Øjet

Øjet er en helt fantastisk kreation... der er mange forskellige teorier om hvordan det er blevet til. Er man til Darwins teorier, er det udviklet over millioner af år, og startet som lysfølsomme celler. Er man religiøs mener man at noget så utroligt kun kan være skabt af gud. Men da fysik er naturvidenskabeligt, holder vi os til Darwins teorier og udviklingsteorierne.

Man har fundet havdyr uden rygrad, der har samme celletype som vi har i øjet. Det kan du læse mere om her.

En af teorierne går ud på at dyr meget langt tilbage i tiden havde lysfølsomme celler... dem der kunne opfatte lys overlevede, og dem der ikke kunne døde, og dermed ingen unger. Efterfølgerne ynglede og udviklede forskellige mutationer ved tilfælde.

På tegningen herunder kan man se fire eksempler på hvordan udviklingen kan være sket. Startende fra venstre har vi et organ der kun kan registrerer om der er lyst eller mørkt. Næste trin er et skålformet organ der kan registrere en smule hvor lyset kommer fra. Den næste kan bruges til at finde lysets retning med større præcision og den sidste kan have uviklet en hinde, der i senere forløb beskytter cellerne og samtidig er første stadie til en linse. Altsamme sket over millioner, måske milliarder af år... kun dem der har kunne registrerer lys har levet succesfuldt og har fået afkom, også i hårde tider.

Idag er øjet nået meget langt i sin udvikling, og kigger man på opbygningen er det et utroligt organ.

Optikken i øjet består primært af en pupil der kan åbne og lukke for mængden af lys, der når ind til synsnerverner. Bag ved pupillen har vi linsen, der er blød og gennemsigtig. Øjets muskler kan ved at trække i linsen strække den ud og ind, og på den måde styrer hvor meget den samler lyset i øjet, og dermed bestemme hvor langt væk øjet fokuserer.

Synsnerverne sidder bag i øjet, og sender via synsnerven elektriske signaler ind til hjernen. Lige der hvor synsnerverne løber væk fra øjet har øjet faktisk en helt blind plet.

Øjets synsnerver er indelt i to kategorier - Stave og tapper. Stavene er de lysfølsomme nerveceller, altså dem vi bruger når vi skal se i mørke. Tapperne lader os se farver. Pupillen står for hurtige skift imellem lys og mørke, men er man længere tid i mørke sker der kemiske ændringer i synsnerverne, og stavene overtager fuldkommen synsrollen. Vi har alle prøvet hurtig at blive blændet af en bil om natten, og efterfølgende have kraftigt nedsat nattesyn.

Man mener at én af grundene til at pirater nogle gange gik med klap for det ene øje, var for at det øje var vænnet til mørke og dermed fungerede bedre når de skulle kæmpe under dæk efter lige at have stået på et solbeskinnet dæk.

Når man på et billede ser folk med røde øjne, er det fordi at lyset fra blitzen oplyser øjets bagvæg der er rød, og denne røde farve reflekteres ud igennem pupillen igen... Når et kamera har en antirødøjefunktion, blitzer kameraet bare et par gange så pupillen trækker sammen, og dermed mindsker chancen for røde øjne.