Forbrænding af alkohol
Forbrænding er en tilføjelse af Ilt og resultatet bliver til vand og kuldioxid. Vi har bare ikke ild ind i kroppen, men reaktionen kalder vi stadig for en forbrænding, i kroppen har enzymer en vigtig rolle for at forbrændingen kan finde sted. Vi kan sammenligne enzymet lidt med ilden/gnisten, der får forbræningen til at finde sted.
Den kemiske formel for forbrænding af alkohol, ser ud som herunder.
Når vi drikker alkohol sker der også en forbrænding, men ikke helt på samme måde som når man stikker ild til væsken. Her er det istedet enzymer der går ind og styrer hvert af de trin ethanol gennemgår når det forbrændes i leveren.
Allerede når alkoholen rammer mundhulen, begynder kroppen at optage alkoholen direkte i blodet. Her er der tale om små mængder, og det går først for alvor løs når alkoholen rammer tyndtarmen. Når først alkoholen er i blodet, er der fri passage til at forgifte kroppen, og dermed give den virkning vi ønsker. For at det ikke tager overhånd, og for at kroppen kan udskille giftstofferne, så skal leveren omdanne alkoholmolekylerne til uskadelige stoffer. Denne omdannelse sker i flere trin.
Omdannelsen i leveren sker ved hjælp af enzymer, der hver især er i stand til at nedbryde en bestemt type molekyler. Enzymet der nedbryder alkohol hedder alkoholdehydrogenase. Enzymet hjælper med forbrændingen, men indgår ikke direkte i den kemiske formel. Reaktionen ser ud som følger.
Stoffet vi får ud på højre side af rekationspilen er ethanal. Ethanal er også et giftstof, og er faktisk det stof der får os til at kaste op og få kvalme.
Da kroppen stadig står med et giftstof, skal det endnu en gang nedbrydes i leveren. Denne gang skal vi bruge et enzym der hedder acethaldehyddehydrogenase. Dette enzym hjælper leveren med at omdanne ethanalen til eddikesyre. Er man alkoholiker er man sikkert blevet behandlet med antabus. Antabus hæmmer netop enzymet acethaldehyddehydrogenase, hvilket gør at man bliver meget dårlig ved bare den mindste indtagelse af alkohol. Antabus blev faktisk opfundet til at bekæmpe fnat og indvoldsorm, men har på grund af sine ubehagelige bivirkninger kun fundet anvendelse som afholdshjælpemiddel.
Reaktionsligningen fra ethanal til eddikesyre ser ud som følger.
Kroppens normale stofskifte kan faktisk godt omdanne eddikkesyre, så kroppen kan udskille det. For at det kan lade sig gøre skal eddikesyren omdannes til vand og kuldioxid. Vandet kommer ud af kroppen som sved eller urin, og kuldioxiden går via blodet til lungerne og ud igennem vores ånde. Den kemiske reaktion ser ud som følger.
