Når du skal finde ud af, hvad der er sket i gamle dage, er du nødt til at søge efter nogle kilder, som kan give dig svar på det, du ønsker at vide. Men hvad er en kilde egentlig for noget?

Jo, en kilde kan være mange ting. Man skelner typisk mellem to slags kilder: skriftlige kilder og ikke-skriftlige kilder. De ikke-skriftlige kilder er genstande, man har fundet fra fortiden, såsom stenøkser, vikingehjelme eller smykker, mens de skriftlige kilder er tekster fra fortiden, såsom breve, dagbøger og love.

Men hvordan ved du så, hvad der er sket i gamle dage? Jo, nu skal du høre.

For at finde ud af, hvad der er sket i fortiden, må man undersøge de kilder, man har fundet. Man skal være en slags detektiv, og man skal stille kritiske spørgsmål til kilderne. At forholde sig kritisk til kilderne betyder, at man stiller spørgsmål. Kildekritik handler altså om at stille spørgsmål til de kilder, der skal lære os om fortiden. Det er nemlig ikke alle kilder, som kan give dig de svar, du ønsker, og det er heller ikke alle kilder, som fortæller sandheden!

På denne side vil du lære forskellige kildekritiske begreber at kende, du vil møde forskellige typer af kilder, og du vil lære at lave en kildekritisk analyse.

Når du skal finde ud af, om din kilde kan bruges til noget, er det ALTID vigtigt at lave en kildekritisk analyse. Dette gøres ved at stille syv spørgsmål til kilden:

1. Hvilken slags kilde er du?

2. Hvem er dine forældre?

3. Hvornår har du fødselsdag?

4. Hvem taler du til?

5. Er du den kilde, der ved mest om den begivenhed, du fortæller om, eller findes der andre kilder, som ved mere?

6. Har du selv set den begivenhed, du fortæller om med dine egne øjne, eller har du blot hørt om den fra andre?

7. Hvad siger dine venner om den begivenhed, du fortæller om?

Lad os se nærmere på de syv spørgsmål.

Hvilken slags kilde er du?

Der findes mange forskellige kilder. Kilderne kan som sagt inddeles i skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Fælles for dem alle er, at de er levn fra fortiden, som kan fortælle os noget om fortiden.

De ikke-skriftlige kilder kan eksempelvis være: stenøkser, bygninger, statuer, malerier, skibsvrag, mønter, knogler mm.

De skriftlige kilder kan eksempelvis være: breve, dagbøger, love, avisartikler, historiebøger mm.

Det allerførste, man gør i sin kildekritiske analyse, er at finde ud af, hvilken type kilde, man har med at gøre. Der er nemlig stor forskel på, hvordan man arbejder med henholdsvis en statue og et brev.

Prøv selv her: Kildeøvelse - Kildetype

Hvem er dine forældre?

Efter at have fastslået, hvilken type du har med at gøre, skal du finde ud af, hvem der er kildens afsender. Det er oftest lettere at finde afsenderen på de skriftlige kilder. Her vil der typisk stå en forfatter i starten eller slutningen af kilden. Det er straks sværere at finde afsenderen til de ikke-skriftlige kilder. Det er eksempelvis mere eller mindre umuligt at finde ud af, hvem der har skabt de mange smykker, man har fundet fra Vikingetiden.

Hvorfor er det vigtigt at finde ud af, hvem kildens afsender er? Det er det, fordi ophavsmanden kan have haft et særligt motiv til at lave kilden (måske holder ophavsmanden med nogen fra start af). Derfor har kildens afsender måske haft særlig interesse i at lyve, overdrive eller ændre på sandheden.

Hvis du kender kildens afsender, bliver det lettere for dig at gætte på, hvem afsenderen "holder med" fra start. Det er det, man inden for kildekritik kalder for kildens Tendens. Har en kilde en meget tydelig tendens, vil den samtidigt blive mindre troværdig, da vi ikke kan være sikre på, at den fortæller hele sandheden.

Alt dette skal vi se nærmere på i denne øvelse: Kildeøvelse - Kildens afsender

Hvornår har du fødselsdag?

Det er altid vigtigt at finde ud af, hvornår en kilde er fra. Det er der særligt to grunde til.

For det første betyder det meget for vores tilgang til kilden, om den er seks år gammel, eller om den er 6000 år gammel. Det kan være en del sværere at arbejde med en kilde skrevet i hieroglyffer fremfor en kilde, som er skrevet med bogstaver og emojis.

