Det kan betyde meget for en kilde, hvem der er dens afsender. Jo mere du ved om kildens afsender, desto tydeligere bliver det for dig, om kilden fortæller sandheden, overdriver, eller om kildens afsender måske har haft en særlig interesse i at lyve. Oftest vil det være sådan, at man ved at kende kildens afsender, kan gætte på, hvem kilden "holder med". Det er også det, man kalder for kildens tendens.
Forestil dig, at du sidder med et brev fra en bankrøver. I brevet skal bankrøveren prøve at overbevise politiet om sin uskyld - tror du, bankrøveren har interesse i at lyve om sin medvirken til bankrøveriet?
Du skal nu lave et lille skuespil med dine klassekammerater, hvor I lader, som om der har været slåskamp i skolegården mellem to af jer. Inden slåskampen bliver for voldsom, kommer gårdvagten og skiller de to slagsbrødre ad. Nu skal gårdvagten finde ud af, hvem der startede slåskampen. Gårdvagten spørger først de to venner, og derefter spørger gårdvagten den sidste klassekammerat.
I skal spille 6 roller:
Gårdvagten
Slagsbror 1
Slagsbror 2
Ven til slagsbror 1
Ven til slagsbror 2
Klassekammerat, som ikke er ven med nogen af de to slagsbrødre
Lav et skuespil, hvor I viser for klassen, hvilken betydning det har for sandheden, at kilder har en tendens.