Den 5. maj 1872 er en dag, som især er vigtig i arbejderbevægelsens historie. Det var dagen, hvor en kæmpe arbejderdemonstration samledes for at kæmpe for deres rettigheder. Selvom demonstrationen var blevet forbudt af politiet, valgte demonstranterne alligevel at trodse ordensmagten. Men hvilken betydning kan en demonstration, der bliver slået ned af politi og militær, have for befolkningen i Danmark i dag? Det skal vi se nærmere på i dette forløb.

Dette forløb hedder jo "Slaget på Fælleden". Men hvad er dette Fælleden egentlig? Det skal vi nu se nærmere på.

Vi skal nu se nærmere på, hvad det egentlig var der skete d.5.maj 1872, da den danske murerstrejke førte til et kæmpe arbejderoprør i København. Vi skal både læse om, hvad der førte til strejken, hvad Louis Pios rolle var i opgøret, hvorfor de andre københavnske arbejdere valgte at tilslutte sig murerne, hvordan det danske politi håndterede situationen, og sidst men ikke mindst skal vi se nærmere på, hvilken betydning Slaget på Fælleden har haft for eftertidens arbejdere, ja helt op til den dag i dag.

For at komme alt dette nærmere skal I logge ind på historiefaget.dk, hvor der ligger et lille forløb om Slaget på Fælleden.

Nederst på historiefagets side om Slaget på Fælleden findes en video, som hedder "Den sorte skole: Slaget på Fælleden". Du skal nu sammen med din sidemakker lave en tidslinje over de begivenheder, som videoen nævner.

Til sidst ser vi dette filmklip fra programmet "Historien om Danmark". Forhåbentligt er der meget i klippet, som I nu allerede ved.

Podcasten "Bag om København" afsnit 15 tager dig med til Slaget på Fælleden - et voldsomt sammenstød mellem københavnske arbejdere, militær og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled.

Den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne på vej mod bedre vilkår og rettigheder for de danske arbejdere.

Hovedmændene Louis Pio, Paul Geleff og Harald Brix blev anholdt aftenen før, men det forhindrede ikke tusindvis af utilfredse arbejdere og almindeligt nysgerrige i at valfarte til forbudte arbejdermøde, hvor de blev mødt af politi og soldater med knipler og sabler.

Vi skal nu stifte bekendtskab med industrialiseringen i Danmark. I Europa startede industrialiseringen i 1700-tallet, hvor særligt Storbritannien begyndte at producere varer i et stort antal på fabrikker. Man gik væk fra at arbejde med specifikke håndværk og ønskede i stedet at masseproducere varer på samlebånd på fabrikkerne.

Industrialiseringen kommer først til Danmark omkring 1870. Det betød, at der blev opført en masse fabrikker i byerne, og maskiner blev indført til at klare det meste af arbejdet. På landet begyndte man at bruge ny teknik og nye maskiner, hvilket gjorde landarbejdernes arbejdskraft overflødig. Fx kom den første traktor til Danmark omkring år 1905. Bønderne flyttede derfor i massevis fra landet og ind til byen (dette kaldes "urbanisering"). I byerne var der nemlig jobs at få.

En helt ny klasse opstod i København - arbejderklassen. Klædefabrikker, sukkerfabrikker, bryggerier og slagterier blev en del af bybilledet – ligesom de sorte røgskyer, der steg op fra fabrikkernes skorstene.

Industrialiseringen var med til at udvikle Danmark enormt. I midten af 1800-tallet blev der anlagt jernbaner, og der voksede en masse nye stationsbyer frem langs jernbanerne. I disse stationsbyer var der ofte nogle fabrikker, som nød godt af at kunne transportere deres varer med tog for derved at kunne sælge dem til resten af landet og udlandet. Havnene blev også udvidet i Danmark, så man lettere kunne sælge varer via søvejen til udlandet.

Med de mange fabrikker opstod der også mange nye jobs, og flere borgere fik en indkomst, hvilket var med til at højne deres levestandard. Arbejdsdagen var dog meget hård og lang, og selv kvinder og børn måtte arbejde. Børn under 14 år måtte dog højst arbejde 6,5 time om dagen, men ligeså snart de blev 14 år, blev de betragtet som voksne og skulle derfor arbejde dobbelt så meget. Det var kun i de velhavende familier, at børnene fik en længerevarende uddannelse.

Vi skal nu se nærmere på nogle af de erhverv, som fandtes i 1800-tallets København. I grupper skal I arbejde med hver jeres erhverv, som skal præsenteres for klassen.

Vi skal nu spille et debatspil, hvor I skal spille arbejdere, der arbejder inden for forskellige danske industrier. Vi genbruger grupperne fra tidligere, så vi i alt har fem grupper af erhverv (rebfremstilling, ølbrygning, tobaksfremstilling, tekstilfremstilling og skibsbyggeri). I får hver udleveret en rollebeskrivelse, som I skal læse grundigt. Hver rolle består af følgende dele:

• En beskrivelse af den karakter, som I skal spille.

• Et navn på en fiktiv virksomhed fra 1800-tallet.

• En kort angivelse af hvad virksomheden laver.

• En beskrivelse af arbejdsforholdene på virksomheden.

I skal nu sidde sammen i jeres forskellige erhverv. Forestil jer, at I er arbejdere i 1870’ernes Danmark. I har aftalt, at mødes efter arbejdstid, fordi I vil diskutere jeres vilkår. En, eller måske flere, af jer har hørt om andre arbejdere, der har strejket for at opnå, hvad de ville. I synes alle, at det er på tide, at der stilles nogle krav til jeres arbejdsgivere. Derfor har I besluttet at sætte jer ned over en fyraftensøl og formulere tre krav. Disse krav vil blive præsenteret for jeres arbejdsgiver i morgen.

Næste dag mødes talsmændene med arbejdsgiveren. Her fremsætter de arbejdernes krav. Gad vide, hvordan det går?