For det andet er det vigtigt at finde ud af, hvornår en kilde er skrevet i forhold til den begivenhed, den fortæller om. Det kan nemlig have stor betydning for kildens troværdighed, hvor lang tid der er gået mellem, at begivenheden fandt sted og den blev skrevet ned. Prøv selv, om du kan huske, hvad du lavede forrige mandag - og prøv så at huske på, hvad du lavede mandag for syv måneder siden. Hvis der går for lang tid mellem begivenheden og nedskrivningen kan det ske, at kildens ophavsmand har glemt, hvordan det egentlig var foregået, eller at han eller hun husker forkert.

Ligesom med kildens afsender er det lettere at finde kildens datering ved de skriftlige kilder end ved de ikke-skriftlige. De skriftlige kilder har ofte en dato stående i starten eller slutningen af kilden. Ved de ikke-skriftlige kilder såsom bygninger, statuer og knogler er man ind imellem nødt til at bruge videnskabelige teknikker for at fastslå en kildes datering.

Det skal vi se et eksempel på her: Kildeøvelse - Kildens datering

Hvem taler du til?

Vær opmærksom på, hvem kildens modtager er. Det har nemlig stor betydning, hvem kilden henvender sig til. Du kender det sikkert fra dig selv. Når du skriver en besked, overvejer du også, hvad det er, din modtager skal vide – eller ikke vide – om en bestemt situation.

Det skal vi prøve at lave en øvelse med her: Kildeøvelse: kildens modtager

Er du den kilde, der ved mest om den begivenhed, du fortæller om, eller findes der andre kilder, som ved mere?

Når man skal afgøre, om en kilde kan bruges til noget eller ej, er det altid en god idé at undersøge, om kilden er en afskrift af en anden kilde, eller om man sidder med den originale kilde.

Den ældst kendte variant af kilden kalder vi for den primære kilde, fordi der ikke findes andre kilder, som er tættere på begivenheden end den.

Hvis en kilde derimod er en afskrift eller bygger sit indhold på en anden kilde, er det en sekundær kilde, fordi den lægger sig op ad den primære kilde. En sekundær kilde kunne eksempelvis være en historiebog om Vikingetiden. Forfatteren til bogen har jo ikke selv levet i år 1000, og han eller hun må derfor have fået sin viden ud fra andre kilder såsom runestene og sagaer. Derfor bliver historiebogen en sekundær kilde, hvorimod runestenene og sagaerne, som begge stammer fra Vikingetiden, er primære kilder.

Det er altid en god idé at gå til den primære kilde, hvis den stadig findes. Tænk nu, hvis den sekundære kilde havde skrevet forkert af fra den primære! Hvis den primære kilde ikke længere findes, bliver afskriften (altså den sekundære kilde) pludselig den primære kilde, for nu er den jo blevet den ældst kendte variant af kilden.

Prøv denne øvelse med Leif, Helle og Jimmy: Kildeøvelse - Primær eller sekundær kilde

Har du selv set den begivenhed, du fortæller om med dine egne øjne, eller har du blot hørt om den fra andre?

I vores jagt på de bedste kilder er vi også nødt til at have styr på, om kilden selv har oplevet begivenheden med sine egne øjne, eller om kilden blot har hørt om begivenheden fra andre.

De kilder, som selv var til stede og derfor selv oplevede begivenheden, kalder vi for øjenvidner eller førstehåndskilder. Støder vi i stedet på kilder, som ikke selv var til stede og derfor kun har hørt om begivenheden fra andre, kalder vi dem for ørevidner eller andenhåndskilder.

I udgangspunktet er det bedst med førstehåndskilder, da vi derved er sikre på, at ophavsmanden selv har været til stede og derfor ikke har fået forkerte oplysninger fra en anden person. MEN, du skal stadig være kritisk over for førstehåndskilder, for selvom man var øjenvidne til en begivenhed, kan man jo have en interesse i at overdrive, lyve eller undgå at fortælle hele sandheden. Eller man kan have glemt, hvad det var, der skete.

Det skal vi prøve at lave en øvelse med her: Kildeøvelse: førstehånds- eller andenhåndskilder

Hvad siger dine venner om den begivenhed, du fortæller om?

Én kilde er ikke nok til at forklare fortiden! Kilden kan jo indeholde forkerte oplysninger. Tit findes der flere forskellige beretninger, der fortæller om den samme begivenhed eller historiske periode. Og næsten lige så tit er beretningerne uenige om, hvad der faktisk er sket. Når man arbejder som historiker, må man altid finde flere kilder, der udtaler sig om samme begivenhed, ellers kan man ikke bruge sit arbejde til noget.

