Ionisering
Ioniserende stråling er partikel eller elektromagnetisk stråling der rammer de enkelte celler med så stor en energi at der tilføjes eller fjernes elektroner fra grundstofferne i cellerne. Altså bliver grundstofferne til ioner - deraf navnet.
Den ioniserende stråling vi dagligt bliver udsat for fra naturen, kalder vi for baggrundsstrålingen. Den består af ioniserende stråling fra solen, kemiske processer og henfald i naturen som for eksempel Radon. Det kan også være fra rummet, jorden og sågar tidligere tiders atomulykker som for eksempel Tjernobyl og Fukushima.
Herunder ser i en oversigt over hvor meget stråling man modtager under forskellige hverdagssituationer - arket er på engelsk (klik den stor).
Mobilnetværk og radiosignaler er elektromagnetisk stråling ligesom gammastråling og lys er det. Men når frekvensen ligger under 300Ghz ioniserer bølgerne ikke stofferne i vores celler. Eksempler på ikke ioniserende stråling er radiosignaler, UV-lys og mikrobølger. Der hvor ikke ioniserende strålig kan være farlig er når det overfører stor energi, som dermed kan opvarme og ødelægge vores celler. Så bare fordi UV-lys ikke ioniserer betyder det ikke at vi ikke kan få kræft af det. Det samme gælder radiobølger, der er uskadelige fra mobiltelefoner og lignende, men står man 1 meter fra en stor skibsradar kan man varme en kop kaffe op uden problemer. En mikrobølgeovn varmer mad ved at vibrerer vandmolekylerne ved hjælp af elektromagnetiske bølger omkring 2,45 Ghz.
Strålebehandling
Ionisering bruges også til strålebehnadling for at dræbe kræftceller. Nyeste skud på stammen er strålekanonen på Skejby sygehus