Matematik er et stort fag – det fylder meget i skolerne, og de fleste uddannelser bruger matematik i større eller mindre omfang. Alle kender til faget, men alligevel kan det være svært at fortælle, hvad matematik egentlig er. De fleste vil nok sige, at det er noget med tal, med at regne eller noget med trekanter. I dette kapitel vil vi gennem nogle udvalgte eksempler forsøge at indkredse, hvad matematik egentlig er.
I dag er matematik tæt knyttet til vores beskrivelse af omverdenen. Vi bruger f.eks. tal i forbindelse med personnumre og telefonnumre eller til pengebeløb. Matematik er et redskab i hverdagen. I mange fag er matematik en stor del af selve det faglige sprog. Det gælder især inden for naturvidenskabelige fag eller samfundsvidenskabelige fag.
Den italienske fysiker og matematiker Galileo Galilei (1564 – 1642) udtrykte tanken således:
"Naturens store bog ligger åben for vores øjne, men vi kan kun forstå den, hvis vi kender det sprog, den er skrevet i. Den er skrevet i matematikkens sprog, og bogstaverne er her trekanter, cirkler og andre geometriske figurer."
Figur 1.0.1 viser Justus Sustermans' portræt af Galileo Galilei. Maleriet hænger på Uffizi-galleriet i Firenze.
Figur 1.0.1. Galileo Galilei.
Sådan har det ikke altid været. I det antikke Grækenland var matematikken et redskab til at få indsigt i en højere virkelighed. Ja man kunne sige, at matematik var et redskab til at opnå en højere bevidsthed.
Men matematik er jo ikke bare tal. Der er også en række lovmæssigheder, og det er disse lovmæssigheder, der giver matematikken sin styrke, fordi disse lovmæssigheder passer, når vi anvender matematik i virkeligheden. Og de samme lovmæssigheder gælder inden for meget forskelligartede områder. På denne måde virker matematikken som universel sikker viden, der er hævet over andre erfaringsområder. Men det jo egentligt mærkeligt, at matematikkens logiske lovmæssigheder passer på vores verden.
Den berømte fysiker Albert Einstein (1879 – 1955), som jo citeres for meget, har sagt:
"Det mest uforståelige ved verden er, at vi har mulighed for at forstå den."
Figur 1.0.2 viser et fotografi fra 1920 af Albert Einstein.
Figur 1.0.2. Albert Einstein.
I dette indledende kapitel kommer du igennem en række karakteristiske problemstillinger, hvor matematik anvendes, og som er typiske for matematik.