Decibel

Decibel er en enhed man bruger til at måle lydtryk med. Deci betyder tiendedel, så egentlig måler man i tiendedele bel.

Skalaen er bygget op i logaritmisk skala, hvilket betyder at for hver 10 man går op af skalaen, kommer man et nul mere bagved.

Hvis man kigger på skalaen herunder, så vil man hvis man går fra 0 til 3 dB opleve en lyd der er 1,995 gange kraftigere. Med andre ord siger man populært at en øgning på 3 dB svarer til en fordobling af lyden.

Hvis i skal lave jeres egen skala over lydtryk, skal i bruge en decibelmåler. De kan se ud som herunder, men man kan også finde en app til sin telefon eller tablet.

Denne lidt ældre model har to skalaer. Den blå skala går fra 40 til 80 dB og er aktiv når skifteren står på "Lo". Skifter man til det røde "Hi" skifter man til den store skala fra 80 og til 120 dB.

Skolens anden dB-måler er til at slutte til sin telefon eller ipad med en airlink2-adapter eller via USB link kabel til pc eller mac. Den har ligesom den gamle analoge måler forskellige skalaer efter hvor kraftig et lydtryk man ønsker at måle.

Herunder er 4 eksempler på hvordan man kan bruge pasport-decibelmåleren.

Der findes forskellige standarder inden for dB og vores digitale måler kan måle dBC (bruges i telekommunikation), dBA (bruges når vi taler om menneskets hørelse i forhold til lydtryk) og lydtryk i watt pr. kvadratmeter. Nogle gange er det lettest at aflæse med en graf, men man kan også aflæse direkte eller lave en tabel og regne gennemsnit.

dBA er den vi vælger at måle i i vores forsøg. Den eneste forskel på dBA og dBC, er det filter der sorterer støjen i mikrofonen.

Du kan nu prøve at lave din egen decibelskala ud fra de støjkilder der omgiver dig i din hverdag. Her er et par ting i kan prøve at undersøge.

  • Hvor er det mest stille sted i kan finde?

  • Hvor meget støjer det i et klasselokale?

  • Hvad med musiklokalet?

  • Hvor meget betyder afstanden for jeres måling?

Herunder er et eksempel på hvordan det kan gøres. (klik billedet stort)

Arbejdstilsynet kræver at man bruger høreværn, hvis man opholder sig på en arbejdsplads hvor lydniveauet overstiger 80 dB. går man over 90 dB bliver man hurtigt høreskadet. 120 dB er smertetærsklen og lig med varig høreskade, hvis man opholder sig ret længe der hvor lyden er.

Det er dog ikke kun hvor højt lydtrykket er, men også hvor længe man er udsat for det, der har betydning for om man får varig høreskade.