Der er stor forskel på, hvilke oplysninger du kan få ud af henholdsvis en statue og et brev. Det betyder dog ikke, at den ene kildetype er bedre end den anden.
Du skal nu sammen med din sidemakker arbejde med to kilder, som begge stammer fra omkring 1.verdenskrig. Den ene kilde er en engelsk statue fra 1923, og den anden kilde er et brev fra en engelsk soldat under 1.verdenskrig.
Se først på statuen, og prøv sammen at finde ud af, hvad den kan fortælle om 1.verdenskrig.
Læs dernæst brevet, og prøv igen sammen at finde ud af, hvad det kan fortælle om 1.verdenskrig.
Får I de samme informationer fra de to kilder? Stiller I de samme spørgsmål til kilderne?