Når du skal finde ud af, hvad der er sket i gamle dage, er du nødt til at søge efter nogle kilder, som kan give dig svar på det, du ønsker at vide. Men hvad er en kilde egentlig for noget?

Der findes to slags kilder:

1. De skriftlige kilder

2. De ikke-skriftlige kilder

De skriftlige kilder er tekster fra fortiden, såsom breve, dagbøger og aviser. De ikke-skriftlige kilder er genstande, man har fundet fra fortiden, såsom stenøkser, vikingehjelme eller smykker.

Men hvordan ved du så, hvad der er sket i gamle dage? Jo, nu skal du høre.

For at finde ud af hvad der er sket i fortiden, må man undersøge de kilder, man har fundet. Man skal være en slags detektiv, og man skal stille spørgsmål til kilderne.

Det er det, kildekritik handler om. Altså at stille spørgsmål til de kilder, der skal lære os om fortiden.

Når du skal finde ud af, om din kilde kan bruges til noget, er det ALTID vigtigt at lave en kildekritisk analyse. Dette gøres ved at stille fem spørgsmål til kilden:

1. Hvilken slags kilde er du?

2. Hvem er dine forældre?

3. Hvornår har du fødselsdag?

4. Hvem taler du til?

5. Har du selv set den begivenhed, du fortæller om med dine egne øjne, eller har du blot hørt om den fra andre?

Lad os se nærmere på de fem spørgsmål.

Hvilken slags kilde er du?

Det første, man gør i sin kildekritiske analyse, er, at man finder ud af, hvilken slags kilde man har foran sig. Er det en bog, en stenøkse, en statue eller et brev? Man må også meget gerne finde ud af, om kilden er skriftlig eller ikke-skriftlig.

Prøv selv her: Kildeøvelse - Kildetype

Hvem er dine forældre?

Det næste skridt i den kildekritiske analyse er at finde ud af, hvem der har lavet kilden.

Det er altid lettere at finde afsenderen på et brev og en bog. Her vil man typisk kunne se forfatteren på forsiden af bogen, og man vil kunne se brevets afsender i bunden af brevet.

Det er straks sværere at finde afsenderen til de ikke-skriftlige kilder. Det er eksempelvis mere eller mindre umuligt at finde ud af, hvem der har skabt de mange smykker, man har fundet fra Vikingetiden.

Hvorfor er det vigtigt at finde ud af, hvem kildens afsender er? Det er det, fordi afsenderen kan have haft en særlig grund til at lave kilden (måske holder afsenderen med nogen fra start af). Derfor har kildens afsender måske haft særlig interesse i at lyve, overdrive eller ændre på sandheden.

Hvis du kender kildens afsender, bliver det lettere for dig at gætte på, hvem afsenderen "holder med" fra start. Det er det, man inden for kildekritik kalder for kildens Tendens.

Alt dette skal vi se nærmere på i denne øvelse: Kildeøvelse - Kildens afsender

Hvornår har du fødselsdag?

Det er altid vigtigt at finde ud af, hvornår en kilde er fra. Det er der særligt to grunde til.

1. Hvis en kilde er flere tusind år gammel, kan det være svært at læse, hvad der står i kilden. Det er lidt lettere at læse almindelige bogstaver fra nutiden end ægypternes bogstaver (hieroglyffer), som er mere end 4000 år gamle.

2. Det er også vigtigt at finde ud af, hvor lang tid der er gået mellem begivenheden har fundet sted, og kilden er blevet skrevet ned. Prøv selv, om du kan huske, hvad du lavede forrige fredag kl.13:45 - og prøv så at huske på, hvad du lavede fredag for syv måneder siden.

Hvis der går for lang tid mellem begivenheden og nedskrivningen kan det ske, at kildens afsender har glemt, hvordan det egentlig var foregået, eller at han eller hun husker forkert.

Ligesom med kildens afsender er det lettere at finde kildens datering ved de skriftlige kilder end ved de ikke-skriftlige. De skriftlige kilder har ofte en dato stående i starten eller slutningen af kilden. Ved de ikke-skriftlige kilder såsom bygninger, statuer og knogler er man ind imellem nødt til at bruge videnskabelige teknikker for at fastslå en kildes datering.

Det skal vi se et eksempel på her: Kildeøvelse - Kildens datering

Hvem taler du til?

Vær opmærksom på, hvem kildens modtager er. Det har nemlig stor betydning, hvem kilden taler til. Du kender det sikkert fra dig selv. Når du skriver en besked på din mobiltelefon, overvejer du også, hvad det er, din modtager skal vide – eller ikke vide – om en bestemt situation.

Det skal vi prøve at lave en øvelse med her: Kildeøvelse: kildens modtager

Har du selv set den begivenhed, du fortæller om med dine egne øjne, eller har du blot hørt om den fra andre?

I vores jagt på de bedste kilder er vi også nødt til at have styr på, om kilden selv har oplevet begivenheden med sine egne øjne, eller om kilden blot har hørt om begivenheden fra andre.

