Kulhydrater

Kulhydrater dannes primært i fotosyntesen som vi kender fra biologiundervisningen. Den finder sted i grønkornene i planternes celler. Den kemiske formel for dannelsen af kulhydratet glukose ser således ud.

Et rigtig godt website om sukker her

Kulhydrater deles op i 3 grupper.

Monosakkarider - der består af ét sukkermolekyle. Monosakkeriderne indbefatter sukkerstoffer som for eksempel glukose, fructose, fucose, galaktose, mannose og xylose.

Disakkarider - der består af 2 sukkermolekyler. Dissakkariderne indbefatter stoffer som for eksempel succrose, sakkarose, laktose og alpha-gal.

Polysakkarider - der består af 3 eller flere sukkermolekyler. Polysakkriderne indbefatter stivelse, cellulose og glykogen.

Glukose eller druesukker er nok det simpleste sukkerstof. og kigger man på den kemiske opbygning af molekylet, ser det således ud. På hvert hjørne i sekskanten sidder der et kulstofatom (C).

Saccrose er et af de simpleste disakkarider, bemærk hvordan det er dannet af 2 sekskantede monosakkarider bundet sammen af ilt. Tilsætter man et enzym som amylase, kan man dele saccrose til 2 glukosemolekyler.

Amylopektin er et polysakkarid de her ses bestående af sekskanter med små knæk... hvis i skal forstå hvorfor den er tegnet som den er, skal i prøve at bygge den som molekylemodel. De stiplede linier viser at molekylet fortsætter med samme struktur.

Blandt de gode sukkerforsøg er der påvisning af sukker i sodavand, måling af sukkerprocent med laser og omdannelse af stivelse til sukker (spytforsøget). Man kan også vise kartoffelstivelse blive mere slimet når der er spyt i.

Undersøgelse for sakkarider (sukker) i væsker (Benedictsprøven)

[billede af benedictsforsøg]

Tag en prøve på et par ml af en sodavand, i et reagensglas, og tilføj samme mængde benedictsreagens. Varm herefter prøven i et vandbad i 2-5 minutter. Er der rødligt bundfald, eller skifter prøven helt farve, har i fundet en af ovenstående sukkerarter i jeres sodavand. De forskellige sukkertyper udvikler forskellige nuancer af rød/orange. Vil man være helt sikker på sukkertypen, må man lave nogle referenceblandinger med kendte sukkertyper.

Påvisning af stivelse

Med et par dråber iod-kaliumopløsning, kan man teste fødevarer for stivelse. Skifter iodkaliumen farve fra mørkebrun/rødlig til sort/blålig, indeholder prøven stivelse.

Forsøg med enzymet Amylase i spyt.

[billede af forsøget]

Til forsøget skal man bruge kogt pasta, iodkaliumopløsning og en masse spyt i et reagensglas. Det kogte pasta tørres af og der dryppes et par dråber iodkaliumopløsning i enden.

Herefter puttes pastaen i et reagensglas med spyt. Pletten på pastaen skal være dækket.

Herefter puttes reagensglasset i et vandbad på 37 grader celsius, for at efterligne forholdene i munden. Efter nogen tid, skulle iodkaliumen gerne skifte farve til hvid/lys.

Enzymet amylase i spyt 2

[Evt. Billede af person der leger madkims]

Et andet nemt forsøg er at tage noget brød i munden… sutter man på det længe, vil man opleve at smagen skifter over i det mere sødelige. Dette skyldes at stivelseskæderne bliver brudt op af enzymet, og bliver omdannet til mono- og di-sakkarider.