Da Første Verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig, men sådan gik det ikke. Mørke kræfter kom til magten i bl.a. Tyskland, og så var vejen banet for endnu en verdenskrig.
Vi skal i dette forløb arbejde med Anden Verdenskrig, som den skete både i Danmark og i verdenen. Vi kommer til at arbejde med forskellige kilder i form af videoer, billeder og skriftlige kilder.
Når du er færdig med at arbejde med dette forløb, skal du gerne kunne svare på følgende spørgsmål:
Hvilke konflikter udspillede sig i Europa op til anden verdenskrig
Hvilke faktorer spillede ind på, at Hitler kunne komme til magten i Tyskland
Hvordan agerede Danmark under anden verdenskrig
Hvordan blev jøderne behandlet i hhv. Tyskland og Danmark
Hvilken betydning havde samarbejdspolitikken for Danmark under anden verdenskrig
Hvordan forløb holocaust under anden verdenskrig
Hvordan tacklede de sejrende magter fredsforhandlingerne efter anden verdenskrig
Allerførst skal vi dog have fundet ud, hvad vi godt ved i forvejen. På nedenstående Padlet skal I nu skrive alt det, som I allerede ved om Anden Verdenskrig.
"Dette er ikke en fred, det er 20 års våbenhvile!" Sådan sagde en fransk general, efter Tyskland havde underskrevet Versaillestraktaten.
Traktaten, som afsluttede Første Verdenskrig, var meget hård ved Tyskland. Landet mistede store dele af sit territorium og skulle samtidig betale kæmpe krigsskadeerstatninger til især franskmændene.
Traktaten fastlagde også regler for størrelsen på den tyske hær. De måtte fx ikke have et luftvåben.
Vi skal nu se første afsnit af dokumentarserien "Anden Verdenskrig i farver". I dokumentaren får vi et indblik i, hvordan forskellige lande i verdenen agerede op til udbruddet af Anden Verdenskrig. Imens vi ser dokumentaren, er der nogle spørgsmål, som I skal besvare.
Ideologi, der opstod i Tyskland kort efter 1. Verdenskrig. I nazismen spiller nationens identitet og storhed en vigtig rolle. Et andet vigtigt element i nazismen var "førerprincippet". Ligesom I Italien skulle det nazistiske samfund have en stærk fører, som besluttede alt i samfundet – nazismen opfordrede derfor til diktatur fremfor demokrati. Et andet vigtigt element i den nazistiske ideologi var racelæren, og det er her, at denne ideologi særligt adskiller sig fra fascismen. Det tyske folk var "herrefolket" og det var tyskernes pligt at herske over de "mindreværdige" racer. I den forbindelse var antisemitismen et dominerende element i ideologien, da jøderne angiveligt truede det tyske folk med langsom udslettelse.
Ideologi fra Italien (1925-1943) som er bygget op om en stærk stat med en stærk fører i spidsen. Staten bestemte over arbejderne og arbejdsgiverne. Vold blev anset som et legitimt politisk middel, der ligefrem havde en opbyggelig effekt for nationen. I et fascistisk samfund bliver der brugt mange penge på militæret og propaganda. Det vigtigste element i fascismen er nok dens konsekvente og voldelige modstand mod kommunisme, socialisme, liberalisme og demokrati.
Kommunisme er en samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på ideen om fælles ejendom. Man arbejder så godt, man kan, og modtager kun det, man har behov for – populært sagt: ”Man skal yde efter evne og nyde efter behov”. Alles behov er lige vigtige og afhænger ikke af, om man ejer formue og ejendom, eller om man er overlæge eller gadefejer. I et kommunistisk samfund har man fælles ejendomsret, hvilket betyder, at staten ejer alt. Kommunisme er særligt blevet praktiseret i Sovjetunionen og Kina.
Kapitalisme er et samfundsøkonomisk system, som bygger på privat ejendomsret og markedsøkonomi. Privat ejendomsret vil sige, at alle har ret til at måtte eje produktionsmidler og bruge dem, som de vil, så længe de ikke bryder loven. Kapitalisten har også ret til at beholde den eventuelle profit fra produktionen. Den private ejendom bliver beskyttet af staten. Alle har også lov til at producere varer og sælge dem i konkurrence med andre kapitalister. Priserne på varerne bliver bestemt af markedet på baggrund af udbud og efterspørgsel. Dette kaldes markedsøkonomi. De kapitalistiske samfund ses oftest i den vestlige verden, og de stod under Den Kolde Krig i skarp kontrast til de kommunistiske samfund.