Pendul

Et pendul består af en snor og et lod.

Amplituden (Energien eller udsvinget) måles fra hvilestilling til yderstilling.

[Billede af pendul med energibegreber]

Pendulet svinger takket være tyngdekraften, og derfor kan vi nemt putte lidt energibegreber på. Når pendulet er i sine yderstillinger, har det maksimal potentiel energi (beliggenhedsenergi). Når det så svinger ned imod hvilestillingspunktet, vil det accelererer op i fart og derved opnå større og større kinetisk energi (bevægelsesenergi). Når pendulet rammer hvilestillingspunktet har pendulet den største hastighed og derfor største kinetiske energi. På dette tidspunkt er ALT den potentielle energi omdannet til kinetisk energi. Fra hvilestillingspunktet og op imod den modsatte yderstilling bremses pendulet ned af tyngdekraften. Derved omdannes den kinetiske energi til potentiel energi... og således fortsætter det, til pendulet har mistet al sin energi...

Energien forsvinder fra pendulet igennem friktion (gnidningsmodstand) i knuden i toppen, samt vindmodstanden i snor og lod. Den energi pendulet mister, bliver til termisk energi (varme energi) i luft og snor.

Skal man måle svingningstiden for et pendul, skal man bruge et stopur. Én hel svingning er, når pendulet slippes og returnerer, til der hvor du slap det. Med andre ord, fra yderstilling gennem hvillestillingspunktet, ud til modsatte yderstilling og tilbage igen... Først da er det en HEL svingning.

[Billede af elever der måler svingningstid med stopur]

Et penduls svingningstid kan bestemmes med formlen herunder. Massen (vægten) af loddet har, som du kan se i formlen, ingen betydning. Husk, at når du skriver dine egne tal ind, at længden af snoren skal stå i enheden meter, og at tyngdeaccelerationen g er 9,82m/s^2 i Danmark. Den underlige enhed betyder bare, at hvis noget falder, så accelererer det med 9,82 m/s pr. sekund, det falder. Du skal kun skrive 9,82 ind i formlen.