I dette forløb skal vi arbejde med Kanslergadeforliget 1933. Det er en af de vigtigste økonomiske aftaler, som nogensinde er blevet indgået i dansk politik. Kanslergadeforliget bliver af mange set som starten på den velfærdsstat, vi har i dag i Danmark. Vi kommer både til at arbejde med videoer, billeder og skriftlige kilder i dette forløb. Så spænd sikkerhedsselen, og lad os komme i gang!

Allerførst er der tre begreber, som er vigtige at kunne:

Anderledes godt gik det i USA. Amerikanerne havde under krigen tjent godt på at sælge varer til både tripelalliancen og tripelententen. Derudover var USA først kommet sent ind i krigen, hvilket betød, at de ikke havde mistet ligeså mange mænd som eksempelvis englænderne. Den amerikanske økonomi oplevede derfor stor fremgang i tiden efter krigen.

Perioden i USA efter Første Verdenskrig kaldes "De brølende 20'ere". Befolkningen havde en følelse af, at alt kunne lade sig gøre. De oplevede en stor udvikling i forbrugsvarer (tøj, mad og luksusvarer), køkkenmaskiner (røremaskine, køleskab, komfur) og biler (særligt bilproducenten "Ford" og deres biltype "Model T").

Hverdagslivet blevet også suppleret med andre sjove begivenheder. Man gik ud på restaurant for at spise, man gik i biografen, holdt ferier, og så dansede man til jazz og swing musik.

Kort sagt: MAN LEVER LIVET!

Det kunne dog ikke blive ved med at gå så godt for amerikanerne. Fabrikkerne havde produceret mange flere varer, end de kunne sælge. Alle de amerikanere, der havde penge, havde brugt dem på bil, køleskab og radio. Derfor faldt efterspørgslen på de forskellige forbrugsvarer - der er jo grænser for, hvor mange køleskabe, man har brug for derhjemme.

På aktiemarkedet opstod der også en stor usikkerhed. I mange år var aktiekurserne steget, og amerikanerne begyndte så småt at tvivle på, hvor længe denne lykke dog kunne vare ved. Derfor besluttede de fleste sig for at sælge ud af deres aktier for derved at sikre deres penge. Uheldigvis er det sådan med aktiemarkedet, at aktiekurserne bliver styret af aktieholdernes tillid til markedet. Så når mange lige pludseligt solgte ud af deres aktier, opstod der panik blandt dem, der ikke havde solgt ud af deres aktier, og så gik det stærkt!

Den 29. oktober 1929 gik det hele galt. Økonomien brød sammen, og mange amerikanere mistede henover natten deres opsparinger, mange mistede deres job, og hele nationen levede med et trylleslag i fattigdom og elendighed

I tiden efter Første Verdenskrig oplevede Danmark hårde økonomiske tider. Mange danske virksomheder havde under krigen omlagt deres produktion, så de hovedsagligt fokuserede på at producere varer til de krigsførende lande. Da krigen sluttede, var der ikke længere behov for de danske varer. Det fik flere danske virksomheder og banker til at gå konkurs og arbejdsløsheden steg.

I 1929 dannede Socialdemokratiet med Thorvald Stauning i spidsen og Det Radikale Venstre regering med et stabilt flertal i Folketinget. Man havde i Danmark dengang et tokammersystem, som bestod af Folketinget og Landstinget. I Folketinget havde Socialdemokratiet og Radikale Venstre flertal, imens Venstre og Konservative havde flertal i Landstinget.

Det politiske landskab var derfor en smule vanskeligt at navigere i for Thorvald Stauning. Socialdemokratiet havde nemlig ikke tradition for at samarbejde med hverken Venstre eller Konservative. Stauning indså da hurtigt, at han havde brug for at samarbejde med enten Venstre eller Konservative, hvis han skulle lykkes med at redde Danmark ud af den økonomiske krise.

Den økonomiske krise, som danskerne oplevede, fandt særligt sted i landbruget. På landet boede en tredjedel af den danske befolkning, hvor de arbejdede som landmænd. Under krisen voksede der en stigende utilfredshed blandt landmændene. De kunne ikke sælge deres landsbrugsvarer til udlandet, idet ingen havde råd til at købe dem. Landmændene endte i stedet med at bruge deres varer som dyrefoder. De trange vilkår i landbruget gjorde, at mange valgte at flytte fra landet mod byen - dette kaldes "Urbanisering".

