SAMUELS KALDELSE Kort fortalt for de yngste 3-9-årige
En mand for mange år siden havde 2 koner, som man gjorde dengang.
Den ene, som hed Hanna, fik ingen børn, men den anden blev hele tiden gravid og fik børn. Så gjorde hun nar af Hanna, og Hanna græd.
En gang om året drog familien op til templet - det var kirken dengang, og de havde kun én kirke i hele landet, som de kom i til påske
Og Hanna gik op foran Guds alter og græd og bad om at måtte få en søn - og så lover hun Gud at hun vil gi' den søn til Gud som præst, hvis det sker.
Præsten Eli tror hun er fuld. Giver hende Guds velsignelse til det hun bér om - og da hun er kommet hjem, bliver hun gravid og føder en søn, som de kalder Samuel: (:jeg har bedt mig til ham)
Hanna jubler og takker Gud: "Tak Gud fordi du altid er god ved de små, som ingen regner for noget..."
Da han er blevet en stor dreng, tager de igen hen til templet, og der giver Hanna sin søn, Samuel, så han kan komme i lære som præst hos den gamle præst Eli.
Eli havde selv sønner, der også var i lære som præster, men de gjorde IKKE det, som Gud sagde, de tog bare til sig selv af de offergaver, folk kom med til Gud. Eli sagde, de skulle la' være, men de var ligeglade og blev bare ved med at skrabe til sig af det, som var Guds.
En dag kom en Guds mand til Eli, med en besked til Eli fra Gud om, at nu ville Gud ikke længere have, at hans sønner gjorde det forkerte, når de sådan stjal af andre menneskers gaver til Gud. De fik ikke lov til at være præster mere, og Gud, ville i stedet udvælge sig en god præst, som var trofast og lydig mod det, som Gud sagde.
Eli blev meget ked af det, men han kunne ikke ta' sig sammen til at få sine sønner til at opføre sig ordentligt.
Så var det noget andet med Samuel. Han var klog, og han var lydig mod Gud, og en dag fik han lov til at bære den fine præstedrag.
Nu var han rigtig præst, og glad og stolt var han.
Men så en nat, da han lå og sov, kaldte en stemme på ham
Samuel vågnede - gik ind til Eli, selvom det var midt om natten, og søvnig har han nok været, men han var lydig og sagde "Her er jeg. Du kaldte på mig"
Men underligt var det, for Eli svarede
"Nej, jeg kaldte ikke. Læg dig bare igen"
Ikke længe efter var stemmen der igen:
.... "Nu kaldte du på mig." Sagde han til gamle Eli.
"Nej, jeg kaldte ikke på dig min dreng...
3 gang Samuel kom, blev Eli klar over, hvem det var, der kaldte på Samuel, og så han sagde til ham:
"Næste gang skal du sige til stemmen:
"Tal Herre, din tjener hører"
for det var jo Gud selv, der ville tale til Samuel.
Og det gjorde Samuel, og så talte Gud til ham, og gav ham en besked, som han skulle give videre til Eli : om at NU var tiden inde til, at Gud ville af med Elis sønner. For de blev jo ved og ved med at være onde præster. Nu skulle de dø, og ingen i Elis slægt skulle få lov til at leve så længe, at de blev gamle.
Resten af natten sov Samuel slet ikke. Det var jo ikke sjovt at skulle gi' den besked til gamle Eli. Og næste dag kunne han ikke få sig selv til at sige det. Han gik bare lige så stille omkring. Men Eli selv kom hen til ham og sagde:
"Du skal sige det, som Gud gav dig besked på" og så sagde han det, og det kom til at ske nøjagtig som han sagde.
Fra da af var Samuel Guds udvalgte præst og profet, og når Gud talte til ham sørgede han for, at det kom ud i hele Israel, og alle agtede og ærede ham.
Hvad så med jer og mig? Hvordan går det med os.
Det går nøjagtig ligesom med Samuel: Nu i vores moderne tid taler Gud til hver enkelt menneske - også børn. Lige så stille
inde i vores sind kalder Gud på os og siger: kom og bliv mit barn, jeg vil redde dig fra alt det onde. Du skal bare holde dig tæt til mig. Så passer jeg på dig.
En af de ting Gud her gi'r os besked på at gøre, er at sørge for, at andre får at vide, at Gud vil redde dem fra det onde og endda fra døden og gi' dem det evige liv i Himlen.
Det vil vi gøre i dag: invitere hver én kammerat fra Gud, her til næste børnetime:
Fortællingen for de ældste(10-14)
Fortæl historien så spændende som muligt
Forklar og snak med dem om POINTEN:
LYT TIL GUDS KALDEN – OG ADLYD GUD
Kontakten med Gud er pointen.
Jesu bjergprædiken Matt. 7.21: ikke enhver der siger til mig ”Herre, Herre” skal komme ind i Himlen, men den der gør min faders vilje
Det er individuelt, hvad Gud vil med hvert enkelt menneske, så vi skal lytte individuelt.
Hvor hører vi Guds stemme? I Guds ord= Bibelens ord, som vi nemt kan få forklaret i kirken, i Børnetimen – det vi gør lige nu - gennem De 5 B'er
BIBLEN, (svær at læse på egen hånd, men i Kirken får vi den forklaret)
BRODERSKABET (venskab/fællesskab med andre kristne)
Parallellen kan drages til huset på sandgrund/klippegrund lidt senere i Matt.
Husene er vores liv med job, familie, parcelhus og villa. To menneskers liv kan sagtens være ret ens, men det ene liv har haft Gud i centrum og har bygget hele sit liv på Gud. I stort og småt har han haft Gud med i alt, og kan sige Gud tak for alt i stedet for bare at gøre tingene på egen hånd – ikke modtaget dem af Guds hånd.
Kan du høre hvem jeg er: et barn lægger sig på gulvet og får et lagen over, der skjuler barnet. En af de andre går hen og kalder barnet ved navn. Med en så forvrænget stemme som muligt. Barnet under lagenet skal gætte, hvem det var, og derefter bytte de plads. Gemmelege Søg på nettet