Embedded Files
Der findes tre grundlæggende former for stråling. Alfa, beta og gammastråling.
Alfa og beta tager udgang i en ustabil kerne, og gamma i et eksiteret atom, altså et atom med for meget energi.
Nederst på siden finder du powerpointen fra vores undervisning. Ellers kommer forklaringen her under.
Alfastråling
Hvis en kerne er ustabil, kan den blive mere stabil ved at smide nogle neutroner og protoner. I det tilfælde hvor der er tale om alfastråling, smider kernen 2 protoner og 2 neutroner. Det er det samme som at sende en heliumkerne afsted uden elektronerne omkring.
Alfastråling/heliumkernen flyver med op til 15.000 km/s, men er meget stor og taber hurtigt sin fart når den rammer molekylerne i luften. Derfor har alfastråling meget dårlig gennemtrængningsevne.
Alfastråling er den allerfarligste type stråling hvis først vi får den i kroppen. Man siger at den har meget stor ioniseringsevne. Meget heldigt at den er så dårlig til at trænge ind i os så :-)
På billedet herunder ses en skitse af en heliumkerne bestående af 2 neutroner (hvide) og 2 protoner. Kernen mangler sine elektroner og har derfor ladningen 2+
Kigger man på isotoptavlen skal man gå to protoner ned og to neutroner til venstre
Betastråling
Betastråling starter også som en ustabil kerne, der kan blive mere stabil hvis den ændre sin kerne. Den kan ændre "spændingerne" i kernen på to måder. Enten ved at lave en proton om til en neutron, eller ved at lave en neutron om til en proton.
Beta+ sker når en proton omdannes til en neutron. Her er der et overskud af positiv ladning, der bliver sendt ud fra kernen som en positron og en neutrino. Kort fortalt er selve strålingen altså positroner der flyver igennem luften.
Beta- sker når en neutron omdannes til en proton. Her er der så et overskud af negativ ladning, der bliver sendt ud som en elektron og en antineutrino. Kort sagt er beta-minus-stråling altså elektroner der flyver igennem luften.
Elektroner er meget små elektrisk negativt ladede partikler. Positroner er ligeså store som elektroner, men positivt ladet. Hastigheden hvormed strålingen kommer ud af kernen, afhænger af hvordan udfaldet sker, men hastighederne kan nærme sig lysets hastighed. Fordi betastrålingspartikler er så små og bevæger sig så hurtigt, er de rimelig gode til at gå igennem forskellige materialer.
Betastråling er lidt mindre farlig (ioniserende) end alfa, men der er større risiko for at vi modtager betastråler end alfa.
Kigger man på isotopkortet skal man rykke som på kortet herunder
Gammastråling
Gammastråling er den eneste type stråling, hvor der ikke er tale om partikler der flyver i luften, men derimod elektromagnetiske bølger eller fotoner.
Gammastråling opstår når kernen i et atom er eksiteret, og dermed har et højere energiniveau. Når kernen så falder ned i et lavere energiniveau udsendes gammafotoner fra kernen, så energioverskudet i kernen bliver sendt ud som elektromagnetisk stråling. Man kan lidt sammenligne det med det der sker i bohrs atom-model med elektronernerne, bortset fra at det her er kernens partikler der omstrukturerer sig, så de ligger mere "stabilt".
Under Alfahenfaldet hvor en heliumkerne udsendes fra den ustabile kerne, vil der ofte efterfølgende komme en stribe gammahenfald, da protonerne og neutronerne i kernen falder ind på plads.
På isotopkortet rykker man ikke felt når man har gammastråling, da antallet af kernepartikler er uændret
Report abuse