For at løse den økonomiske krise i Danmark indbød Thorvald Stauning (Socialdemokratiet) til forhandlinger i sin privatbolig i Kanslergade 10. Stauning inviterede lederne fra de andre politiske partier: Carl Theodor Zahle (Radikale Venstre), Henrik Hauch (Venstre) og John Christmas Møller (Konservative).

Alle politiske ledere mødte op pånær Christmas Møller.

Arbejdsgiverne var ikke repræsenteret ved Kanslergade-forhandlingerne, idet Christmas Møller fra Konservative havde valgt ikke at deltage. De opnåede derfor heller ikke så meget ved forhandlingerne.

Der blev indgået en aftale om, at arbejderne ikke måtte strejke i et år. Derved blev arbejdsstyrken sikret, i og med arbejdsgiverne nu havde garanti for, at alle deres arbejdere stod til rådighed. Dette gav ro på arbejdsmarkedet.

Arbejderne opnåede utvivlsomt mest ved Kanslergadeforliget.

For det første slap de for at gå 20 % ned i i løn. De blev også sikret mod lockout fra arbejdsgiverne i et helt år (lockoutloven).

Men vigtigst af alt lykkedes det for Stauning at få indført en socialreform, som indeholdt følgende:

Ulykkesforsikring - Hjælp hvis man kom ud for en arbejdsulykke

Arbejdsløshedsforsikring - Understøttelse hvis man bliver arbejdsløs

Folkeforsikring - Gratis lægehjælp og behandling på sygehus, invalidepension, folkepension fra man var 65 år

Lovgivning om offentlig forsorg - Hjælp til kronisk syge, børn anbragt udenfor hjemmet, tage sig af samfundets tabere evt. på en institution

Kanslergadeforliget betød en ændring af politik i Danmark. Både partierne til venstre og til højre blev nemlig enige om, at det skulle være staten og politikerne, der først og fremmest styrerede økonomien og samfundet i Danmark. Det politiske mål var et samfund uden for stor forskel på de rigeste og de fattigste. Det er det, man kalder »Den danske velfærdsstat«.

Vi skal nu arbejde med fire kilder, som stammer fra personer, der alle var til stede under forhandlingerne i Kanslergade 10 i januar 1933. Men selvom alle personer var til stede under forhandlingerne, har de ikke nødvendigvis set eller hørt det samme. De har derfor forskellige udlægninger af, hvad der skete den famøse aften hjemme hos statsminister Stauning.

ARBEJDE MED BORDGRUPPE:

Hver gruppe får nu ansvaret for hver sin kilde. I skal læse kilden igennem og finde svarene på de 8 spørgsmål i jeres kilde. Svarene på jeres spørgsmål skriver I ind i et GoogleDoc.

1. Hvorfor var det nødvendigt at forhandle i januar 1933? (Beskriv situationen i Danmark)
2. Hvor og hvornår foregik forhandlingerne?
3. Hvem deltog i forhandlingerne fra de forskellige partier?
4. Hvilke krav havde Venstre til forhandlingerne?
5. Hvilke krav havde Regeringen til forhandlingerne?
6. Hvordan forløber forhandlingerne? (Giv overskrifter til de vigtige begivenheder)
7. Hvilken rolle spillede Stauning under forhandlingerne? (Gjorde han noget for at skubbe forhandlingerne mod et positivt resultat?)
8. Hvilket resultat når man frem til i Kanslergadeforliget? (Forklar de politiske punkter, man nåede frem til i forliget).

Nu skal vi prøve at arbejde kildekritisk i forhold til at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregik hjemme hos Thorvald Stauning. I skal sætte svarene ind fra jeres GoogleDoc i den nedenstående Padlet. Bagefter sammenligner vi svarene fra de fire kilder. Hvis man skal arbejde kildekritisk er det nemlig vigtigt, at vi finder udsagn fra flere kilder (gerne nogen, som ikke burde være enige).

I ved nu en hel masse omkring Kanslergadeforliget. I har hørt om den økonomiske situation i verden op til Kanslergadeforliget, I har arbejdet med de politiske aftaler, som blev indgået i Kanslergade 10, og I har arbejdet kildekritisk med fire beretninger fra personer, som alle var til stede ved forhandlingerne.

Nu er det på tide, at I øver jer i at sætte ord på jeres viden. Nedenfor finder I tre kilder, som alle fortæller et eller andet omkring Kanslergadeforliget. I skal nu hver især udvælge en af kilderne. Ud fra jeres kilde skal I fortælle resten af klassen et eller andet om Kanslergadeforliget. Det kan være I fortæller i kort tid eller i lang tid - det er helt op til jer selv.