En af klassikkerne til at demonstrere tryk, tilstandsformer og implosion er forsøget med at knuse en sodavandsdåse.
Forsøget går ud på at man koger en meget lille mængde vand i en sodavandsdåse - varmekilden her er en bunsenbrænder, men kogeblus kan også bruges. Når vandet har kogt lidt er dåsen fyldt med vand på dampform. Når man så hurtigt vender den kogende dåse ned i koldvand med åbningen ned, så vil vanddampen gå fra dampform og til væske igen. Trykket falder lynhurtigt i dåsen, da væskefasen fylder mindre end gasfasen - Herefter sørger atmosfærens tryk for resten, og knuser dåsen ret spektakulært.
Brug en tang, grydelapper eller handsker til at flytte dåsen fra bunsenbrænder til vandkar.