Materialer:
Afløbsrør (kan købes i byggemarkedet)
Bordtennisbolde (i flertal... de kan dø af forsøget)
Vaakumslange
Studs til slange
Vaakumpumpe eller vaakum (venturi) til vandhanen.
Saks til at klippe folien og prikke hul når der skydes.
Overlevelsestæppe i Mylar.
Postelastikker og eller gaffertape.
2 holdere
2 stativfødder
Fremgangsmåde:
Studsen monteres i den ene ende af røret, så den stikker mindst muligt ind i røret. Herefter klippes to passende stykker overlevelsestæppe UDEN revner eller snit der kan løbe.
Monter røret i to holdere med stativfødder
Put bortennisbolden i røret og dæk begge ender med mylar. Sæt begge enders film rigtig godt fast, så de ikke bliver suget ind i røret.
Nu er kanonen klar til at skyde.
Pump luften ud af røret, og når du er klar til skud, prikker du hul med saksen i den ende bolden ligger i. Bolden vil nu komme meget hurtigt ud i den anden ende. Vi har målt hastigheder på 278 km/t! Så man kan skyde igennem papir, pap, sodavandsdåser og andet godt.
Teorien bag:
Når røret er pumpet tomt for luft (vaakum), er der én atmosfæres forskel i trykket ude og inde. I det øjeblik at man bryder folien i den ene ende vil luften meget hurtigt presses ind i røret og skubbe til bordtennisbolden. En ekstra medvirkende faktor til boldens hastighed er at der er meget lav luftmodstand på boldens tur igennem røret.
Når folien i den anden ende skal give plads til bolden, så kan man faktisk være heldig at den brydes inden bolden rammer den af den luft der har overhalet bolden, samt den smule luft der var tilbage i røret.
Boldens vægt har stor betydning for hastigheden, og rørets længde har også betydning, så der er fin basis for lidt undersøgelser og optimering.