Ønsker du at blive medlem, så send en mail med navn, adresse og telefonnummer til medlemsadministrationen på email medlem@birktorv.dk.
Herefter vil du modtage en mail med Mobile pay nummer eller foreningens bankkonto.
Vi bliver nødt til at gøre det på den måde, for at være sikre på at få din emailladresse (vi kører al kontakt til medlemmer via email).
Kontingentet er 100 kr. om året.
Vi er en forening der har til opgave til at skaffe mere liv og handel i Birkerød Bymidte og det sker i et godt samarbejde med Birkerød Handelsstandsforening og andre aktører.
Da Super Brugsen lukkede i januar 2013 tog en række borgere med Luc de Visme i spidsen initiativ til at vende den negative udvikling og skabe mere liv i Birkerød. En meget aktiv Facebook Gruppe ”Vi elsker vores by-Birkerød” blev etableret. Facebooksiden eksisterer stadig og bruges flittigt til at informere om, hvad der kommer af nye forretninger, caféer, restauranter,arrangementer og livet i Bymidten.
Den 2. april 2014 blev foreningen Birkerød Torvedage etableret med det formål at styrke det fælles liv i Birkerød Bymidte ved at afholde markedsdage og andre arrangementer.
Torvepladsen blev etableret med hjælp fra kommunen og lørdag den 10. maj 2014 kunne snoren klippes over til første torvedag.
I forbindelse med torvedagene har der været underholdning og temadage næsten hver lørdag.