Det skal vi prøve at lave en øvelse med her: Kildeøvelse: hvad siger andre kilder

En kildes troværdighed er en samlet vurdering af kilden:

• Kilden skal være autentisk. Det vil sige, at kildens indhold skal være ægte, og ikke opdigtet. Hvis en kilde fra vikingetiden lige pludselig taler om mobiltelefoner og internettet, er den ikke autentisk.

• Kilden skal helst være tæt på begivenhederne. Jo tættere en kilde er på de begivenheder, den fortæller om, desto større er sandsynligheden for, at de ting, der står i kilden er korrekte.

• Ophavsmanden skal helst selv have været til stede. Hvis kildens ophavsmand ikke selv har været til stede, kan det være sværere at stole på det, kilden fortæller.

• Ophavsmanden skal helst ikke have for mange motiver på spil selv. Hvis ophavsmanden har en tydelig tendens, hvor han holder med nogen i sin kilde, er kilden ikke ligeså troværdig som en kilde, hvor ophavsmanden er neutral.

Når man har brugt den kildekritiske metode og sikret sig, at en kilde er til at stole på, kan man bruge den i sit historiske arbejde. Og det er nu, det interessante arbejde begynder... Når man arbejder med kilder, er det nemlig rigtig vigtigt, hvilke spørgsmål man stiller til kilden. For selvom en kilde er meget troværdig, er det jo ikke sikkert, at den kan besvare dit spørgsmål.

Forestil dig, at du sidder med en lov fra Christian d.5.'s tid - hvilke spørgsmål kan du stille til den lov, som den ville kunne besvare? Ville den eksempelvis kunne fortælle noget om, hvilken skole du går på? Hvor mange kæledyr du har? eller hvilken sport du går til efter skole?

Nej, vel..

Så selvom en kilde er troværdig, er det ikke sikkert, at vi kan bruge den til noget.

Alt dette skal vi nu lave en sidste øvelse om: Kildeøvelse - at stille spørgsmål til en kilde

Hvad er en kilde? Findes der gode og dårlige kilder? Bliv klogere på kildebegrebet i denne film.

Oda fra ottende er hyret af 5. klasse til at finde ud af, hvorfor dommeren annullerede 5. klasses mål i pokalfinalen mod 9. klasse. Oda starter i film nr. 1 med at undersøge kilderne: Hvilke kilder er der, og er de gode eller dårlige? Det viser sig ret hurtigt, at det, der gør en kilde god eller dårlig, er det spørgsmål, man stiller til den..

Hvad er en førstehåndskilde? Hvad er en andenhåndskilde? Kan en kilde være begge dele? Bliv klogere i denne film.

I film nr. 2 koncentrerer Oda sig om den mundtlige kilde Kurt, som var tilskuer under en del af kampen. Er Kurt første- eller andenhåndskilde? Tilsyneladende kan en kilde godt være førstehåndskilde til nogle ting, men andenhåndskilde til andre!

Hvordan finder man ud af, hvad en kildes tendens er? Hvilket billede tegner afsenderen af virkeligheden – og hvorfor? Bliv klogere på et vigtigt begreb i kildekritikken.

I den tredje film går Oda tættere på en avisartikel, der er skrevet af Tina. Tina er elev i 9. klasse. Spiller det mon en rolle for den måde, hun skriver sin artikel? Oda forsøger at komme så tæt på Tinas interesser og formål ved at lytte nøje til den måde, Tina formulerer sig. For har man gjort sig klart, hvem afsenderen er, og hvilket formål afsenderen har, får man en fornemmelse af, om kilden måske overdriver eller fordrejer virkeligheden. Film nr. 3 handler om tendens.

Kildekritik går ud på at samle de troværdige udsagn, som findes i forskellige kilder. Men hvad er troværdigt?

I fjerde og sidste film samler Oda de troværdige brikker og sætter historien sammen. Oda giver et bud på, hvad der gik forud for annulleringen af målet, men hun har ikke forstand på fodbold. Skulle nogen mene, at dommer Dan ikke dømte kampen korrekt, kan man gå på opdagelse i filmene en gang til: Kan der have været en særlig grund til, at dommeren annullerede 5. klasses mål og lod 9. klasse vinde? Husk kildekritikken – og tro ikke på alt, hvad du hører!

I har nu fået en grundig gennemgang i de kildekritiske begreber, og I skal derfor prøve at arbejde med nogle rigtige kilder på egen hånd.

Nedenfor finder I to kilder fra den samme sag om sex udenfor ægteskab. Kilderne er fra 1780 og 1781, og de omhandler begge retsagen mellem Jens Modbæk og Sidsel Christensdatter. Jens Modbæk nægter at være far til Sidsels barn.