Transformation

Transformation fungerer ved hjælp af ændringer i spolers magnetfelter. En spole daner et magnetfelt, den anden spole bliver påvirket af og danner strøm. På denne måde kan man adskille to kredsløb, så de ikke er direkte elektrisk forbundet, men alligevel kan påvirke hinanden magnetisk.

Spolen hvor man sender vekselspænding ind, kaldes for primærspolen, og spolen der ikke er direkte forbundet kaldes for sekundærspolen.

[Billeder på vej]

Når primærspolen laver et magnetfelt igennem ringkernen, vil den sekundære spole forsøge at danne et modsatrettet magnetfelt, og derfor opstår der strøm i sekundærspolen. Strømmen i sekundærspolen løber kun så længe der er ændring i dens magnetfelt... derfor er det vigtigt at man hele tiden skifter retning i primærspolen. Kommer man til at bruge jævnstrøm, vil der kun komme strøm i sekundærspolen når man tænder eller slukker.

Ud over elektrisk adskillelse, kan man bruge en transformator til at transformerer strøm[A] og spænding[V] op og ned.

For spændingen gælder at:

Forholdet imellem spændingen i primærspolen og sekundærspolen, følger forholdet imellem antal vindinger i primær og sekundær.

For strømmen gælder at:

Selvom sekundærspolen ikke bruge/aftager strøm, løber der en lille strøm i primærspolen. Vi kender det som tomgangsstrøm.

Bruges der mere strøm i sekundærspolen, skal der leveres mere i primærspolen.

Forholdet imellem strøm og spænding i primær forholder sig som strøm og spænding i sekundær.

Måler man på spænding [V] og strøm [A] på primær og sekundær vil man se, at teorien ikke holder 100%, da man har et tab i transformatoren. Tabet i strøm og spænding kan mærkes som varmeenergi i spolerne og jernkernen.

Vil man måle hvor meget energi der bruges, måler man effekten [P]. Den måles i watt.