De kilder, som selv var til stede og derfor selv oplevede begivenheden, kalder vi for øjenvidner eller førstehåndskilder. Støder vi i stedet på kilder, som ikke selv var til stede og derfor kun har hørt om begivenheden fra andre, kalder vi dem for ørevidner eller andenhåndskilder.

I udgangspunktet er det bedst med førstehåndskilder, da vi derved er sikre på, at afsenderen selv har været til stede og derfor ikke har fået forkerte oplysninger fra en anden person. MEN, du skal stadig være på vagt over for førstehåndskilder, for selvom man var øjenvidne til en begivenhed, kan man jo have en interesse i at overdrive, lyve eller undgå at fortælle hele sandheden. Eller man kan have glemt, hvad det var, der skete.

Det skal vi prøve at lave en øvelse med her: Kildeøvelse: førstehånds- eller andenhåndskilder

Når man har besvaret de fem kildekritiske spørgsmål, er det tid til at vurdere, om kilden er til at stole på eller ej. Det kalder vi for troværdighed.

For at en kilde er troværdig, skal den:

Være tæt på begivenhederne. Jo tættere en kilde er på de begivenheder, den fortæller om, desto større er sandsynligheden for, at de ting, der står i kilden er korrekte.

Selv have været til stede. Hvis kildens afsender ikke selv har været til stede, kan det være sværere at stole på det, kilden fortæller.

Ikke holde med nogen. Hvis afsenderen har en tydelig tendens, hvor han holder med nogen i sin kilde, er kilden ikke ligeså troværdig som en kilde, hvor ophavsmanden er neutral.

Når man har fundet en kilde, som er troværdig, kan man gå i gang med at stille spørgsmål til kilden. Ved hjælp af gode spørgsmål kan vi finde ud af, hvad der er sket i fortiden.

Men hvad er et godt spørgsmål?

Et godt spørgsmål til en kilde er et spørgsmål, som kilden kan svare på. Det er nemlig ikke alle spørgsmål, som en kilde kan besvare.

Forestil dig, at du sidder med et brev fra Christian d.5.'s tid - hvilke spørgsmål kan du stille til det brev, som det ville kunne besvare? Ville det eksempelvis kunne fortælle noget om, hvilken skole du går på? Hvor mange kæledyr du har? eller hvilken sport du går til efter skole?

Nej, vel..

Så selvom en kilde er troværdig, er det ikke sikkert, at vi kan bruge den til noget.

Alt dette skal vi nu lave en sidste øvelse om: Kildeøvelse - at stille spørgsmål til en kilde

Hvad er en kilde? Findes der gode og dårlige kilder? Bliv klogere på kildebegrebet i denne film.

Oda fra ottende er hyret af 5. klasse til at finde ud af, hvorfor dommeren annullerede 5. klasses mål i pokalfinalen mod 9. klasse. Oda starter i film nr. 1 med at undersøge kilderne: Hvilke kilder er der, og er de gode eller dårlige? Det viser sig ret hurtigt, at det, der gør en kilde god eller dårlig, er det spørgsmål, man stiller til den..

Hvad er en førstehåndskilde? Hvad er en andenhåndskilde? Kan en kilde være begge dele? Bliv klogere i denne film.

I film nr. 2 koncentrerer Oda sig om den mundtlige kilde Kurt, som var tilskuer under en del af kampen. Er Kurt første- eller andenhåndskilde? Tilsyneladende kan en kilde godt være førstehåndskilde til nogle ting, men andenhåndskilde til andre!

Hvordan finder man ud af, hvad en kildes tendens er? Hvilket billede tegner afsenderen af virkeligheden – og hvorfor? Bliv klogere på et vigtigt begreb i kildekritikken.

I den tredje film går Oda tættere på en avisartikel, der er skrevet af Tina. Tina er elev i 9. klasse. Spiller det mon en rolle for den måde, hun skriver sin artikel? Oda forsøger at komme så tæt på Tinas interesser og formål ved at lytte nøje til den måde, Tina formulerer sig. For har man gjort sig klart, hvem afsenderen er, og hvilket formål afsenderen har, får man en fornemmelse af, om kilden måske overdriver eller fordrejer virkeligheden. Film nr. 3 handler om tendens.

Kildekritik går ud på at samle de troværdige udsagn, som findes i forskellige kilder. Men hvad er troværdigt?

I fjerde og sidste film samler Oda de troværdige brikker og sætter historien sammen. Oda giver et bud på, hvad der gik forud for annulleringen af målet, men hun har ikke forstand på fodbold. Skulle nogen mene, at dommer Dan ikke dømte kampen korrekt, kan man gå på opdagelse i filmene en gang til: Kan der have været en særlig grund til, at dommeren annullerede 5. klasses mål og lod 9. klasse vinde? Husk kildekritikken – og tro ikke på alt, hvad du hører!

I har nu fået en grundig gennemgang i de kildekritiske begreber, og I skal derfor prøve at arbejde med nogle rigtige kilder på egen hånd.

Nedenfor finder I to kilder fra den samme sag om sex udenfor ægteskab. Kilderne er fra 1780 og 1781, og de omhandler begge retsagen mellem Jens Modbæk og Sidsel Christensdatter. Jens Modbæk nægter at være far til Sidsels barn.