Induktion

Induktion er det der sker når man ændre magnetfeltet i en spole, for eksempel med en magnet. Det vi så kan måle med et voltmeter er en strøm, der er + når magneten går ned og minus når man trækker den op igen. Det kan være du oplever det omvendt... Det afhænger dog af hvordan i vender magneten og ledningerne i spolen.

Prøv at eksperimenter med hvilke spoler der giver mest strøm. Er det 200, 400 eller 1600 vindinger?

Hvilke andre ting kan vi ændre for at få flere volt (spænding).

Forsøget herover kan udvides kraftigt med en roterende magnet og en jernkerne i spolen.

Spændingsforsyningen driver en 12V elmotor, der ved hjælp af en elastik driver en drejemagnet. Holder man en spole med jernkerne hen til den roterende magnet, vil man kunne måle en spændingsforskel over spolen.

Uden jernkernen er effekten meget lille, og alt efter hvilken spole der sættes på svinger spændingen også. Den sidste ting der kan få spændingen til at stige er hastigheden på magneten (husk at motoren kun kan tåle 12V).

Den spænding man måler er vekselspænding... altså en spænding der skifter retning (+/-) hver gang at magneten vender magnetfeltet i spolen. Husk iøvrigt, at der kun induceres strøm så længe man laver en ændring i magnetfeltet.

Denne type opstilling kaldes en generator, og den vi lige har bygget er den simpleste version. I vores hverdag findes der langt mere komplicerede generatorer, der genererer store spændingsforskelle og enorme mængder strøm.

Fælles for alle generatorer er at man skal bruge energi til at dreje magneten. På billedet herunder er det tangeværket, hvor man udnytter vandets tryk til at drive en turbine, der så igen driver en generator.

Elværket i tange leverer stadig strøm til danske forbrugere, men fungerer mest som et spændende sted at lærer noget om energi. Et besøg kan på det varmeste anbefales.

Generatorerne på tangeværket har 90 år på bagen, og selvom der er sket meget på 90 år, er teorien stadig den samme. På disse generatorer kan i tydeligt se hjulet i midten med magneter hele vejen rundt. I 1920'erne dækkede tangeværket ca. en fjerdedel af jyllands elforbrug med sine godt 11 millioner kilowatt timer (kWh). Med nutidens elforbrug er det dog noget mere beskedent, og tangeværket kan nu kun bryste sig af 1/2 promille af den danske energiproduktion.

Idag har man brug for meget mere energi, derfor har vi kulkraftværker, vindmøller og bølgemaskiner til sammen at leverer energi nok. Fælles for dem alle, er som sagt at de skal omsætte bevægelsesenergi til elektrisk energi. Eksempelvis blæser vinden over vindmøllens vinger så de drejer akslen, der igen drejer en rotormagnet, der inducerer strøm i spolerne omkring rotoren.

Vindmøller står idag for en stor del af vores elproduktion, men vi har stadig behov for kulkraftværkerne til de vindstille dage, da vi endnu ikke har en smart måde at gemme strømmen på. De største vindmøller kan leverer op til 8 MW, altså 8.000.000 Watt. Vindmøller ikke så populærer at få som naboer, da de støjer og også har vist sig at være farlige for nogle af de truede fugle. Havørn dræbt af vindmølle

Kulkraftværkerne er store kedler der opvarmes af brændende kul, vandet i kedlerne opvarmes så meget at dampen er langt over 100 grader. Den varme damp ledes igennem en dampturbine, der så igen driver en generator.

Atomkraftværket bruger fission til at varme vandet, men selve turbine og generatordelen er den samme som ved kulkraft.