I dette forløb skal vi arbejde med Kanslergadeforliget 1933. Det er en af de vigtigste økonomiske aftaler, som nogensinde er blevet indgået i dansk politik. Kanslergadeforliget bliver af mange set som starten på den velfærdsstat, vi har i dag i Danmark. Vi kommer både til at arbejde med videoer, billeder og skriftlige kilder i dette forløb. Så spænd sikkerhedsselen, og lad os komme i gang!
Når dette forløb er færdigt, skal du gerne kunne svare på følgende:
Inflation er, når nationalbanken og andre statslige institutioner forøger mængden af penge, så priserne stiger. Inflation gør pengenes værdi mindre.
Nedskrivning af et lands valuta. Pengene bliver mindre værd i forholdet til udenlandsk valuta.
En aktie er et dokument, der viser, at man ejer en del af en virksomhed. Kursen er prisen på aktien. Den kan stige og man tjener penge – den kan falde og man taber penge.
I tiden efter Første Verdenskrig var Europa hårdt ramt på økonomien. Særligt Tyskland havde svære vilkår - de havde startet Første Verdenskrig, og de måtte derfor også betale for gildet til alle de lande, som de havde forvoldt skade på.
I Tyskland kunne man i 1918 (1.Verdenskrigs sidste år) købe et rugbrød til cirka 50 Pfennig (ører). I november 1923 kostede samme rugbrød 47.000.000.000 mark (kroner) – 47 mia. mark for et rugbrød!!!
Selvom en tysk arbejder i november 1923 tjente 717.000.000.000 mark, så dækkede det ikke de mest basale behov. Når pengesedler mister deres værdi så voldsomt, som tilfældet var i Tyskland, kaldes det for ”Hyper-inflation”.
Anderledes godt gik det i USA. Amerikanerne havde under krigen tjent godt på at sælge varer til både tripelalliancen og tripelententen. Derudover var USA først kommet sent ind i krigen, hvilket betød, at de ikke havde mistet ligeså mange mænd som eksempelvis englænderne. Den amerikanske økonomi oplevede derfor stor fremgang i tiden efter krigen.
Perioden i USA efter Første Verdenskrig kaldes "De brølende 20'ere". Befolkningen havde en følelse af, at alt kunne lade sig gøre. De oplevede en stor udvikling i forbrugsvarer (tøj, mad og luksusvarer), køkkenmaskiner (røremaskine, køleskab, komfur) og biler (særligt bilproducenten "Ford" og deres biltype "Model T").
Hverdagslivet blevet også suppleret med andre sjove begivenheder. Man gik ud på restaurant for at spise, man gik i biografen, holdt ferier, og så dansede man til jazz og swing musik.
Kort sagt: MAN LEVER LIVET!
Det kunne dog ikke blive ved med at gå så godt for amerikanerne. Fabrikkerne havde produceret mange flere varer, end de kunne sælge. Alle de amerikanere, der havde penge, havde brugt dem på bil, køleskab og radio. Derfor faldt efterspørgslen på de forskellige forbrugsvarer - der er jo grænser for, hvor mange køleskabe, man har brug for derhjemme.
På aktiemarkedet opstod der også en stor usikkerhed. I mange år var aktiekurserne steget, og amerikanerne begyndte så småt at tvivle på, hvor længe denne lykke dog kunne vare ved. Derfor besluttede de fleste sig for at sælge ud af deres aktier for derved at sikre deres penge. Uheldigvis er det sådan med aktiemarkedet, at aktiekurserne bliver styret af aktieholdernes tillid til markedet. Så når mange lige pludseligt solgte ud af deres aktier, opstod der panik blandt dem, der ikke havde solgt ud af deres aktier, og så gik det stærkt!
