Sukker kaldes også for kulhydrater og findes i et hav af forskellige afskygninger. De fleste kender nok glukose fra fotosyntesen og fra forbrændingen der foregår i alle levende væsner. Men der findes sukkerarter i mange af vores fødevarer som vi nok ikke bemærker meget i det daglige med mindre vi er allergikere.
Herunder et par eksempler:
Laktose og galaktose - "mælkesukker"
Fructose - "frugtsukker"
Maltose - Sukker fra kornprodukter
Saccharose - almindeligt sukker
Påvisning af sukker i sodavand
Herunder kan du se en video hvor jeg gennemgår forsøget med benedicts reagens og sodavand.
Det er en god ide at lave kontrolforsøg på forskellige sukkertyper, da benedicts reagens reagerer bedst med glukose.
Vi deler sukkerstofferne op i tre grupper afhængig, hvor store molekylerne er.
Størrelsen af molekylet betyder også noget for de kemiske egenskaber, så det giver god mening at lave denne opdeling.
Vi opdeler dem i monosaccharider, disaccharider og polysaccharider
Mono-saccharider
Består af et enkelt molekyle. Det mest almindelige er glucose, men der findes også andre, som fx fructose og galactose.
Monosacchariderne er de sødeste af sukkerarterne, og de er hurtig omsættelige i kroppen.
Di-saccharider
Di-sacchariderne består af 2 sukkermolekyle, der er bundet sammen.
De to sukkermolekyler kan være ens, som i fx maltose, hvor det er 2 glucose molekyler.
De kan også være forskellige som i fx. sucrose og laktose.
Sucrose kender vi bedre som almindeligt sukker. Det består af glukose og fruktose.
Lactose finder vi i mælk. Det er sat sammen af glucose og galactose.
Poly-saccharider
Polysacchariderne er kæder af sukkermolekyle. De mindste består af mindst tre sukkermolekyler, og de største består af over 10 000 sukkermolekyler.
De mest almindelige er stivelse og cellulose.
Stivelse består af omkring 6000 glucoseenheder. Molekylerne er bundet sammen på en måde, så vi mennesker kan nedbryde dem. Vi finder stivelse i korn, majs, ris og de fleste andre madvarer.
Cellulose kan bestå af over 10 000 glucoseenheder. De er bundet sammen på en måde, så vi ikke kan nedbryde dem i kroppen.
Det er et af de allermest almindelige organiske stoffer, og vi finder det i græs, træer, æbler med mere.
Drøvtyggere som køer, får, flodheste og geder kan omsætte cellulose. Ellers er det mest en opgave for svampe og bakterier.