9 - 27.juni

Sidste torvedag i foråret

Mød en brandmand og en brandbil

10 stadeholdere

På Torvedagen lørdag den 27. juni mellem kl.10 til 13 signerede Birkerød forfatteren Lars Liebst Pedersen sin debutroman ”Drengen der hed Bekele”.

Det er historien om den adopterede dreng Oskars favntag med sin dansk/etiopiske identitet og sine afrikanske rødder. Romanen er både et hverdagsrealistisk drama om en adoptivfamilies udfordringer og et magisk eventyr, hvor Oskar drages ind i en verden af etiopisk mytologi og mystisk i sin søgen efter svar: Hvem er hans biologiske familie? Og hvem er han selv - den etiopiske dreng, der engang hed Bekele?

Uddrag fra bogen

”Det første, de så, var underligt nok en fod. Ikke et hoved. Drengen ville tilsyneladende hellere sparke sig ud i verden. Det var ikke helt ukompliceret. En sædefødsel hjemme, og uden professionelle jordemødre eller læger, var en højrisikabel, ja livsfarlig, affære. Alle, der kunne krybe og gå, var stødt til for at hjælpe. Blandt landsbyens ældre kvinder var der til alt held én, der havde assisteret ved hundredevis af fødsler, det sagde hun i hvert fald, heriblandt en enkelt sædefødsel. Den var endt tragisk. Moren havde simpelthen haft et for smalt bækken og havde mistet for meget blod. Denne fødende kvinde var stadig relativt ung og stærk. Dette var hendes tredje fødsel i en alder af 25. Men der var ingen garantier. De kunne håbe, at lægen nåede frem. En af landsbyens beboere var taget af sted for at finde den nærmeste lægeklinik godt en dagsrejse væk. På mirakuløs vis kom en velskabt dreng til verden, og den fødende kvinde overlevede ... Kvinden vågnede efter to dage på kanten af livet. Hun kiggede på sin nyfødte søn. Han skulle hedde Bekele.”

Lars Liebst Pedersen om ”Drengen der hed Bekele”

Jeg forsøger i romanen at kombinere temaet adoption med en underholdende historie med plads til et drys spænding og eventyr. Derfor blander jeg dansk hverdag med afrikansk mytologi, magi og historie. Ambitionen har dels været at skabe et troværdigt billede af de følelser og tanker, en adopteret person kan have, dels at sætte fokus på nogle dilemmaer hele vejen rundt om adoptionsområdet. Derfor er alle involverede parters synspunkt med i romanen: Oskar, hans danske adoptivforældre og hans biologiske slægt.

hhh