Den 29. oktober 1929 gik det hele galt. Økonomien brød sammen, og mange amerikanere mistede henover natten deres opsparinger, mange mistede deres job, og hele nationen levede med et trylleslag i fattigdom og elendighed
I tiden efter Første Verdenskrig oplevede Danmark hårde økonomiske tider. Mange danske virksomheder havde under krigen omlagt deres produktion, så de hovedsagligt fokuserede på at producere varer til de krigsførende lande. Da krigen sluttede, var der ikke længere behov for de danske varer. Det fik flere danske virksomheder og banker til at gå konkurs og arbejdsløsheden steg.
I 1929 dannede Socialdemokratiet med Thorvald Stauning i spidsen og Det Radikale Venstre regering med et stabilt flertal i Folketinget. Man havde i Danmark dengang et tokammersystem, som bestod af Folketinget og Landstinget. I Folketinget havde Socialdemokratiet og Radikale Venstre flertal, imens Venstre og Konservative havde flertal i Landstinget.
Det politiske landskab var derfor en smule vanskeligt at navigere i for Thorvald Stauning. Socialdemokratiet havde nemlig ikke tradition for at samarbejde med hverken Venstre eller Konservative. Stauning indså da hurtigt, at han havde brug for at samarbejde med enten Venstre eller Konservative, hvis han skulle lykkes med at redde Danmark ud af den økonomiske krise.
Den økonomiske krise, som danskerne oplevede, fandt særligt sted i landbruget. På landet boede en tredjedel af den danske befolkning, hvor de arbejdede som landmænd. Under krisen voksede der en stigende utilfredshed blandt landmændene. De kunne ikke sælge deres landsbrugsvarer til udlandet, idet ingen havde råd til at købe dem. Landmændene endte i stedet med at bruge deres varer som dyrefoder. De trange vilkår i landbruget gjorde, at mange valgte at flytte fra landet mod byen - dette kaldes "Urbanisering".
I byerne var forholdene ikke meget bedre. I 1932 var 31,7 % af arbejdsstyrken arbejdsløse.
Arbejdsgiverne på fabrikkerne ønskede at sænke lønnen med 20 %, så det var billigere at producere varer, og så ville folk købe mere. Hvis de ikke fik deres vilje, ville de true med lockout (arbejderne får ikke lov til at komme på arbejde).
Arbejderne ville dog ikke acceptere at skulle gå ned i løn, og de truede med at strejke (arbejderne nægter at tage på arbejde), hvis lønnen blev sat ned.
Demokratiet i Danmark var for alvor presset i 1930'erne, både af indre uroligheder, men også fra udlandet, hvor to store anti-demokratiske strømninger voksede frem: kommunismen i Rusland og Nazismen i Tyskland.
Hvis Stauning ikke fik stoppet den økonomiske krise i Danmark, var der stor risiko for, at det danske folk ville se mod andre måder at styre landet på end den demokratiske.
For at løse den økonomiske krise i Danmark indbød Thorvald Stauning (Socialdemokratiet) til forhandlinger i sin privatbolig i Kanslergade 10. Stauning inviterede lederne fra de andre politiske partier: Carl Theodor Zahle (Radikale Venstre), Henrik Hauch (Venstre) og John Christmas Møller (Konservative).
Alle politiske ledere mødte op pånær Christmas Møller.
Efter de lange, seje forhandlinger i Kanslergade 10 lykkedes det for Venstre at sikre en devaluering af kronen. Man sænkede altså kursen på den danske krone i forhold til det engelske pund. Ændringen fra 18,18 til 22,40 betød reelt, at hvor man før fik 18,18 danske kroner for et engelsk pund, fik man nu 22.40 danske kroner.
Devalueringen gjorde det lettere for de danske landmænd at eksportere deres varer til England, idet englænderne med den danske devaluering fik mere for deres penge.
Derudover lavede Danmark en aftale med England, der sikrede den vigtige svineeksport.
Englænderne forpligtede sig til at købe en vis mængde svin fra Danmark, og de danske landmænd forpligtede sig til ikke at overproducere deres svin.
