Brændselscelle

En af de nyeste vedvarende energikilder er brændselscellen. Brændsels celler tager brint og danner ved hjælp af ilt vandmolekyler. Selve processen er lidt avanceret, men i simple træk sker det på følgende måde.

  • På venstre side føres brintmolekyler hen til en membran.

  • På højre side tilføres ilt

  • Neutronerne og protonerne fra brintatomerne trækkes nu igennem membranen, så de kan reagerer med ilt.

  • Elektronerne kan ikke komme igennem samme membran, og skal derfor ledes uden om i en ledning = strøm

  • På højre side får brintkernerne nu igen deres elektroner og kan reagerer med ilt og blive til vand.

  • Der dannes også varme i samme process.

Tryk på billedet herunder

Man kan også bruge methanol til at drive en brændselscelle, disse celler er dog specielt bygget til det. De udnytter brinten i methanol til at lave samme process.

Ulempen ved at opbevare brint på ren form er, at det er meget brandfarligt, og i rette blandingsforhold med ilt direkte eksplosivt.

Brintbiler

Sætter man en brændselscelle i en bil istedet for en forbrændingsmotor, ville man kunne have en bil der kun udledte vand og varme, og derfor ville være meget miljøvenlig... hvis altså strømmen til at danne brint med kommer fra miljørigtige energikilder.

Idéen bag brintbilen er rigtig smart, men på grund af brandfaren og antallet af brinttankstationer, er det forblevet et eksperiment, og altså ikke rigtigt taget i brug endnu. På nuværende tidspunkt er der brinttankstationer i Ringkøbing, Aalborg og København.

Der er i fremtiden også planer om droner og sågar fly, der flyver på brint