lille fugl - en due?  (hvad mon det skal betyde?) - et lille barn (se på den lille sten med datoer, der viser, hvor gammel han/hun blev) 

Lad os gå ud på opdagelse på kirkegården.

Man kan gå rundt på kirkegården og lade dem finde gravsteder, som de synes er spændende - eller lede dem omkring som på en skattejagt til bestemte  gravsteder - eller føre dem i samlet flok til de gravsteder, der har noget specielt på den ene eller en anden måde