Der blev indført svinekort, hvilket var Regeringens måde at kontrollere, hvor mange svin, der blev kørt til slagtning. Uden et svinekort kunne man ikke få sine svin slagtet.
Arbejdsgiverne var ikke repræsenteret ved Kanslergade-forhandlingerne, idet Christmas Møller fra Konservative havde valgt ikke at deltage. De opnåede derfor heller ikke så meget ved forhandlingerne.
Der blev indgået en aftale om, at arbejderne ikke måtte strejke i et år. Derved blev arbejdsstyrken sikret, i og med arbejdsgiverne nu havde garanti for, at alle deres arbejdere stod til rådighed. Dette gav ro på arbejdsmarkedet.
Arbejderne opnåede utvivlsomt mest ved Kanslergadeforliget.
For det første slap de for at gå 20 % ned i i løn. De blev også sikret mod lockout fra arbejdsgiverne i et helt år (lockoutloven).
Men vigtigst af alt lykkedes det for Stauning at få indført en socialreform, som indeholdt følgende:
Ulykkesforsikring - Hjælp hvis man kom ud for en arbejdsulykke
Arbejdsløshedsforsikring - Understøttelse hvis man bliver arbejdsløs
Folkeforsikring - Gratis lægehjælp og behandling på sygehus, invalidepension, folkepension fra man var 65 år
Lovgivning om offentlig forsorg - Hjælp til kronisk syge, børn anbragt udenfor hjemmet, tage sig af samfundets tabere evt. på en institution
Kanslergadeforliget betød en ændring af politik i Danmark. Både partierne til venstre og til højre blev nemlig enige om, at det skulle være staten og politikerne, der først og fremmest styrerede økonomien og samfundet i Danmark. Det politiske mål var et samfund uden for stor forskel på de rigeste og de fattigste. Det er det, man kalder »Den danske velfærdsstat«.
Vi skal nu arbejde med fire kilder, som stammer fra personer, der alle var til stede under forhandlingerne i Kanslergade 10 i januar 1933. Men selvom alle personer var til stede under forhandlingerne, har de ikke nødvendigvis set eller hørt det samme. De har derfor forskellige udlægninger af, hvad der skete den famøse aften hjemme hos statsminister Stauning.
Hver gruppe får nu ansvaret for hver sin kilde. I skal læse kilden igennem og finde svarene på de 8 spørgsmål i jeres kilde. Svarene på jeres spørgsmål skriver I ind i et GoogleDoc.
Nu skal vi prøve at arbejde kildekritisk i forhold til at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregik hjemme hos Thorvald Stauning. I skal sætte svarene ind fra jeres GoogleDoc i den nedenstående Padlet. Bagefter sammenligner vi svarene fra de fire kilder. Hvis man skal arbejde kildekritisk er det nemlig vigtigt, at vi finder udsagn fra flere kilder (gerne nogen, som ikke burde være enige).
I ved nu en hel masse omkring Kanslergadeforliget. I har hørt om den økonomiske situation i verden op til Kanslergadeforliget, I har arbejdet med de politiske aftaler, som blev indgået i Kanslergade 10, og I har arbejdet kildekritisk med fire beretninger fra personer, som alle var til stede ved forhandlingerne.
Nu er det på tide, at I øver jer i at sætte ord på jeres viden. Nedenfor finder I tre kilder, som alle fortæller et eller andet omkring Kanslergadeforliget. I skal nu hver især udvælge en af kilderne. Ud fra jeres kilde skal I fortælle resten af klassen et eller andet om Kanslergadeforliget. Det kan være I fortæller i kort tid eller i lang tid - det er helt op til jer selv.
Vi er nu nået til vejs ende med dette spændende forløb, men inden vi helt forlader Kanslergadeforliget, skal vi se en video fra Restudy.
Vi bruger videoen som vores afsluttende evaluering.
I skal derfor, Imens I ser videoen, notere følgende ned på jeres computere: