Månen er vores planets trofaste følgesvend. Månens kredsløb om jorden varer ca. en måned lidt afhængig af om man sammenligner omløbstiden med stjernenes placering der giver 29 dage 12 timer 44 min 12,8 sek (synodisk) eller fra fuldmåne til fuldmåne der giver en omløbstid på 27 dage, 7 timer 43 min 11,5 sek.
Månen ligger 363.300 til 405.500 km fra jorden. Den afstand er faktisk stor nok til at alle planeterne i vores solsystem kunne placeres imellem jorden og månen. At afstanden variere de 13% skyldes at månens bane er en elipse og ikke en perfekt cirkel.
Månen påvirker jorden og trækker hele tiden i jorden imens den drejer i sin bane - se animationen herunder (det sker også med stjerner og planeter der dreje omkring) kilde: https://teachearthscience.org/wobblingstars.html
Månen trækker også i vandet vi har på jorden, og er på den måde skyld i forskellen på ebbe og flod, også kaldet høj- og lav-vande. Der er ca. høj og lavvande 2 gange i døgnet. Det er samspillet imellem jordens tyngdefelt, månens tyngdefelt og solens tyngdefelt der skaber udsvingene i hvor stor forskel der er på høj og lavvande.
Herunder kan du se en af de mere ekstreme forskelle på ebbe og flod. Det varierer nemlig også med hvordan bundforholdene er, hvor på jorden man er, samt om vinden presser på overfladen.
Kortet er lidt svært at fordøje da det viser hele kloden på en gang, men bemærk hvordan der er forskellige niveauer over hele verden.