Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder er ikke så interessante i matematikken som fag. Men mange af de metoder, der udvikles til at løse problemer inden for et fagområde, kan overføres til andre fagområder. Derfor er det matematikkens opgave at beskrive disse metoder i ren form og på abstrakt måde, så de nemt kan anvendes i mange forskellige andre sammenhænge. Da tal indgår i alle disse problemer, er det naturligt at tage udgangspunkt i tallene, og hvordan de er opbygget. Men da metoderne skal gælde for mange forskellige talstørrelser, vil vi oftest arbejde med tal uden at angive deres konkrete værdi. Sådanne talstørrelser kaldes variable. Tal og variable er fundamentale størrelser i matematik.
I dette kapitel kommer arbejder vi med begrebet variable og hvilke sammenhænge der kan være mellem sådanne variable.